Grundloven gælder alle, også DF

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Tendensen til at udgrænse eller indskrænke befolkningsgrupper alt efter politisk forgodtbefindende er ikke ny, og flere sager har afsløret de kvaler, som politikerne får, når det går op for dem, at lovens lange arm rammer ”de forkerte”. Senest er det gået op for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at reglerne mod overnattende hjemløses teltlejre i København ikke kun rammer udlændinge, men også danskere. Mette Frederiksen pointerer, at danske hjemløse skam gerne må sove på gaden, og at det ikke var meningen, at de skulle rammes.

Men som justitsminister Søren Pape replicerede, så kan man ikke differentiere mellem udlændinge og danskere, og »det er jo der, den går galt«.

Justitias direktør, Jacob Mchangama, har påpeget, at en ekslusiv etno-nationalisme er ved at vinde indpas i dansk politik, og det betyder en snæver forståelse af, at demokrati og frihedsrettigheder kun omfatter bestemte grupper og ikke alle, som opholder sig i Danmark.

Hidtil har slagene været udkæmpet fra lov til lov, men med udtalelserne, om at »grundloven er til for danskere«, kan man roligt konstatere, at Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er inde at røre ved hovedstolen. Han lægger ganske enkelt ikke skjul på, at kun den eksklusive danske stamme skal være omfattet af grundlovens rettigheder.

»Vi har den opfattelse, at grundloven er til for danske statsborgere,« sagde Martin Henriksen til Jyllands-Posten og har dermed leveret det nok mest vidtgående eksempel på, hvor langt man er parat til at gå for at forfægte sin politik.

At han samtidig bevæger sig ud på juridisk meget tynd grund, synes mindre vigtigt. Berlingske har spurgt en række juraeksperter, og der er ikke megen støtte at hente. Martin Henriksens tolkning er forkert, og det nytter heller ikke at påberåbe sig historien med en fortælling om, at engang bestod Danmark kun af danskere, og derfor burde det være selvindlysende, at grundloven ikke gælder for andre end dem. Det modsiges af historikere.

Martin Henriksens postulat er tilmed tegn på en bekymrende tendens til at opstille alternative fakta, når argumenterne over for virkeligheden er ved at slippe op. Det giver sig ofte udslag i mere eller mindre bizarre debatter, hvor parterne end ikke er enige om, hvad de taler om og på hvilket grundlag, men i stedet hævder en egen politisk fortolkningsret. Og hvad er mere fristende, når argumenter kommer til kort, end at beskylde modparten for, at det har de ikke forstand på.

Foreholdt modargumenter, bl.a. fra højesteretsdommer og professor Jens Peter Christensens lærebog, svarer Martin Henriksen ifølge Berlingske:

»Der er så en højesteretsdommer, som har den opfattelse, og det er han velkommen til at have,« for DF læser blot grundloven sådan, at dens rettigheder er givet til statsborgere. Sådan er det.

Sådan er det så ikke, medmindre grundloven ændres.

Hvis DF ønsker et sådant samfund, er det ærlig politisk snak, men måske vil det være gavnligt for partiet at bruge bare en smule tid på at gennemtænke konsekvenserne.

Ønsket om grundlovsændringer har aldrig stået højt på Dansk Folkepartis liste. Tværtimod. Det vil klæde både DF’erne og andre, som lader sig rive med af etno-nationalismen at holde igen frem for at følge sig bemyndiget af et folkeligt mandat til at ignorere fakta.