Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vås og konventioner

Man har udviklet en praksis, der principielt giver millioner af mennesker mulighed for at få fast ophold i Danmark, hvis de bare kan komme hertil. Det kunne måske gå for 70 år siden, da flygtningekonventionen kom til verden, og transport var vanskelig. I dag kan alle i princippet stå her i morgen.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

En strøm af mennesker er i fortsat bevægelse. Mange er kommet til Danmark, og endnu flere vil følge. Igen og igen lyder det, at der ikke er andet at gøre end at tage imod og indstille os på, at ikke kun de ankomne, men også deres familier skal have varigt ophold i Danmark, med alt hvad dertil hører af velfærdsydelser. Fornemmelsen af uafvendelighed og følelsen af kun at kunne se til fra sidelinjen er med til at skabe dyb bekymring hos rigtig mange danskere. Men vi er jo bundet til det af internationale konventioner! Eller er vi?

Lad det være slået fast. Der står ikke i nogen konvention, at Danmark i 2016 skal modtage de 40.000 flygtninge eller familiesammenføringer, som prognoser har peget på kan være tallet. Der står ikke et ord i eksempelvis Flygtningekonventionen om, hvordan det enkelte land skal gennemføre konventionen og meget lidt om, hvordan begrebet forfølgelse skal fortolkes, og hvornår man er flygtning. Det er op til det enkelte land. I Japan har man valgt en måde at fortolke konventionen på, der indebar, at Japan i 2015 kun accepterede 27 asylansøgninger ud af 7.500.

Noget lignende gælder FN-generalsekretærens hjemland, Sydkorea. Desuden kan man jo nævne Australiens tilgang med behandling af asylsøgere på centre i Stillehavet, hvor selv personer, der anerkendes som flygtninge, ikke gives ophold i Australien. Hertil kommer de fleste af de østeuropæiske lande. Er landene af den grund blevet stillet for en international domstol? Har nogen truet dem med sanktioner eller andre repressalier? Nej, det er ikke sket. Og fælles for landene er, at de vurderer, at de helt holder sig inden for de konventioner, de har underskrevet. Hvorvidt man evt. skal ændre eller opsige den ene eller anden konvention, er dog ikke det relevante spørgsmål. Første skridt må være ikke at anlægge den nuværende udvidende fortolkning af de forskellige internationale konventioner, herunder Flygtningekonventionen.

Formentlig er det få af de personer, der over de seneste år er ankommet til Danmark, der er flygtninge i flygtningekonventionens forstand. For det første er Danmark ikke det første sikre modtagerland, som flygtningene er kommet til. For det andet er der i konventionen tale om, at man skal være individuelt forfulgt – det er ikke nok at komme fra et uro- eller endog krigshærget område. Endelig er det sådan, at et suverænt land naturligvis skal tage hensyn til landets egen velfærd, sikkerhed og stabilitet. Omfanget af krisen blev i foråret trukket klart op af den amerikanske udenrigsminister John Kerry med udtalelsen om, at »flygtningekrisen er en eksistentiel krise for Europa.«

Man behøver ikke se sig langt omkring efter eksemplerne. En ting er et velfærdssystem på randen af kollaps. Noget andet er f.eks. danskernes bevægelsesfrihed. Siden indførelsen af den nordiske pasunion i 1954 har statsborgere i de nordiske lande kunnet rejse frit over grænserne i Norden uden at medbringe pas og bosætte sig i hele Norden uden at søge om opholdstilladelse.

Siden november sidste år har det været fortid – mere end 60 års bevægelsesfrihed er nu blevet et offer for en forfejlet flygtninge- og udlændingepolitik. Både Danmark og Sverige har netop forlænget grænsekontrollen til november 2016. Hertil kommer hele det sikkerhedsmæssige aspekt. Angreb i Paris, København, Bruxelles, flere steder i Tyskland og i Nice har sat en tyk streg under, at vi befinder os i en ny sikkerhedsmæssig virkelighed.

