Udvikling og handel skal gå hånd i hånd

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Når danskerne skænker sig et glas kold hyldedrik i sommervarmen, tænker de færreste nok over, at det har været med til at skabe job i verdens udviklingslande.

Men danske Orana, der leverer frugtkoncentrat til danske mosterier, har plantager og produktion i både Vietnam, Indien og Egypten. De bidrager til at styrke værdikæder og skabe job til gavn for både lokalsamfundet og for Danmark.

Det er et eksempel til efterfølgelse. Når danske virksomheder engagerer sig i verdens udviklingslande, skaber det bedre liv for de lokale og bidrager til vækst og beskæftigelse. Samtidig giver det Danmark en større stemme i verden: Når vi har et godt navn i lokalsamfundet, spreder det sig som ringe i vandet og giver os mere positiv indflydelse. Det er meget værd i den verden, vi lever i.

Derfor vil vi lægge os i selen for, at dansk erhvervsliv engagerer sig endnu mere i verdens udviklingslande. Når danske virksomheder er til stede lokalt, bidrager de til at styrke Danmarks rolle globalt. For man behøver ikke være ansat i Udenrigsministeriet for at blive ambassadør for Danmark i verden.

Det er en af hovedpointerne med den nye udviklingspolitiske strategi, der i dag er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Danske virksomheder har mange af de løsninger, der bliver efterspurgt i det såkaldte globale syd. Vi ser det, når Grundfos sælger klimavenlige vandpumper i Sydafrika, der øger adgangen til rent vand. Når Cimbria leverer landbrugsudstyr i Kenya, der reducerer tab af afgrøder. Når Cbrain leverer software, der gør det lettere for befolkningen på tværs af Afrika at komme i kontakt med det offentlige.

Det er ikke bare flotte ord og smarte vendinger. Det er konkrete resultater, som vi i endnu højere grad skal bruge vores udviklingsbistand på at understøtte.

Hvis danske virksomheder skal engagere sig mere på de markeder, kræver det en aktiv indsats fra både offentlig og privat side. Her kan Danmarks udviklingssamarbejde spille en større rolle, end den gør i dag. Blandt andet ved at mindske risici for investeringer, stille mere kapital til rådighed og skabe flere globale partnerskaber. Når vores ambassader har telefonnummeret på de rette lokale kontakter, bliver det lettere for danske virksomheder at byde sig til.

11 ud af verdens 20 hurtigst voksende økonomier ligger i dag i Afrika. Potentialet er stort. Men risikoen er også højere, markederne er anderledes, og den lokale kontekst kan være svær at gennemskue. Derfor kommer det til at kræve en stor indsats af alle, hvis danske virksomheder skal styrke deres tilstedeværelse.

Med den nye udviklingspolitiske strategi sætter vi nye erhvervsinstrumenter i søen, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at tage springet. Det gælder også de mellemstore virksomheder, som gerne vil etablere sig i udviklingslande, men som i dag løber hovedet mod en mur. Der skal være adgang til finansiering af projektudvikling og lån med den rette risikovillighed. Vi skal starte i det små, teste og justere over tid. Og så skal der være plads til at opskalere de løsninger, der virker.

For at sætte skub i arbejdet etablerer Udenrigsministeriet nu en fælles indgang for virksomheder, så man henvender sig ét sted for at få rådgivning om mulighederne for finansiering og partnerskaber på udviklingsområdet. Det lyder banalt, men kan gøre det markant lettere for danske virksomheder at kigge ud i verden.

Vi ser også potentiale i at indtænke den danske model endnu stærkere i vores udviklingsindsats. Så der bliver arbejdet tæt sammen mellem virksomheder og fagbevægelse lokalt – og skabt gode, anstændige job. Det gælder særligt for unge. I Tanzania har lokale erhvervsskoler, fagforeninger og erhvervsorganisationer trænet over 1.000 unge lokale med dansk støtte og inspiration fra det danske erhvervsskolesystem.

Efter to måneder er størstedelen i job og har nu mulighed for at skabe sig en bedre fremtid. Den slags projekter skal vi have flere af. Frem mod 2035 forventes 1,2 milliarder unge mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet i udviklingslandene. Der ligger en enorm opgave i at sikre, at de har et job at komme ud til. Også af hensyn til migration og sikkerheden for vores eget kontinent.

De nye initiativer bygger på en erkendelse, som måske ikke er ny, men ikke desto mindre vigtig: Vi kan ikke tillade os den luksus at betragte vores udviklingspolitik som et altruistisk rum, der er isoleret fra alt andet. Som noget helligt.

Hvis udviklingspolitikken fortsat skal være relevant og effektiv, skal den bringes i spil på en ny måde. Det er ikke uden dilemmaer. Men vi bliver nødt til også at skæve til vores egne interesser, når vi bedriver udviklingspolitik. Og tænke bistanden sammen med alt det andet, vi foretager os i verden.

Det så vi et godt eksempel på, da regeringen for få uger siden satte 100 millioner bistandskroner af til at hjælpe de afrikanske lande med at stå imod USA’s handelskrig.

Vi skal også turde bringe vores udviklingspolitik i spil i lande med høj vækst, fremgang og mere stabilitet. Ofte er det geopolitiske – og kommercielle – potentiale også større i mellemindkomstlandene.

Vi skal stadig støtte verdens fattigste og mest skrøbelige lande. Skabe håb, når kriserne rammer. Det bidrager også til en mere stabil og sikker verden. Men vi skal samtidig engagere os stærkere i verdens vækstlande.

Hvis det lyder, som om vi vil anlægge en ”Denmark first”-tilgang, tager man fejl. Det handler om at bruge udviklingspolitikken mere strategisk. Om at sætte os mere ind i, hvad der efterspørges lokalt og komme med konkrete tilbud. Om at bruge alle de midler, vi har til rådighed for at holde fast i vores indflydelse i verden.

Keep Europe Great, kunne man måske sige. Europa skal være den foretrukne partner for flere udviklingslande. Det er en ambitiøs opgave, for der er mange bejlere. Derfor skal Europa have bedre tilbud på hylden. Bedre og mere ligeværdige aftaler, bedre produkter, bedre løsninger. Og så skal vi have øje for, hvad udviklingslandene selv er gode til at producere, udvide den lokale produktion og købe flere af deres varer.

Når Danmark om lidt overtager EU-formandskabet, bliver det en hovedopgave at arbejde for flere frihandelsaftaler, så vi får øget samhandel med nye markeder. Her kan vores udviklingsengagement blive en vigtig nøgle. EU’s lande står for 42 pct. af den samlede bistand i verden – mere end nogen andre. Det skal vi udnytte. Samtidig skal vi gennem Global Gateway give flere danske virksomheder mulighed for at bidrage til de infrastrukturløsninger, som det globale syd efterspørger.

Hvad er det så, der ikke skal prioriteres i vores udviklingspolitik længere?

Spørgsmålet er naturligt, og en krone kan selvfølgelig kun bruges én gang. Men præmissen er forkert. Danmark bruger lige nu 0,7 procent af vores samlede økonomi på udviklingsbistand, hvilket også er udgangspunktet for den nye strategi. Samtidig har vi en robust økonomisk vækst, som med al sandsynlighed vil fortsætte.

Det er i høj grad i vores egen interesse at komme ind i kampen. De danske virksomheder spiller allerede en vigtig rolle i verden, men der er potentiale til mere. Med den nye udviklingspolitiske strategi i hånden har vi et godt udgangspunkt for at fremme, at udvikling og handel for alvor bliver to sider af samme mønt.