Kronik: Danmark - en olienation

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Energistyrelsen har skønnet, at vi har olie i Danmarks undergrund til endnu 20 års forbrug. Dette skøn forudsætter et forbrug på nuværende niveau og bygger på de i dag kendte reserver.

Olie i Danmark handles til verdensmarkedspriser, så Danmark køber ikke billigt, men vi sparer at købe fremmed olie for udenlandsk valuta, hvilket er særdeles positivt for betalingsbalancen. Det hjælper også på budgettet, at vi eksporterer ligeså meget olie, som vi forbruger. Forskellige afgifter m.v. giver den danske stat en årlig indtægt på 20-40 milliarder kroner, afhængigt af den aktuelle oliepris. I skrivende stund, med en aktuel oliepris omkring 70 USD pr. tønde (156 liter) olie, er vi i den øvre ende af dette beløb. Danmarks olieforbrug har ligget temmelig konstant siden 1990. Siden den første oliekrise i 1973 har Danmark investeret i energisparende foranstaltninger i stor stil - isolering af huse, energirigtige køleskabe og frysere m.v. Danmark ligger dog stadig blandt de højste CO -2 udledere i Verden på grund af, at en meget stor del af vores energiforbrug er baseret på fossil brændsel (olie, gas, kul). F.eks. er elproduktionen 72 pct. fra kul, 20 pct. fra vindkaft og 8 pct. fra biomasse, og husopvarmning er baseret på olie, el, kraftvarme og siden 1984 også gas. Danmarks gas kommer i lighed med olien fra forekomster i Nordsøen. Som gasproducent ligger vi kun på en syvendeplads i Europa og et langt stykke efter Norge, Storbritannien og Holland. Den hjemmeproducerede gas er dog også et stort aktiv for Danmarks økonomi. Med de kendte gasreserver i Nordsøen forventes Danmark at kunne få behov for import af naturgas allerede fra 2015.

Danmarks forekomster af kulbrinter (olie og gas) i undergrunden er som sagt et stort aktiv for Danmarks økonomi. Men olie og gas er som nævnt fossile brændsler og derfor ikke-fornybare og har samtidig en negativ effekt på CO -2 balancen og er derfor en sandsynlig faktor i globale klimaændringer. Der er således gode grunde til at spare på forbruget af olie og gas. I regeringens langsigtede energipolitiske udspil, “En visionær dansk energipolitik 2025”, fremhæves det, at andelen af biobrændstof til transport skal øges til 10 pct. i 2020 og, at der skal satses på udvikling af brint og brændselsceller med henblik på at fremme en omstilling af transportsektorens energiforbrug fra fossile brændsler til alternative drivmidler.

Selvom der således er lagt op til en kraftig reduktion af vores olieforbrug, er det meget vanskeligt at forestille sig, at vi de nærmeste 30-50 år vil kunne undvære olie, specielt ikke i transportsektoren.

Olie og gas i undergrunden findes i dansk område hovedsageligt i oliefælder knyttet til store saltstrukturer. Salt fra Permtiden (for ca. 260 mill. år siden) har gennem millioner af år bevæget sig opad og danner mange steder store saltdiapirer eller salthorste. Disse bjergtoppe af salt i undergrunden, som kan være op til otte km høje, ligger især i den del af Nordsøen, som i geologisk sammenhæng benævnes Centralgraven. Dette er Danmarks vigtigste olieprovins, hvorfra mere end 90 pct. af Danmarks olie og gas hentes. På land findes også mange salthorste i undergrunden, f.eks. i området omkring Fur og Mors, men der er på land ikke fundet drivværdige olieforekomster.

Lag af sedimenter i Nordsøen, som ligger over salthorstene, buler op og danner derved fælder, hvor olie og gas kan samle sig. Det er især kalk fra Kridttiden, som indeholder olie. Fede lerlag fra Tertiærtiden over kalken sørger for, at olien ikke vandrer videre til overfladen. Kalken i Nordsøen er olierig, men olien er vanskelig at få ud af kalken.

Kalken har god porøsitet og kan derfor indeholde megen olie, men permeabiliteten (gennemstrømningsevnen) er lav, og derfor flyder olien ikke gerne af sig selv hen mod borerøret. For at få gang i strømmen af olie hen til borerøret hjælper man olien med at flytte sig ved at pumpe vand ned under olien for derved at presse den opad. Olieselskaberne benytter også en række andre metoder for at fremme oliestrømmen, og danske selskaber har på det felt noget af den bedste ekspertise i verden, især hvor det gælder olieudvinding fra de genstridige kalkbjergarter. Ved hjælp af disse forbedrede olieudvindingsmetoder får man nu op mod 34 pct. af kalkens olie op, hvor man for få år siden regnede med bare 20 pct. Dan-feltet, som begyndte at producere olie i 1972, har støt øget produktionen og er et af Danmarks mest producerende oliefelter. Ved produktionsstart regnede man kun med at få 5 pct. af den tilstedeværende olie op. Hver gang vi øger udvindingen fra danske felter med blot 1 procentpoint, svarer det til to års olieforbrug.

