Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Bæredygtighed i modebranchen

Mode er et af Danmarks største eksporterhverv, men branchen er under forandring. Fremtidens forbrugere vil efterspørge mere bæredygtig produktion – en udvikling, der vil udfordre den danske modebranche.

Artiklens øverste billede
Der er meget at vinde for den danske modebranche, for modetøj er stadig et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. I 2014 eksporterede de danske modevirksomheder for knap 29 mia. kr. I perioden januar til oktober 2015 er eksporten af beklædning steget med 7 pct. i forhold til samme periode i 2014.

Modetøj og beklædning er en af Danmarks største kilder til indkomst og velstand. Modebranchen har opnået succes herhjemme og på eksportmarkederne i årtier, og branchen har mulighed for at fortsætte fremgangen. Men succes i fremtiden er ikke givet på forhånd, for modebranchen er i forandring.

Allerede nu møder danske modebrands nye vinde på de store og vigtige markeder. Større detailkæder, webshops og stormagasiner efterspørger modetøj, som er produceret mere bæredygtigt end traditionel tøjproduktion. Detailhandlens ændrede efterspørgsel afspejler ændrede ønsker hos forbrugerne, og modebranchen har kun set begyndelsen af den nye forbrugertrend i retning af mere bæredygtighed.

Inden for kort tid må danske modebrands, som ikke stiller om, forvente, at det kan blive vanskeligere at sælge deres kollektioner til den nationale og internationale detailhandel. Hvis vi kan få den danske modebranche til at omstille helt eller delvist til en mere bæredygtig produktion, kan vi fastholde vores eksportposition og skabe potentiale for at øge den betydeligt. Hvis Danmark kommer i front, vil dansk mode i al almindelighed blive synonym med mere bæredygtig produktion, og så venter der et nyt eksporteventyr.

Der er meget at vinde for den danske modebranche, for modetøj er stadig et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. I 2014 eksporterede de danske modevirksomheder for knap 29 mia. kr. I perioden januar til oktober 2015 er eksporten af beklædning steget med 7 pct. i forhold til samme periode i 2014.

Den danske modebranche er altså både stor og livskraftig, og branchen har gode muligheder for at vokse sig endnu større ved også at satse på en mere bæredygtig produktion i overensstemmelse med den voksende internationale efterspørgsel efter tøj, der er fremstillet på en måde, som belaster miljø mindst muligt. Tendensen er tydelig på Danmarks største eksportmarked, Tyskland, og i lande som Sverige, Norge og Holland, hvor forbrugerne er lidt længere fremme end i Danmark. Herhjemme er der imidlertid også tegn på, at interessen for mere bæredygtig mode er større end tidligere, og det er der gode grunde til.

Hvis Danmark kommer i front, vil dansk mode i al almindelighed blive synonym med mere bæredygtig produktion, og så venter der et nyt eksporteventyr.

Den 24. april 2013 blev tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh ramt af en tragisk ulykke, da fabrikken styrtede sammen, og hundreder af tekstilarbejdere blev begravet under murbrokkerne. Siden har tekstilproduktionen i Bangladesh været i offentlighedens søgelys, fordi miljø og arbejdsforhold i landets tekstilfabrikker ofte er på et niveau, som er under vestlige standarder. Politikere, ngo’er, forbrugere, fagforeninger, virksomheder og medier har skabt et stort pres for at ændre og forbedre arbejdsvilkårene i Bangladesh, og det er netop det, ”Step Up”-projektet skal medvirke til. Målet er langtfra nået, men retningen er udstukket, og den voksende efterspørgsel viser, at bæredygtighed kan være en god forretning for tekstilproducenterne i Fjernøsten og Asien samt modeproducenterne i Vesten.

