Grønland er ingenmandslandet mellem USA og Rusland. Det kan ikke fortsætte

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Ingenmandsland er begrebet fra Første Verdenskrig, der betegnede landarealet mellem de krigsførendes fronter, skyttegravene, og det var af væsentlig betydning, om man kunne erobre og kontrollere disse områder i forsøget på at gøre fremskridt i forhold til fjendens position.

Grønland er storpolitisk lige netop havnet i denne rolle, da USA med den kommende præsident, Donald Trump, vil have kontrol og måske ejerskab over området.

Danmark har pligten til at hævde suveræniteten, hvilket bl.a. sker med tilstedeværelsen af Sirius-patruljen i Nord- og Østgrønland. Ligeledes er opgaven for dansk forsvar at overvåge såvel landet som de tilhørende farvande, hvilket sker med fly fra Flyvevåbnet og inspektionsskibe fra Søværnet.

Grønlands landområde er i udstrækning på størrelse med Vesteuropa (ca. 2,1 mio. kvadratkilometer) og omgivet af et enormt havområde. Som suveræn stat har man pligt til at overvåge begge dele. Danmark har opgaven, da Grønland ikke råder over noget forsvar, men spørgsmålet er, i hvor høj grad Danmark har levet op til denne forpligtelse.

Ifølge Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark forpligter USA sig til at bistå Danmark i forsvaret af Grønland i regi af Nato, altså Artikel 5 i Atlanttraktaten også kaldet musketereden gælder også for Grønland. USA er til stede i Grønland på Thulebasen (nu Pituffik Air Base) og har i forhold til forsvarsaftalen vide rammer til at kunne etablere sig med andre militære anlæg, men læg mærke til, at tilstedeværelsen kun er en del af USA’s nationale missilforsvar – Danmark skal selv foranstalte et forsvar i Grønland.

Her er problemet bare, at et dansk nedsparet og misligholdt forsvar i endnu mindre grad kan præstere opretholdelsen af noget troværdigt, da materiellet er gammelt og slidt, hvorfor skibene er mest i havn på grund af tekniske nedbrud, og flyet eller flyene, hvis der er mere end et, mest er på jorden.

Man kan slet ikke præstere den overvågning, der som et minimum er lagt op til. Man må formode, at amerikanerne har fundet ud af, at dansk forsvars tilstedeværelse i Grønland er helt utilstrækkeligt. Man må forstå, at Grønland er en sikkerhedszone af væsentlig betydning for USA, fordi det levner fornøden reaktionstid for USA i tilfælde at et missilangreb fra Rusland.

Derfor kan USA ikke leve med fremmede magters tilstedeværelse i Grønland, og derfor taler Trump om »kontrol og muligvis ejerskab« af Grønland. Det gør han, især fordi amerikanerne sagtens kan indse, at dansk forsvars tilstedeværelse i Grønland er helt igennem utilstrækkeligt, når man ser på den stigende interesse, der er blevet for Arktis generelt.

Donald Trumps udtalelser har skabt røre overalt i Europa – ikke mindst i Danmark – og affødte forleden dag et møde i forsvarsforligskredsen. Her blev man foreløbig enig om at bygge to nye inspektionsskibe af Thetis-klassen, hvoraf vi har i alt fire, men som nævnt gamle skibe.

Jeg vurderer, at der vil gå ca. 10 år, før disse skibe er på banen og kan indgå i et beredskab. De skal så erstatte to andre enheder, som formentlig til den tid er ophugget, og vi er dermed ikke nået længere i vore bestræbelser på at forstærke overvågningen af farvandene omkring Grønland.

Vi bør også være opmærksomme på, at nok taler politikerne om fire inspektionsskibe, men der er kun ét udstationeret ad gangen i grønlandske farvande tilsammen med et eller to andre og mindre inspektionsfartøjer. Et andet inspektionsskib er udstationeret på Færøerne.

De to sidste skibe ligger hjemme uden besætninger – sandsynligvis strippet for vitale tekniske dele, der bruges som reservedele for at holde de to første sejlende, da de er gamle og svære at få reservedele til. Det er status i Søværnet anno 2025.

