Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

PSO-farvel styrker virksomhederne

Med Skatteministeriets længe ventede analyse må al tvivl være manet i jorden. PSO-systemet er konkurrenceforvridende, og en afskaffelse vil kunne styrke dansk konkurrenceevne. De lavere energiomkostninger vil også gøre en omlægning økonomisk fordelagtig for LO-familien. Lempelsen vil endda slå klarest igennem for de laveste indkomster.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Der kommer en aftale om PSO efter sommerferien. Det har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt endnu en gang slået fast i medierne. Vi glæder os.

Regeringen har anbefalet at afskaffe PSO-afgiften, fordi den er konkurrenceforvridende, og vi kunne ikke være mere enige. Den danske fødevareklynge alene skønnes at betale 750 mio. kr. i afgift i 2016, og det er på høje tid at få den afskaffet. Det vil gavne dansk erhvervsliv, danske familiers privatøkonomi og endda gavne miljøet.

Dele af regeringens afgifts- og tilskudsanalyse blev endelig offentliggjort i maj måned. På tide, kan man mene, da arbejdet blev aftalt i energiforliget marts 2012. Heldigvis mundede det lange arbejde ud i meget klare og veldokumenterede anbefalinger, når det gælder det såkaldte PSO-system, som belaster alle danskeres elregning.

PSO-systemet strider mod EU’s indre marked, og den nuværende løsning skal omlægges senest ved årsskiftet, kræver EU-Kommissionen. Trods betydelig dansk modstand har Kommissionen formentlig en pointe. Hvis eksempelvis Sverige indførte en fast afgift på al svinekød, hvorefter provenuet fra denne afgift blev kanaliseret direkte og ubeskåret til svenske svineproducenter, ville vi i Danmark nok også kalde modellen konkurrenceforvridende.

Når systemet skal omlægges, kan der vælges tre modeller, hvis effekter Skatteministeriet har undersøgt i sin analyse. Den ene model vil betyde, at PSO-tariffen afskaffes, og at PSO-omkostningerne finansieres ved en differentieret forhøjelse i elafgiften, sådan at elafgiften alene øges for husholdninger. Denne model vil øge husholdningernes omkostninger med over én krone per kilowatt-time i forhold til i dag – en meromkostning på flere tusinde kroner om året for den gennemsnitlige husholdning. Modellen har ligeledes meget dårlig samfundsøkonomi, da merbelastningen af forbrugerne langt fra opvejes af de bedre vilkår for erhvervslivet.

Der er også en model, hvor PSO-ordningen afskaffes til fordel for en bred forhøjelse af elafgiften. Denne model flytter i princippet blot de samme beløb fra den ene linje på elregningen til den anden linje på elregningen, og det er derfor ikke overraskende, at effekten af denne omlægning skønnes begrænset.

I det moderne politiske Danmark er det for nogle således en etableret sandhed, at mens højere afgifter på elbiler dræber den grønne omstilling, så er lavere afgifter på elektricitet næsten endnu værre. Realiteten er imidlertid, at det danske elforbrug bliver grønnere og grønnere.

Endelig analyseres en model, hvor PSO-tariffen afskaffes, mens den krævede finansiering til investeringer i udbygningen med vedvarende energi finansieres over en forhøjet bundskat. Når der tages højde for tilbageløb og adfærd, viser analysen, vil denne model give et samfundsøkonomisk overskud på 2,3 milliarder kroner i 2020, løfte rådighedsbeløbet for alle standardfamilietyperne, herunder den såkaldte LO-familie, og endda reducere udledningen af drivhusgasser med ca. 200.000 tons årligt. På alle de interessante parametre er det derfor en meget velegnet løsning.

Bare fordi en løsning lever op til alle de efterspurgte politiske krav, er det ikke sikkert, at den kan gennemføres. Sådan er den politiske verden, når der skal tælles til et folketingsflertal, og taktiske hensyn skal regnes med i den politiske kalkule. I det moderne politiske Danmark er det for nogle således en etableret sandhed, at mens højere afgifter på elbiler dræber den grønne omstilling, så er lavere afgifter på elektricitet næsten endnu værre.

Realiteten er imidlertid, at det danske elforbrug bliver grønnere og grønnere. Knap halvdelen af den indenlandske elforsyning udgøres i dag af vindstrøm. Hertil kommer strøm fra solceller, biogasanlæg, kraftvarmeværker på biomasse og fra norske vandkraftsanlæg. I alt skønner Energistyrelsen, at vedvarende energi vil udgøre 80-85 procent af elforbruget i Danmark i 2020.

Hvis PSO-afgiften afskaffes på en sådan måde, at det bliver billigere for danskerne at benytte elbiler og varmepumper – frem for benzinbiler og oliefyr – er det derfor en rigtig god udvikling for klimaet og den grønne omstilling. Også i erhvervslivet ser vi frem til at øge investeringerne i elbaserede løsninger, der i dag blokeres af den tårnhøje PSO-afgift.

Det skønnes, at den danske fødevareklynge i 2016 kommer til at betale godt 750 millioner kroner i PSO-afgift. Den tilsvarende ordning i Sverige, dokumenterer Skatteministeriet, indeholder satser, der er ca. en tiendedel af de danske satser – og fire femtedele af svensk industri er endda undtaget herfor. I Tyskland er satserne på papiret højere end i Danmark, men til gengæld er differentieringen større. Mere end halvdelen af det tyske industriforbrug sker således til satser på under én øre per kilowatt-time, mens Danish Crown, DLG og Nordic Sugar i Danmark betaler ca. 25 øre per kilowatt-time. Alene vores tre virksomheder skal i 2016 betale et beløb i størrelsesordenen 100 millioner kroner, foruden de penge som systemet koster de danske landmænd, der leverer råvarer til vores virksomheder. I en tid, hvor økonomien i landbrugserhvervet generelt er presset, er det høje beløb at opkræve fra erhvervsvirksomheder for at sikre, at andre erhvervsvirksomheder har høj sikkerhed for deres investeringer.

Med Skatteministeriets længe ventede analyse må al tvivl være manet i jorden. PSO-systemet er konkurrenceforvridende, og en afskaffelse vil kunne styrke dansk konkurrenceevne. Erhvervslivets stigende investeringsniveau, kombineret med de lavere energiomkostninger, vil også gøre en omlægning økonomisk fordelagtig for LO-familien, der ikke blot beholder deres arbejdspladser, men får en indirekte skattelempelse og et løft af rådighedsbeløbet på ca. 410 kroner årligt. Lempelsen vil endda slå klarest igennem for de laveste indkomster, da variationen i elforbrug er lavere end variationen i indkomst (og afgiftslempelsen derfor vejer tungere end en eventuel forhøjet bundskat).

Vi mener derfor, at omlægningen bør kunne samle bred politisk opbakning, og vi vil gerne opfordre regeringen og Folketingets ansvarlige partier til hurtig handling, der kan hjælpe Danmark tilbage på vækstsporet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.