Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Postnord og kunderne er i krise

Postvæsnet kan ikke leve af at udbringe pakker. Det kan mange andre tilsyneladende. Det virker som forrykt købmandskab, at det, der før blev leveret af det røde postbud, nu skal have forskellige omdelere, der alle skal have overskud.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Den 12. januar 2017 modtog jeg et brev fra mit sponsorbarn i SOS-børnebyen i Harare i Zimbabwe. Det viste sig at være et julekort afsendt den 8. december 2016. Jeg havde tænkt på, at der ikke var en julehilsen fra sponsorbarnet Gerry. Den kom altså den 12. januar.

I gamle dage – for 10-15 år siden – ville jeg have tænkt: »Sådan er det, når man får breve fra Afrika. Man kan ikke regne med, at ulande har et ordentligt postvæsen!« Min første tanke, da jeg modtog det forsinkede julebrev, var: »Det er garanteret Postnord, der ikke kan finde ud af det! Hvor er det irriterende! Det danske postvæsen virker overhovedet ikke!«

Postnord har det svært i øjeblikket. Årsregnskabet er netop offentliggjort, og det er en katastrofe.

• Postnords regnskab er en katastrofe.

• Postnords faldende postmængde er en katastrofe.

• Postnords faldende serviceniveau er en katastrofe.

• Postnords stigende priser er en katastrofe.

Postnord er ejet af den danske og den svenske stat i fællesskab. I 2009 fusionerede man Post Danmark og den svenske Posten A/B. Sammenslutningen kom til at hedde Postnord. Ved centraliseringen håbede man naturligvis at kunne effektivisere det skrantende postvæsen.

Den store postvirksomhed har over 10.000 ansatte. Koncernen står efter det katastrofale regnskab til en fyring af ca. 1.000 af medarbejderne.

Der bliver ikke sendt så mange fysiske breve i dag, som der blev tidligere. I dag er de gammeldags, fysiske breve erstattet af e-mails og sms'er. Der bliver til gengæld sendt masser af pakker. Folk handler lystigt på nettet og får pakke efter efter pakke tilsendt. Det er bare ikke postvæsnet, der bringer pakkerne. Det gør de talrige firmaer, der dukker op lukker igen og dukker op på ny. Postvæsnet kan ikke leve af at bringe pakker ud. Det er der tilsyneladende mange andre, der kan.

Jeg gad vide, hvad en købmand som Lars Larsen ville sige til Postnords forretningsmodel: Der er færre kunder. Man reagerer ved at sætte prisen på varen op. Jeg tror ikke, at det var en model, Lars Larsen ville bruge i Jysk.

Forleden var der ikke færre end tre postleverandører med forsendelser til min postkasse. De kom med fem minutters mellemrum og afleverede forskelligt. Den første – det var den ordinære post– kom med et brev og nogle aviser. Den næste bil havde reklamer med. Den sidste kom fra GSL og afleverede en pakke te, jeg havde bestilt over nettet. Det er sært, at det kan gå at sende tre biler ud med en forholdsvis lille postmængde.

Postnord har ikke overskud på sine leverancer. Det går jeg ud fra, at de to andre firmaer har. Ellers ville de vel stoppe. Det virker som forrykt købmandskab, at det, der før blev leveret af det røde postbud, nu skal have tre forskellige omdelere, der vel helst skal have overskud alle tre.

Postnord kompenserer for de færre opgaver ved at sætte prisen op. Jo færre opgaver, jo højere priser, Jo færre opgaver. Det er en ond spiral. Det virker næsten komisk.

Jeg gad vide, hvad en købmand som Lars Larsen ville sige til Postnords forretningsmodel: Der er færre kunder. Man reagerer ved at sætte prisen på varen op. Jeg tror ikke, at det var en model, Lars Larsen ville bruge i Jysk.