Det hører med til billedet, at den største terrortrussel mod Danmark nok hverken kommer fra Afghanistan, Syrien eller Libyen, men såmænd fra Sverige. Det var jo ikke nogen tilfældighed, at det planlagte terrorangreb mod Jyllands-Postens og Politikens hus kom fra en gruppe personer fra Stockholm, og at en svensk statsborger med indvandrerbaggrund er anklaget for deltagelse både i angrebene i Bruxelles og i Paris. Den seneste afbrænding af hundredevis af biler i Malmø er et andet symptom på, at noget er ved at gå helt galt.

Hvordan er det så kommet så vidt? Det er det, fordi der har været kredse, der har haft en interesse i, at det er blevet sådan – undertiden drevet af smukke, men komplet naive tanker om at redde verden, men nok mere af jordnære økonomiske interesser og en branding af sig selv som frelste politisk korrekte menneskekærlige humanister.

Mere end 60 års bevægelsesfrihed er nu blevet et offer for en forfejlet flygtninge- og udlændingepolitik

Det har man ikke mindst kunne se i udtalelserne fra en række selvgode såkaldte kulturpersonligheder med filmmageren Thomas Vinterberg og Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater, i spidsen. Politikerne er blevet fyldt med, og aviserne har flydt over med, pseudojuridiske argumenter om konventioner, der forhindrer, at man tager de beslutninger, som der er behov for.

Ud over overfortolkningen af flygtningekonventionen gør noget lignende sig gældende mht. eksempelvis statsløsekonventionen af 1954 og tillægsprotokollen af 1961. Det fremgår således eksplicit af 1954-konventionen, at den ikke gælder statsløse palæstinensere.

I konventionen anføres det således, at personer og grupper, der varetages af andre FN-organisationer, er undtaget fra konventionen.

Det gælder således statsløse palæstinensere, idet FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) har ansvaret for denne gruppe. Det har vidtgående betydning, idet langt, langt, den største gruppe af statsløse netop udgøres af palæstinensere, som modsat hvad der var indtrykket i forbindelse med statsløsesagen i 2011, således ikke er omfattet af statsløsekonventionerne.

Tilsvarende er det entydigt, at Flygtningekonventionen af 1951 ikke gælder for palæstinensere. Begge dele har stor betydning, idet næsten 2.000 statsløse ankom til Danmark i 2015 og flere end 400 er ankommet i 2016. For dem gælder, at de ikke har krav på beskyttelse under flygtningekonventionen.

Alligevel har Danmark over årene modtaget flere end 11.000 palæstinensere, og en del har fået statsborgerskab netop under henvisning til statsløsekonventionerne. Politikerne er blevet viklet ind i et spind, der giver indtryk af, at kommer man fra et land, der ikke har demokrati og frihedsrettigheder efter danske alen, så kan man komme i betragtning til asyl og varigt ophold i Danmark for sig selv og ens familie. Tankerne glider hen på Tolkien og ”Ringenes Herre,” hvor Gríma Ormtunge spinder den stolte kong Théoden af Rohan ind i et væv af ord, der gør ham totalt handlingslammet.

Man har over årene udviklet en praksis, der principielt giver millioner af mennesker mulighed for at få fast ophold i Danmark, hvis de bare kan komme hertil. Det kunne måske gå for 70 år siden, da flygtningekonventionen kom til verden, og transport var vanskelig. I dag kan alle i princippet stå her i morgen. Den ene dag er det personer fra Eritrea, der ikke ønsker at gøre værnepligt, eller iranere, der har fået en lynomvendelse til den kristne tro. I morgen er det måske uighurer fra Kina eller en folkevandring fra Mauretanien, hvor der efter en idealistisk dansk målestok er nok at flygte fra. Fast ophold i Danmark er ikke en løsning.

I Ringenes Herre bryder troldmanden Gandalf forbandelsen og kong Théoden genvinder handlingens kraft. Vågner vores egne politikere op, behøver de ikke i første omgang at opsige konventionerne. De kan starte med at administrere konventionerne efter deres bogstav. Herefter skal alle kræfter sættes ind på tilbagesendelse – de 15 mia. kr., som Danmark årligt anvender på bistand, er et godt udgangspunkt. Samtidig skal der lægges maksimalt pres på lande som Afghanistan og Iran, som vægrer sig imod at modtage egne statsborgere. Det vil være en begyndelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.