EU og USA taler forbi hinanden

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Hvordan kan kompetente mennesker deltage i det samme møde, hvorfra der ikke alene udarbejdes referater, men også udsendes erklæringer, for bagefter at være fundamentalt uenige om, hvad der er blevet besluttet?

Det seneste eksempel er blot en uge gammelt og stammer fra mødet i Det Hvide Hus mellem USA’s præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

På en i hast arrangeret pressekonference efter mødet kunne Trump og Juncker præsentere offentligheden for en erklæring, der understreger den transatlantiske samhørighed og fælles økonomiske platform og lover at arbejde hurtigt hen imod en bilæggelse af de aktuelle handelspolitiske uoverensstemmelser. Så langt, så godt.

Dårligt var EU-delegationen lettet fra Washington D.C., førend handelsminister Wilbur Ross udlagde erklæringen som et tilsagn om, at verdens to største økonomier nu skal drøfte handelslettelser på landbrugsområdet.

Ganske vist er sojabønner den eneste landbrugsråvare, der nævnes specifikt, men omvendt står der i erklæringen, at »dette vil åbne markeder for landmænd og lønmodtagere«.

»Alle landbrugsprodukter vil blive diskuteret i handelsforhandlingerne med EU. Sojabønnerne er blot et eksempel herpå,« sagde den amerikanske handelsminister.

Andre deltagere i mødet har samme udlægning, herunder præsident Trump, der i en tale i Iowa betragter det som givet, at det europæiske marked for landbrug og fødevarer vil blive åbnet i et hidtil uset omfang.

I Bruxelles er opfattelsen den fundamentalt modsatte.

Her har kommissionsformand Juncker ladet forstå, at han slet ikke har mandat fra medlemslandene til at love forhandlinger om noget så følsomt som landbruget. Sjældent er det blevet gjort så klart, hvor stor afstanden er mellem EU’s højstemte taler om frihandel og den virkelige virkelighed.

Jean-Claude Juncker og hans entourage kom til Det Hvide Hus med det ene mål at forhindre Trump-regeringen i at gøre alvor af trusler om at øge importtolden på biler. Næsten 13 millioner mennesker eller 5,7 pct. af arbejdsstyrken i EU er beskæftiget inden for bilindustrien i bred forstand, der samtidig svarer for 6,8 pct. af EU’s bruttonationalprodukt.

Tilsyneladende har EU-Kommissionen ment at kunne begrænse mødet til denne dagsorden, men igen har ledende europæiske politikere læst Trump-regeringen forkert.

Trumps handelspolitik betyder, at alt er til diskussion, og målet er – som også udtrykt i erklæringen fra mødet – »at gøre handel mere retfærdig og i gensidig balance«.

Næppe nogen anden sektor er så beskyttet mod udefrakommende konkurrence eller modtager så stor statsstøtte som landbruget. På dette felt har USA ikke noget at lade EU høre, og politisk er landbruget mindst lige så følsomt.

EU-Kommissionen har foreslået at sænke landbrugsstøtten med 5 pct. til 2.720 mia. kr. i budgetperioden 2021-27, men det er allerede blevet mødt med et fransk veto. En så »drastisk, massiv og hovedløs nedskæring er utænkelig,« lyder budskabet fra landbrugsminister Stéphane Travert.

Hvis EU skal bevæge sig fra at være en toldunion til en frihandelsunion, er det uomtvisteligt, at landbruget skal løftes ind i det 21. århundrede, hvilket er ensbetydende med frie og åbne samt ikke mindst told- og støttefri markeder.

Selvsagt skal spillereglerne være ens for alle, men hvis EU ønsker et seriøst og langsigtet handelspolitisk samarbejde med USA, må landbruget naturligvis stå på dagsordenen.