De danske inspektionsskibes primære opgaver er fiskeriinspektion – deraf betegnelsen inspektionsskib. De er sparsomt udrustet som krigsskib, idet de kun er udrustet med kanon og helikopter, men de yder selvfølgelig hjælp og assistance til skibstrafikken og civilsamfundet i form af redningsoperationer, hvis man er i nærheden, for afstandene er enorme.

Det ville være hensigtsmæssigt, om Grønland blev tilstillet et skib og et par fly ekstra, hvilket ville forbedre overvågningen betydeligt. Flyvevåbnet leverer privatfly i embeds medfør til statsministeren og udenrigsministeren, så mon ikke det kunne lade sig gøre, hvis viljen var til stede?

På mødet i forligskredsen enedes man om at forøge Sirius-patruljen fire slædehold med to ekstra slædehold, således at patruljen sammenlagt består af i alt seks slædehold. De håndhæver tilsammen suveræniteten i Nord- og Østgrønland, der er verdens største nationalpark på størrelse med Frankrig. Det var et krav efter Haag-domstolens afgørelse i 1933, hvor hele Grønland tilfaldt Danmark, efter at norske jæger og fangstmænd havde proklameret et norsk område i Østgrønland.

Hvis en amerikaner hører, at dansk forsvar nu øger sin tilstedeværelse i Grønland med to ekstra hundeslædepatruljer, må vedkommende jo tro, at Danmark og Grønland befinder sig i Stenalderen. Det vil give Trump jr. mulighed for komiske og nedværdigende stunts i forhold til Danmark og Grønland.

Danmark har ikke styr på kontrollen over Grønland med tilstødende farvande, hvilket USA er opmærksom på. Selvom dansk forsvar i disse år er på hælene, så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke har prøvet at indsætte nogle flere enheder til vands og i luften.

Det er ikke første gang, at USA vil købe Grønland. Man prøvede så sent som i 1946 efter krigens afslutning og igen i 1951 ved indgåelsen af forsvarsaftalen. Danmark var særdeles presset, indtil en kløgtig embedsmand fik idéen til, at Grønland burde indgå i det danske kongerige, hvilket skete med grundloven i 1953, hvor Grønland fik status som et dansk amt og dermed blev en inkluderet del af Danmark. Grønlænderne blev danske statsborgere, og USA’s eventuelle køb blev dermed afværget.

Danske politikere burde have forudset, at Donald Trumps ønske om køb ville komme op igen efter hans valg til USA’s præsident. Historisk set har USA bl.a. købt Alaska af Rusland, New Mexico af Mexico og De Vestindiske Øer af Danmark. Ønsket om køb af Grønland vil ikke dø sådan lige med det samme.

Derfor skal Danmark og Grønland handle fornuftigt i tiden fremover. Selvstændighed står højt på den grønlandske ønskeliste, men en selvstændighed lige nu og her vil have katastrofale følger for Grønland. En selvstændig meget lille nation i et kæmpeland, der ikke kan præstere håndhævelse af egen suverænitet, og som ikke vil være i stand til at overvåge eget territorium, vil slet ikke tolereres af et USA, der har utrolig fokus på egen sikkerhed.

I den situation vil Grønland blive påtvunget en eller anden form for massiv kontrol. Et selvstændigt Grønland vil betyde alle broer brudt med Danmark og dets tilhørsforhold til Nato og EU. Grønlands velfærdssamfund vil gå tabt, og grønlænderne vil kunne se ind i en fremtid som inuitterne i Alaska.

USA prioriterer sin sikkerhed meget højt, og USA’s sikkerhed er også en betingelse for Europas sikkerhed. Danmark og Grønland skal derfor spille sine kort med klogskab og forsigtighed, for ellers opstår der en åbenlys konflikt med USA.

Tilbage er der kun at håbe, at Danmark kommer ud af busken og præsterer noget mere kvalificeret tilstedeværelse på Grønland, og at den nye præsident, Donald Trump, får nærlæst Forsvarsaftalen af 1951, der som sagt giver USA vidtstrakte muligheder for egen tilstedeværelse i Grønland.