Den olie i Danmarks undergrund, der er let at finde, må vi regne med er fundet. Men der kan findes mere. I 1995 var der ni producerende felter, i 1998 13 felter og i 2006 19 producerende felter i Nordsøen. I 2005 var der, i forbindelse med 6. udbudsrunde, 17 ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas i dansk område, og 14 tilladelser blev givet. Der er således i de senere år en øget efterforskningsaktivitet. Efterforskning og indvinding af olie og gas kræver idag større indsats end tidligere. Olien er sværere at finde, og den fundne olie er ofte vanskeligere at producere.

Olieefterforskning og olieindvinding foretages af olieselskaber. I Danmark er Mærsk Olie og Gas operatør på 15 felter, DONG er operatør på tre felter og Amerada Hess på ét felt. Men mere end 10 selskaber er involveret i olieproduktionen på dansk område. Der er dog mange andre aktører indblandet i efterforskning og produktion af olie og gas. Det er selskaber, som foretager seismiske undersøgelser, boringer, logging af boringer osv. Alle disse aktører skal bruge kvalificeret personale, og jo sværere det er at finde olie, desto dygtigere skal disse folk være, og der skal bruges flere. Danmark uddanner selv de fleste af de folk, der skal bruges i olieindustrien. Geologer og geofysikere, som hovedsageligt indgår i oliefterforskningen, uddannes på de geologiske/geovidenskabelige institutter ved Aarhus og Københavns Universitet, og reservoir- og procesingeniører, som mest beskæftiger sig med olieindvinding, uddannes ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Olieselskaber og andre selskaber med tilknytning til olieefterforskning og olieproduktion efterspørger idag kvalificeret arbejdskraft. Desværre er tilgangen af studerende til disse fag på universiteterne utilstrækkelig til at klare efterspørgslen efter arbejdskraft. Et job i olieindustrien er særdeles attraktivt. Lønnen er god, og der er gode muligheder for efteruddannelse. Mange selskaber har aktiviteter i andre lande, så rejselysten kan blive tilfredsstillet. Uddannelsen er international og kan bruges overalt i verden. Danske oliefolk finder beskæftigelse i mange lande; f.eks. har norske olieselskaber mere end hundrede danske geologer/geofysikere ansat.

Hvorfor så ikke som nybagt student satse på en karriere i olieindustrien som geolog eller ingeniør? Ja, Energistyrelsen skønner jo, at om 20 år er det slut. Men skønnet bygger på kendte reserver. Der er bevidst ikke taget hensyn til yderligere fund eller forbedrede indvindingsmetoder. Indregner man dette, er et forsigtigt skøn, at reserverne rækker til de næste 40 års forbrug.

Danmarks undergrund er dog ikke kun olie og gas. Danmarks produktion af salt stammer fra salthorste på land af samme type som dem, der i Nordsøen er ophav til oliefælder. Salthorste benyttes også til lagring af gas. DONG opererer gaslagre ved Lille Torup og Stenlille, hvor gas fra Nordsøen kan pumpes ned og gemmes til senere brug.

Undergrunden er også et varmereservoir, og fra dybe sandlag under Thisted og Amager hentes i geotermiske anlæg 35-80 grader varmt vand op fra undergrunden. Varmen udvindes ved hjælp af varmepumper og varmevekslere, og varmen sendes over i fjernvarmevandet og ud til forbrugerne. Geotermisk energi er forureningsfri og i praksis en uudtømmelig kilde til opvarmning.

Som det nyeste bruges undergrunden til permanent lagring af CO -2 . I Norge har Statoil siden 1996 pumpet over fem millioner tons CO -2 ned i undergrunden under Sleipner gasfeltet i Nordsøen. På en gasbehandlingsplatform skilles CO -2 fra metangassen som hentes op fra undergrunden. CO -2 er en “urenhed” i gassen og udgør omkring 10 procent og skal fjernes inden gassen kan bruges. Den udskilte CO -2 sprøjtes i væskeform ned i mere 800 m dybe sandstenslag, hvor den permanent lagres. Det skønnes, at der alene på norsk sokkel kan lagres 500 milliarder tons CO -2 . I Danmark er geologer og ingeniører fra GEUS deltagere i EU-projekter om CO -2 -lagring.

Undergrunden er og vil også i fremtiden være et stort aktiv for Danmark med mulighed for mange spændende og relevante jobs for geologer og ingeniører. Undergrunden har i høj grad bidraget til vores gode økonomi, og på længere sigt vil vi kunne udnytte undergrundens varmereserver og oplagre CO -2 fra kulfyrede kraftværker og således gøre disse CO -2 -neutrale.

Forfatterne af denne kronik er ansat på uddannelses-og forskningsinstitutioner involveret i olieefterforskning og olieudvinding. Vi er ikke med dette ude i noget energipolitisk ærinde, men vil blot gøre opmærksom på at:

Danmark er en olieproducerende og olieeksporterende nation

Danmark har olie til eget forbrug i mindst 20 år endnu

Danmarks overskud fra olieproduktion er omkring 40 milliarder kr. årligt

Danmark sparer udenlandsk valuta fra egen olieproduktion

Danmark har brug for veluddannede geologer, geofysikere og ingeniører for at kunne finde mere olie og opretholde en fortsat olieproduktion

Der er en god karriere inden for olieefterforskning og -produktion i Danmark

Der er mangel på arbejdskraft inden for feltet.

John A. Korstgård er professor og institutleder, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Erling H. Stenby er professor, Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet, Lars Stemmerik er professor og institutleder, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, og Erik Thomsen er statsgeolog, De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).