Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Smertelindring mangler i kræftplan

Den specialiserede lindrende indsats er blevet stedmoderligt behandlet i regeringens ellers meget roste kræftplan.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

En 78-årig mand fik for nylig en betinget fængselsdom for at yde aktiv dødshjælp med sovemedicin til sin hustru, som var lammet og hjælpeløs. Manden fandt det helt berettiget urimeligt, at det var ham, der var nødt til at opfylde sin kones ønske om at dø, og det fremgik tydeligt af sagen, at han ikke kunne hente hjælp noget sted.

Det er ikke første gang, at en sag af denne karakter er oppe at vende i medierne, og det er næppe heller sidste gang, at en sådan sag får stor medieopmærksomhed.

I dag kan man gennemgå en lang uddannelse til læge uden at lære noget om den døende patient.

Det indlysende og simple svar på sager af denne karakter er naturligvis et krav om, at aktiv dødshjælp legitimeres i Danmark, og det er lige så indlysende, at det er relativt enkelt at etablere overfladiske meningsmålinger, der netop i efterdønningerne på en sådan sag viser, at langt de fleste danskere går ind for aktiv dødshjælp.

Imidlertid har vi noteret os, at sundhedsordførerne fra de store partier, bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er skeptiske over for aktiv dødshjælp, og deres skepsis understøttes af et besøg, som Folketingets Sundhedsudvalg har aflagt i Holland.

Det er således meget betryggende og respektabelt, at legitimeringen af aktiv dødshjælp i Holland, og i særdeleshed Belgien, har efterladt vore politikere i eftertænksomhed, eftersom disse ordninger i de pågældende lande har medført nye komplekse etiske og organisatoriske problemstillinger af betydelige dimensioner.

Det er ikke vores ærinde at gå nærmere ind i debatten om aktiv dødshjælp i denne kronik, men vi har noteret os med stor tilfredshed, at flere af sundhedsordførerne i de store partier påpeger, at lindrende indsats (palliativ indsats) kan bidrage til at løse en hel del af de ulykkelige problemstillinger, som den omtalte sag er et godt eksempel på.

Efter vores opfattelse er sagens kerne, at den 78-årige mand skulle have været tilbudt hjælp fra specialister med formaliseret uddannelse inden for lindrende indsats. Sådanne lægelige specialister kan yde behandlinger, som gives inden for lovens rammer og vil i mange tilfælde kunne løse komplicerede situationer, hvor patienter og pårørende er efterladt i stor lidelse. Bl.a. er der således mulighed for inden for lovens rammer at yde lindrende behandling, herunder lindrende søvn til patienter, der er efterladt i stor lidelse. Der er desværre mange danskere med uhelbredelig og fremadskridende sygdom, der ikke bliver tilbudt behandling, støtte og omsorg fra specialister i lindrende behandling. Hovedårsagen er, at kapaciteten inden for området fortsat er alt for lille.

Langt de fleste af de patienter, der modtager specialiseret lindrende behandling, er kræftpatienter, og ikke engang inden for dette område er der tilstrækkelig kapacitet sammenlignet med internationale standarder.

Desværre er den specialiserede lindrende indsats blevet stedmoderligt behandlet i den i øvrigt meget roste kræftplan IV.

Årsagen skal findes i, at lægelige specialister i lindrende behandling ikke var inviteret til at deltage i den arbejdsgruppe, der stod bag Kræftplan IV.

Det er senere fra Sundhedsstyrelsens side blevet fremhævet, at de faglige miljøer var inddraget i arbejdsgruppen bag kræftplanen, og at specialister i lindrende behandling var repræsenteret ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation (Rehpa).

Rehpa er imidlertid et teoretisk institut, der ikke repræsenterer klinikkerne, og det har valgt at støtte den lindrende behandling, der foregår på almindelige hospitalsafdelinger og ude i kommunerne, den såkaldte basale lindrende indsats.

Kræftplanen støtter ensidigt den basale lindrende indsats, og der er på det kommende finanslovsforslag afsat ca 100 mio. kr. til formålet. Umiddelbart lyder det jo godt, men den basale indsats kan ikke stå alene. I praksis betyder nedprioritering af specialister i lindrende behandling, at de ikke bliver tilgængelige for vore patienter og deres pårørende, som den omtalte sag viser, og at de ikke vil kunne vejlede og støtte den basale lindrende indsats.

Naturligvis skal der være et tæt samarbejde mellem den specialiserede og den basale lindrende indsats, men den specialiserede indsats er det fyrtårn, der skal til for at inspi-

rere, udvikle og fastholde den samlede lindrende indsats nu og i fremtiden.

Erfaringer fra udlandet viser, at en ensidig investering i den basale indsats, som er beskæftiget med mange områder inden for sygdom og sundhed, vil gå tabt med tiden. Vi skal minde om, at den specialiserede lindrende indsats kom sent til Danmark.

De første hospicer og hospitalsbaserede enheder blev etableret i 1990’erne netop i erkendelse af, at den basale lindrende indsats ikke var tilstrækkelig.

Repha vil – tilsyneladende mod massiv evidens og strømninger fra det øvrige Vesteuropa og USA – føre den lindrende indsats i Danmark ud på en usikker rejse uden mål og retning.

Samlet set fører Sundhedsstyrelsens og Rephas holdning understøttet af finanslovsforlaget til, at vi begynder at afvikle den specialiserede lindrende indsats i Danmark igen.

Det er desværre ikke den eneste barriere, som Sundhedsstyrelsen har stillet op for den specialiserede lindrende indsats.

På trods af, at Sundhedsstyrelsen i 2011 blæste til en storstilet indsat over for alle uhelbredeligt syge uanset diagnose, har man i årevis forhindret, at området kan blive et selvstændigt medicinsk speciale, så man kunne uddanne unge, dygtige læger til i samarbejde med tværfaglige hold at betjene de 45 hospicer og hospitalsbaserede enheder, vi har her i landet.

Regionerne er således efterladt med et rekrutteringsproblem til disse enheder, og det er håbløst at udvikle feltet yderligere, så længe Sundhedsstyrelsen blokerer for et lægefagligt speciale.

Et lys i mørket er det dog, at Kræftens Bekæmpelse gik ind i arbejdsgruppen for Kræftplan IV med et forslag om, at specialiseret lindrende behandling bliver et selvstændigt medicinsk speciale. Vi håber og forventer, at de lægeligelige specialister i samarbejde med den store patientorganisation og regionerne – og ikke mindst understøttet af den virkelighed, der udspiller sig ude i samfundet – vil kunne etablere et medicinsk speciale i lindring.

I dag kan man gennemgå en lang uddannelse til læge uden at lære noget om den døende patient. Med et medicinsk speciale i lindrende behandling kan man uddanne unge læger til i samarbejde med de tværfaglige hold at betjene hospicer og hospitalsbaserede enheder i Danmark.

Med Sundhedsstyrelsens blokering af et medicinsk speciale og med Rephas utidssvarende og uforståelige holdning risikerer vi at afvikle den specialiserede lindrende indsats i Danmark.

Den demografiske udvikling, hvor længere levetid fører til flere behandlingskrævende leveår, gør det tvingende nødvendigt, at vi kommer tilbage på sporet og fremmer den specialiserede lindrende behandling til gavn for vore patienter og deres pårørende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.