Udenrigsministeriet har sammen med branchen (Wear, Dansk Erhverv, DM&T samt Danish Fashion Institute) allerede taget hul på opgaven. Blandt de danske aktiviteter er projektet ”Step Up – Responsible Production as a Business Driver” ansvarlig produktion som drivkraft for erhvervslivet, der har som mål at styrke arbejdsforhold, menneskerettigheder, miljø og god forretningsskik hos tekstilproducenter i Bangladesh. Projektets udgangspunkt er FN’s retningslinjer, ”Global Compact”, for menneskerettigheder og erhvervsliv, og ”Step Up” indebærer en indsats for at udbrede kendskabet og omstilling til ansvarlig virksomhedsdrift i Bangladesh. Projektet løber over tre år, og det vil føre til et tættere samarbejde mellem leverandørerne og danske modeproducenter, som ønsker at producere mere bæredygtigt.

Beklædning udgør 80 pct. af den bengalske eksport og har været afgørende for, at vækstraterne holder sig over 6 pct. Det er på baggrund af den vækst, at landet har præsteret nogle af de mest dramatiske forbedringer af levevilkår, verden har oplevet. Hvert år løftes 2,8 mio. bangladeshere ud af desperat fattigdom. På blot 20 år er den gennemsnitlige levealder steget med 10 år.

Den største trussel mod den positive udvikling er, at internationale indkøbere opgiver at købe ind i Bangladesh, fordi det er for svært og for risikabelt. Bangladesh og Danmark, indkøbere og producenter, fagforeninger og forbrugere har alle en forpligtelse til at gøre noget ved arbejdsvilkårene i Bangladesh. Hvis vi opgiver det arbejde, vil den humanitære katastrofe blot blive endnu større.

Tørre tal bekræfter udviklingen på verdensplan. Antallet af tekstilfabrikker, der lever op til den internationale organiske tekstilstandard, Global Organic Textile Standard (Gots), voksede med 18 pct. i 2014. Knap 3.700 producenter i verden er nu i stand til at fremstille organiske tekstiler og metervarer.

Salget af organisk bomuld er en anden strømpil for den globale bevægelse i retning af mere bæredygtig produktion af modetøj. Organisationen Textile Exchange kunne sidste år melde om en vækst i salget af organisk bomuld på 10 pct., og sektoren forventer, at efterspørgslen på organisk bomuld vil vokse med yderligere 15-20 pct. i de kommende år.

Når flere tusinde producenter på verdensplan gør sig i stand til at producere mere bæredygtigt, er det et sikkert tegn på, at efterspørgslen efter mere bæredygtige tekstiler og metervarer eksisterer, for det er både kompliceret og kostbart at producere modetøj mere bæredygtigt. Producenterne vælger større bæredygtighed, fordi der er et voksende marked for disse varer og en fremtidig konkurrencefordel. Omstilling af verdens tekstilproducenter til større bæredygtighed og social ansvarlighed er naturligvis ikke en opgave, den danske modebranche kan løfte alene. Det er en international opgave, som også kræver engagement fra regeringsside, for mange af verdens tekstilproducenter er hjemmehørende i udviklingslandene.

Bæredygtighed er dog ikke nødvendigvis et forretningskoncept i sig selv. Bæredygtighed er derimod i stigende grad en forudsætning, når forbrugerne køber modetøj. Designet skal være knivskarpt som hidtil, og derudover forventer forbrugerne, at tøjet er produceret mere bæredygtigt og etisk forsvarligt.

Selv om mere bæredygtighed i produktionen kan være en kompleks og vanskelig vej at gå, så kan den være indsatsen værd for danske modeproducenter. Det er en stor opgave at gøre sig i stand til at dokumentere sin egen og ikke mindst sine leverandørers produktion, og mere bæredygtighed er ikke gratis.

Et forbedret miljø og bedre arbejdsforhold for tekstilproducenternes ansatte betyder større omkostninger, og derfor skal modeproducenterne være i stand til at forklare deres kunder, at et rent miljø og ansvarlige arbejdsforhold koster lidt ekstra.

Tallene fra Textile Exchange og Global Organic Textile Standard taler imidlertid deres tydelige sprog. Mere bæredygtighed er fremtiden for modebranchen, og de danske modeproducenter klarer sig allerede flot på verdensmarkedet. Med branchens nuværende fine præstation er der al mulig grund til at tro, at de danske modeproducenter også kan bringe sig helt i front på fremtidens marked for mere bæredygtigt modetøj og dermed bidrage til øgede eksportindtægter til Danmark.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.