Vil politikerne lade klimaet ruinere os?

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvornår forstår vi klimaalvoren? Og hvornår indser vi, at vi ikke kan fortsætte med at sætte kikkerten for det blinde øje?

Spørgsmålet presser sig på med stadig større styrke, når vi mærker konsekvenserne af et vejr og et klima i hastig forandring.

Der er ingen tvivl om, at året 2025 allerede nu har været ramt af ekstremhændelser. Indledningsvis var året relativt tørt fra februar til april og her over sommeren det stik modsatte, nemlig regnrige og våde forhold. Juli blev en særdeles våd affære mange steder i landet – så våd, at vi nu med rette kan tale om en af de mest ekstreme nedbørsmåneder i nyere dansk klimahistorie, fordi sydeuropæisk sommervarme og konvektion mødte den køligere Atlanterhavsluft ude vestfra.

Flere steder i landet faldt der mere end dobbelt så meget regn som normalt. I bl.a. København, Midtjylland og på Fyn blev der målt op til 180-200 mm regn – mod et normalt niveau på omkring 60-70 mm. Samtidig blev der registreret et højt antal skybrud med ikke ubetydelige konsekvenser til følge.

Alene 21. og 22. juli blev der registreret 24 skybrud. Det, vi i de dage var vidne til, er ikke hverdagskost. Skybruddene og den langvarige regn medførte oversvømmede veje, marker og viadukter, forårsagede væltede træer, akvaplaning, vand i kældre og på gårdspladser, jordskred osv. Problemer og skader sås de steder, hvor vandet ikke kunne strømme væk eller sive ned i jorden i samme hastighed, som det kom til. I f.eks. København søgte borgerne ly i metrostationer og butikker, mens kloaksystemerne ikke kunne holde til presset. Her, et par uger efter regnhændelserne, står der stadig vand rundtomkring i landskabet på arealer, som normalt er tørre på denne årstid.

Ekstremregn blev ikke kun observeret her i Danmark, men ligeledes ude omkring i verden denne sommer. I Rumænien måtte 25 landsbyer evakueres i juli pga. ekstremregn. Tre personer mistede livet. I Beijing faldt der 540 mm regn på blot halvandet døgn. Over 30 mennesker omkom, og infrastrukturen led store skader. I de kinesiske provinser Sichuan og Hubei forårsagede ekstremnedbør i juli, at mere end 40.000 personer måtte evakueres.

I dagene omkring 4.-5. juli ramte et ekstremt regnvejr Texas Hill Country, hvor området fik op til 516 mm regn på blot få timer – svarende til omkring fire måneders normal sommerregn. Det gjorde, at vandstanden i flodsystemer pludseligt steg ca. otte til ni meter på under en time. I Texas omkom op imod 135 mennesker, og mange mennesker blev skyllet væk med flodbølgen – adskillige kilometer nedstrøms fra deres opholdssteder. Kraftige regnskyl handler ikke kun om våde sokker og aflyste festivaler. Det endte adskillige steder med at blive meget værre, hvor mennesker betalte den højeste pris, som eksemplerne viser.

Over de seneste årtier har vi set en global middeltemperatur, der kun har bevæget sig mod varmere og varmere forhold, som årtierne er gået, og hvor det seneste årti er det varmeste årti målt i nyere tid. Tendensen er klar: Det er umuligt at holde temperaturstigningen under 1,5°C. De 1,5 grader passeres inden for de næste tre til fire år.

Det er blevet varmt mange steder – ikke kun i et globalt perspektiv, men også i USA, Kina og Europa og her på vores nordlige breddegrader. De gradvist højere temperaturer intensiverer sådanne nedbørshændelser: Varmere luft indeholder mere fugt, hvilket medfører hyppigere og kraftigere nedbør. Det betyder på godt dansk, at der er mere ”brændstof” til regn og skybrud. Det medfører skader på samfundet – på bygninger, infrastruktur, dyrkningsarealer osv. – som typisk løber op i millioner og milliarder af kroner.

Det koster os alle, at vi både bliver ramt af ekstreme nedbørshændelser, og at der politisk ventes med at klimaafbøde og klimatilpasse samfundet. Måske er det på tide, at vores Christiansborg-politikere tager skeen i den anden hånd og får vedtaget en klimatilpasningslov for Danmark!

