Forsikring må ikke blive et luksusgode

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Klimaforandringerne sker med sikkerhed. Der er ikke længere tale om risici eller sandsynligheder. Videnskaben peger kun i én retning.

Det blev endnu tydeligere for nylig, hvor en række europæiske klimaorganisationer kunne fortælle, at Jorden allerede de seneste to år er målt til at være 1,5 grad varmere end det førindustrielle niveau. 1,5 (maks. 2) grads global opvarmning er netop den kritiske grænse, der blev sat i Paris-aftalen i 2015.

Vores forsikringer er det sikkerhedsnet, der skaber ro og stabilitet om danskernes bolig, værdier og fremtid. Mange tænker ikke over deres forsikringer, men forsikringen hjælper os, når der sker skader på vores bolig eller værdier, og sørger for, at vi kommer hurtigt på fødderne igen.

Men jeg må også være ærlig og sige, at de fleste forsikringsprodukter er skabt i en tid med stabilt vejr og sjældne katastrofer.

Den tid er forbi.

Europa er blandt de hurtigst opvarmende kontinenter i verden. Og med det følger kendsgerningen for os i Danmark: Havvandet stiger i en uhyggelig fart, hvilket bl.a. betyder hyppigere og voldsommere stormfloder herhjemme. Hertil kommer udviklingen med kraftigere og mere frekvente skybrud og stigende grundvand.

Det er vi i Danmark ikke gearet til.

Vandet skaber flere og større skader på vores boliger, virksomhedsejendomme, infrastruktur og kulturskatte – og det betyder, at vi alle risikerer at miste værdier opbygget gennem lang tid.

Og her kommer vores sikkerhedsnet med stormflodsordningen under pres. Formålet med ordningen er, at vi alle betaler et overkommeligt beløb til en fælles pulje. Dén, der så får en skade, bliver hjulpet på vej af puljen og dermed af de andre, der har indbetalt solidarisk.

Men når flere bliver ramt af skader, der samtidig bliver voldsommere, så kræver det markant højere indbetalinger til ordningen – og det kan alle danskere ikke være med på.

Kun dem med plads i deres økonomi. Og sådan må det ikke være.

Når stormflodsordningen er under pres, medfører det ikke blot uoverskuelige tab for boligejere, som bor i udsatte områder – boligerne bliver også umulige at belåne, og det kan smitte af på nabohuse og som ringe i vandet skabe ustabilitet. Større boligområder vil miste værdi. Måske endda en række af de små og større kystbyer, som Danmark har så mange af.

Derfor råber jeg op: Vi skal forberede os sammen.

I USA ser vi allerede de uhyggelige konsekvenser: Mere end 12 pct. af de amerikanske boligejere er helt eller delvist uforsikrede, fordi forsikringsselskaber har været nødsaget til at afvise kunder i de mest udsatte områder eller hæve forsikringspriserne til et niveau, hvor almindelige familier ikke kan følge med. I 2019 lå det tal på kun 5 pct.

Tusindvis af boligejere var af samme årsag uforsikrede under de historiske brande i Los Angeles tilbage i januar, hvor mere end 12.000 boliger blev ødelagt og mange amerikanere som konsekvens heraf blev hjemløse.

I en rapport fra det amerikanske Senat i januar advares om, at klimadrevne forsikringskriser kan udløse en finanskrise værre end den i 2008. For hvor økonomiske kriser er midlertidige og cykliske, er klimaforandringerne permanente og eskalerende.

Personligt gik konsekvenserne ved forsikringssvigt for alvor op for mig under min egen rejse i Nordamerika, hvor jeg mødte almindelige amerikanere, hvis værdier ikke kunne forsikres eller var for dyre at forsikre pga. klimaforandringerne. Deres sikkerhedsnet er revet væk under dem, og nu lever de i konstant frygt for, hvornår den næste naturkatastrofe vil ramme. Det må vi for alt i verden ikke lade ske i Danmark.

Vores velfærdssamfund i Danmark kan ikke fungere uden forsikring, finansiering og beskyttelse af værdier. Det kan ingen samfund. Men i Danmark værner vi også særligt om fællesskab, tillid, stabilitet og tryghed. Så hvad gør vi for at undgå amerikanske tilstande?

Stormfloder er den naturkatastrofe, der skaber flest tab og skader i Danmark. Over de næste 100 år kan stormfloder koste det danske samfund over 200 mia. kr. I de mest udsatte kommuner risikeres skader for 15 til 20 mia. kr.

Jeg tror først og fremmest, at vi skal rette blikket mod den nuværende statslige stormflodsordning, der aktiveres, når katastrofen rammer herhjemme. Det er unikt, at vi i Danmark har en ordning, hvor staten og forsikringsselskaberne i fællesskab hjælper danskerne på fode igen efter en naturkatastrofe – så ordningen skal vi værne om.

Lige nu dækker stormflodsordningen i begrænset omfang de værste tab, når stormfloderne rammer. I sin nuværende form mener jeg ikke, at ordningen er rustet til fremtidens eskalerende klimaforandringer. For hvor ordningen i dag fungerer som en sidste nødbremse, bør den i højere grad være en del af løsningen. Jeg mener først og fremmest, at ordningen bør skabe incitament til at sikre og klimatilpasse boliger og i visse tilfælde gøre det muligt at flytte, før katastrofen rammer. Derudover bør ordningen bl.a. også indeholde hjælp til at forebygge skader.

Det er derfor positivt, at brancheorganisationen Forsikring & Pension nu er kommet med et nyt stormflodsudspil med en række konkrete forslag til, hvordan ordningen kan forbedres på både den korte og lange bane. Nu håber vi, at politikerne på Christiansborg vil tage godt imod udspillet, og som branche er vi klar til dialogen med alle parter. I sidste ende handler det om at sikre danskernes værdier og sørge for, at berørte borgere ikke står alene med store, uoverskuelige skader.

Udspillet indeholder først og fremmest forslag om differentierede risikoafhængige indbetalinger til ordningen, så ordningen også i fremtiden kan holde hånden under vores velfærdssamfund.

I dag betaler alle danskere en afgift på 40 kr. til stormflodsordningen. Det vil f.eks. sige, at det årlige stormflodsbeløb er ens for familien, der bor i det store sommerhus ved kysten, og familien, der bor i en mindre lejlighed midt inde i landet. En differentieret risikoafhængig afgift, som vi foreslår, skal tage højde for både risiko for oversvømmelse og boligens værdi. Det er ikke kun retfærdigt, men også en økonomisk nødvendighed i en fremtid med eskalerende klimaforandringer. En øget afgift vil også skabe incitament til at klimatilpasse sin bolig, hvilket samlet set kan reducere de samfundsmæssige omkostninger ved fremtidige klimaskader. Vigtigst er det dog, at solidariteten i ordningen bevares, men på en måde, der tager højde for den konkrete risiko, uden at presset på fællesskabet øges.

Udspillet indeholder også et forslag om at kortlægge klimarisiko i Danmark, så det er tydeligt for den enkelte, om man f.eks. bor i eller er ved at flytte til et højrisikoområde.

En ny ordning og plan for klimatilpasning kræver handling fra Christiansborg.

Jeg er klar over, at der på den korte bane ikke er politiske stemmer i at lade danskere, der bor i særligt udsatte områder, betale mere til ordningen. Men vi gør i virkeligheden hinanden en bjørnetjeneste. På den længere bane er det jo netop disse danskere, der må gå fra hus og hjem.