Afgift på tobak vil redde liv – og styrke Danmarks arbejdsmarked

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Rygning er fortsat den største enkeltstående årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark. Hvert år mister vi omkring 16.000 danskere på grund af tobakkens sygdomme – mere end 40 hver eneste dag.

Det er et tal, der overstiger dødsfald fra trafikulykker, narkotika, alkohol og selvmord tilsammen. Bag statistikken gemmer sig børn, der vokser op uden en forælder, ægtefæller, der mister hinanden alt for tidligt, og arbejdspladser, der mister erfarne kollegaer. Det er en tragedie både menneskeligt og økonomisk, og det trækker dybe spor i vores samfund.

Prisen er enorm. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed koster tobakkens sygdomme over 30 mia. kr. årligt i behandling, pleje og tabt arbejdskraft. Det er penge, vi kunne bruge til en værdig ældrepleje, en psykiatri, der virker, hurtigere kræftbehandling, bedre normeringer på skolerne og en mere robust velfærdsstat. Tobak er således ikke blot en sundhedsudfordring, men også en direkte bremse for vores samfundsudvikling.

Alligevel mangler Danmark en langsigtet og konsekvent afgiftspolitik. Prisen på cigaretter fastsættes stadig uden sammenhæng, hæves kun hvert tredje eller fjerde år – og altid for lidt og for sent. Tobaksindustrien tilpasser sig hurtigt og underminerer effekten med billigmærker og nye nikotinprodukter. Regningen ender hos sundhedsvæsenet, de pårørende og i sidste ende hos os alle som skatteydere.

En ny afgiftspolitik, hvor prisen på cigaretter hvert år stiger med mindst det dobbelte af inflationen, er et af de mest dokumenterede og effektive redskaber, vi har. Erfaringerne fra ind- og udland er klare: prisstigninger virker. Da Danmark i 2020 hævede prisen med 15 kr. pr. pakke, faldt salget mærkbart, især blandt unge. WHO anbefaler afgiftsstigninger som det mest effektive middel mod tobaksforbrug, fordi det rammer der, hvor det gør mest ondt – på pengepungen – samtidig med at det giver politisk legitimitet.

I Norge, hvor en pakke cigaretter koster over 100 kr., er rygeandelen blandt voksne halveret siden år 2000. New Zealand har sat en røgfri generation som mål i 2025 og har allerede implementeret en omfattende afgiftspolitik, kombineret med lokalforbud og massiv oplysning. England og Irland har også oplevet markante fald i rygeprævalensen takket være vedholdende prisstigninger og stærke kampagner. Danmark har endnu ikke formået at definere en røgfri generation eller en konkret national plan. Det er på tide, at vi følger med.

En gennemtænkt og forudsigelig afgiftspolitik gør det muligt at planlægge, skaber stabile indtægter, giver virksomheder og borgere klarhed og sender et stærkt signal: Vi prioriterer folkesundheden højere end tobaksindustriens profit. Samtidig kan den kombineres med oplysningskampagner og lettilgængelige rygestoptilbud, der støtter rygerne på vejen mod et bedre helbred.

Vi hører dagligt om mangel på hænder i ældreplejen, på sygehuse, i byggeriet og i det private erhvervsliv. Samtidig mister vi tusindvis af mennesker hvert år i deres bedste arbejdsår til tobakkens sygdomme. Denne sammenhæng bliver næsten aldrig nævnt i debatten, men den er afgørende.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed sker op mod 30 pct. af tobaksdødsfaldene blandt personer under 65 år – mellem 4.000 og 5.000 mennesker om året. Hver dag mister vi danskere, der kunne have bidraget med erfaring, hænder, skatteindtægter og engagement i vores samfund. Dette svarer til et fuldt hospitalspersonale eller en hel skolelærerårgang – hvert eneste år.

Dertil kommer de mange, der må trække sig tilbage på grund af tobakkens følgesygdomme. Flere end 50.000 danskere skønnes at leve med kroniske tobaksrelaterede lidelser, der reducerer deres arbejdsevne markant og øger antallet af sygedage betragteligt. Mange ender på førtidspension eller i fleksjob – en situation, der ikke blot belaster dem selv og deres familier, men også hele arbejdsmarkedet.

Hvorfor insisterer vi på at tale om højere pensionsalder og udenlandsk arbejdskraft, men forsømmer at fjerne en af de mest oplagte forhindringer for et stærkere arbejdsmarked?

Forebyggelse er en investering i Danmarks arbejdsudbud og velfærd. Hvert menneskeliv, vi redder, er en kollega, en forælder, en ven og en skatteyder, der kan blive i fællesskabet længere. Færre rygere betyder færre sygedage, færre førtidspensioner, højere produktivitet og flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Virksomhederne får mere stabil arbejdskraft, sundhedsvæsenet aflastes, og der frigøres milliarder til andre velfærdsområder. En konsekvent afgiftspolitik vil samtidig reducere uligheden i sundhed, fordi det netop er blandt de mest udsatte grupper, at forekomsten af rygning er størst. Forebyggelse virker – og den betaler sig mange gange tilbage.

For hver krone investeret i tobaksforebyggelse vurderes samfundet at spare mindst 10 kr. i sundhedsudgifter og tabt produktion. Denne form for afkast burde være en selvfølge i enhver økonomisk ansvarlig politik.

Rygning rammer socialt skævt. Det er især mennesker med kort uddannelse og lav indkomst, der ryger – og dør tidligt. Disse skæve konsekvenser forstærker de sociale skel og underminerer vores fælles velfærd. Hvert år mister vi borgere, som kunne have levet længere og haft et bedre liv, hvis vi som samfund turde tage ansvar.

Vi ville aldrig acceptere et nyt produkt på markedet, der slår halvdelen af sine brugere ihjel. Tobakken har fået en særstatus, vi ikke ville tillade for noget andet. Det er på tide at ændre det. Danmark burde være foregangsland, ikke bagtrop.

En ny afgiftspolitik med faste årlige stigninger kombineret med massiv oplysning, lokale rygestopinitiativer og et mål om en røgfri generation vil mindske uligheden, forbedre folkesundheden og skabe en mere bæredygtig velfærd. Vaner kan ændres – og politisk vilje kan gøre forskellen.

Vi har brug for en national målsætning: færre rygere, lavere tobaksforbrug og færre tobaksrelaterede dødsfald. En afgiftspolitik, hvor priserne stiger hvert år med mindst det dobbelte af inflationen, vil være en stærk drivkraft.

Det skylder vi ikke kun de tusinder, der hvert år dør af rygning. Det skylder vi også de virksomheder, der mangler hænder, kommunerne, der mangler sosu’er, og sygehusene, der mangler sygeplejersker.

Et Danmark med færre rygere er et Danmark med flere raske hænder. Rygestop er ikke kun en sundhedsgevinst – det er en gave til arbejdsmarkedet.

Forebyggelse af rygning er ikke blot god etik. Det er også sund økonomisk politik, der styrker Danmarks konkurrenceevne, velfærd og sammenhængskraft i fremtiden. Lad os turde tænke langsigtet, turde prioritere og turde sige fra over for den industri, der hver dag koster os liv, arbejdskraft og milliarder.