Vi skal indstille os på, at lignende ekstremhændelser med omfattende skader på samfundet forekommer langt hyppigere i fremtiden og rammer bredere geografisk, men også at der kan forekomme store regionale forskelle fra hændelse til hændelse, hvilket denne sommers intense nedbørshændelser også viste. Regnen kan, når den lander på overfladerne, enten infiltrere ned i dybereliggende jordlag og/eller løbe af på befæstede overflader eller strømme direkte på jordoverfladen, hvis vandet ikke kan nå at sive ned og derefter samle sig i lavninger eller lavereliggende områder.

Sidstnævnte er ikke ny viden, men en yderligere udfordring er, at det danske landskab mangler plads til at håndtere regnen. Byerne har mange befæstede arealer, og i det åbne land er ådale og vådområder samt andre lavtliggende områder, som naturligt ville have forsinket og tilbageholdt vandet, inddraget til landbrugsproduktion eller bebyggelse. Vi bliver som samfund nødt til at have en fælles lovgivning for klimatilpasning – således at håndteringen af store og pludselige nedbørsmængder sker på forsvarlig og hensigtsmæssig vis. Vi ser på den i dag eksisterende lovgivning med stor bekymring.

De danske regler om klimatilpasning er spredt rundtomkring i en række love, hvor flere myndigheder har forskelligt ansvar, alt efter hvor vandet bevæger sig hen. Hertil kommer spørgsmålene om finansiering. Hvem skal betale? Den enkelte boligejer, kommunen eller staten? Denne kompleksitet forudsætter, at vi fremover bør have en mere helhedsbaseret tilgang og forlade den eksisterende siloopdeling.

Et af eksemplerne på denne uhensigtsmæssige lovgivning finder vi i en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb tilbage fra 2021.

Intentionen bag lovændringen, der havde som ambition at »sikre danskerne mod konsekvenserne af øget nedbør i fremtiden«, har i praksis begrænset kommuner og forsyningsselskaber til kun at kunne sikre sig mod 10-årshændelser på grund af en kompleks samfundsøkonomisk beregning, der skulle sikre, at borgernes skattekroner ikke blev spildt på unødigt store projekter.

Det medfører, at der er en skarp grænse for, hvor højt kommunerne må sætte vandtaksten, der er den direkte finansieringskilde til skybrudssikring. Loven indeholder en overgangsordning, som løber frem til 2027. I den sammenhæng er nogle forsyningsselskaber usikre på, om de kan nå at påbegynde f.eks. et byggeri af en skybrudstunnel, inden fristen udløber. Udfordringerne med loven er, at den giver mulighed for at klimasikre med et 20-års perspektiv i stedet for et 100-års perspektiv – særligt når 100-årshændelser fremover bliver til 20-årshændelser.

Hvor skal vi starte? Vi skal til at revidere klimaloven her i efteråret, og der er også planer om en ny natur- og biodiversitetslov. Herefter skal der udarbejdes nationale naturgenopretningsplaner i det nye år. Klimatilpasning indgår både i Den Europæiske Klimalov og naturgenopretningsforordningen og er derved allerede gældende ret i Danmark. Klimatilpasning og naturgenopretning er ikke nødvendigvis adskilte ting – det bør tænkes sammen.

Naturbaserede løsninger såsom genopretning af naturlig hydrologi i ådalene, reetablering af vådområder og udtagning af lavbundsjorde er vigtige løsninger også i et klimaperspektiv. Det handler i høj grad om at skabe plads til både natur og vand.

Der bør nedsættes en hurtigarbejdende, bredt sammensat klimakommission, der sammentænker den nye klimamålsætning for 2035, klimatilpasning, natur og biodiversitet. Kommissionens resultater bør indgå i en efterfølgende dialog med offentligheden, inden der indgås en politisk aftale, hvorefter udkastet til den reviderede klimalov, den nye natur- og biodiversitetslov og en ny klimatilpasningslov sendes i offentlig høring, inden de vedtages i Folketinget.

Denne proces vil bidrage til at sikre, at der planlægges og samtænkes både med fokus på klima, natur og miljø, og sikre, at der leveres og prioriteres på alle tre områder så godt og effektivt som muligt – både mht. kvalitet, arealanvendelse og økonomi.