Men den model er gængs i Postnord. Man hæver grundydelsen, portoen, til tårnhøje priser. Et almindeligt brev koster i dag 8 kr. at sende. Man kan ikke være sikker på, at det når frem før efter fem dage. Ja, man kan faktisk slet ikke være sikker på, at det når frem, og den mistede tillid fra kunderne er måske Postnords alvorligste problem. Men er man villig til at løbe risikoen, koster det kun 8 kr.

Hvis man har travlt og vil være sikker på, at brevet når frem i løbet af en dags tid, må man betale 27,50 kr. Det kaldes så et quickbrev.

Her, hvor jeg bor, reagerer folk forskelligt på den høje porto. Nogle er helt holdt op med at sende breve. Andre poster deres breve fra Tyskland, hvor mange herfra af og til har ærinde. En forening med aldrende medlemmer, der sender mange fysiske breve, kan let spare mange penge ved at køre over grænsen med brevene.

Engang lå der et posthus i hver by. Her i min by var posthuset et af de smukkeste huse i byen. En statelig bygning bygget i tysk stil lige efter 1900. Senere byggede man et nyt posthus i byen. Også det var en imponerende bygning. I dag er posthuset nedlagt her, som det er i de fleste småbyer. Man har i stedet indrettet et hjørne på den lokale tankstation, hvorfra man kan postekspederes. I Brugsen er der indrettet en række pakkebokse beregnet til høflig selvbetjening.

For nylig skulle jeg sende en bog til Canada. Den vejede 2,6 kg. Jeg pakkede den omhyggeligt ind og satte en stor printet navneseddel på den.

På tankstationen kunne man desværre ikke tage imod pakken. Havde den været til et europæisk land, havde det været en anden sag, forklarede den flinke dame på tankstationen.

Jeg kunne enten køre til Aabenraa (30 km) eller til Vojens (20 km) med pakken. Der havde man en rigtig postbutik, og derfra kunne pakken sendes uden videre.

Jeg kunne også køre hjem og printe en etiket, som jeg kunne finde på Postnords hjemmeside. Jeg kørte hjem, fandt hjemmesiden og efter noget besvær etiketten og fik den udfyldt. Så kunne jeg atter køre på tankstationen med min 2,6 kg tunge pakke.

Prisen var lige ved at sende mig i gulvet.

517 kr. – fem hundrede og sytten danske kroner!

Hele seancen havde taget det meste af en formiddag.

Det forekommer mig, at vi på trods af al moderne elektronisk post er tilbage til, hvor postvæsnet var for flere hundrede år siden. Det tager fem dage at få et brev frem. Det er fuldstændigt tåbeligt. Jeg har lige læst en del feldpostbreve fra Første Verdenskrig. Feldposten dengang nåede rundt i Europa på en enkelt dag. Postnord kunne lære noget af det 100 år gamle tyske feldpostvæsen.

Postnord er på fallittens rand og må omorganiseres.

Det må være en politisk pligt at sørge for, at vi har et postvæsen, der fungerer. Politikerne må vedtage en beslutning, der reorganiserer postvæsnet, så det igen bliver den pålidelige etat, der sørger for, at alle i Danmark lige meget hvor de bor, kan være sikre på at få breve og pakker til en rimelig pris på en rimelig tid.

Politikerne har skubbet vældigt på for at overflødiggøre postvæsnet. Nu har man indført e-post til borgerne på alle mulige og umulige områder. Skal man f.eks. på sygehus og indkaldes til en afbudstid, risikerer man at misse indkaldelsen, fordi den kun sendes via e-post. Måske var der visse områder, hvor det var bedre at sende et rigtigt brev end et e-brev. Måske kunne man støtte sit skrantende postvæsen ved en fornuftig sondring.

Måske er post til en rimelig pris en del af den service, der hører med til at bo i et civiliseret land. Måske skal den enkelte ydelse ikke koste det, den egentlig koster. Som så mange andre serviceydelser kunne posten betales over skatten.

Postnord er i krise. Jeg synes også, at kunderne er i krise.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.