Samfundssikkerhed kræver robust akutberedskab tæt på borgerne

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Grøn omstilling, byudvikling, klimaforandringer, civil sikkerhed og digitalisering danner rammen om vores hverdag og fremtid. Men der er også trusler og nye risici forbundet med de ændringer, vi oplever i disse år. Derfor er det helt afgørende, at vi understøtter samfundsudviklingen med et robust kommunalt akutberedskab. Det er ikke kun kommunernes, men også statens interesse og ansvar. Et ansvar, regeringen i slutningen af august tog på sig ved at oprette et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Torsten Schack Pedersen som minister. Et ministerium, der nu har det samlede ansvar for at håndtere beredskabsområdet.

Hos KL og Danske Beredskaber har vi store forventninger til den beredskabsaftale, den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab skal stå i spidsen for. For danskerne må det siges at være et af de vigtigste forlig, der skal landes i nyere tid.

»Vi er i en ny situation.«

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun den 28. august præsenterede det nye ministerium. Vi er helt enige med statsministeren. Vi ér i en ny situation. Udviklingen i samfundet stiller nye krav til myndighedsbehandlingen og planlægningen. Men den stiller også nye krav til redningsberedskabet, der skal træde til, hvis det går galt. Der er ulykker og kriser, der opstår og udvikler sig anderledes, end vi er vant til, og beredskabet skal være klar til at håndtere nye og komplekse hændelser – som kræver nye kompetencer, mere mandskab, flere øvelser på tværs af sektorerne og nyt materiel.

»Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at vi har et robust og modstandsdygtigt samfund,« lød det fra det civile beredskabs nye minister, Torsten Schack Pedersen, ved ministeroverdragelsen den 29. august.

Og det er ifølge den nye minister en stor og vigtig opgave, det nye ministerium og beredskabet står over for, for vi står over for alvorlige trusler, og ifølge ministeren er verden af i dag anderledes end den, mange af os er vokset op i, hvor man ikke skulle bekymre sig om, hvorvidt der var strøm i kontakten eller vand i vandhanen.

Truslen er, ifølge den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, »større end nogensinde«. Og for at kunne håndtere den nye situation skal de grundlæggende kritiske funktioner i vores samfund fungere – og det betyder ikke mindst, at vi skal sikre vores lokale beredskaber, for at vi – med ministerens egne ord – »på kort og langt sigt har et robust og beredt samfund«.

Beredskabet i 2024 er dimensioneret på gårsdagens hændelser, men bør ændres til et fremtidssikret beredskab. Det kommunale beredskab bør være en stærk og integreret del af den kommende beredskabsaftale, for det kræver sammenhængende og borgernær opgaveløsning, hvis samfundet skal kunne fungere, også under kriser. For man skal huske, at det kommunale beredskab er landets primære beredskab, som rykker ud til alle hændelser og dermed ca. 40.000 indsatser om året. Det statslige beredskab er alene et assistanceberedskab, som vi i 2023 kun havde behov for at indsætte 290 gange.

Vi er enige i, at skal man have et sammenhængende beredskab, skal det håndteres i en samlet aftale – og her ser vi klare fordele ved etableringen af et nyt ministerium med fokus på den samlede samfundssikkerhed, som det også er beskrevet i regeringsgrundlaget, så civil tryghed bl.a. kan sikres af kommunernes varme hænder frem for et forsvar alene bestående af koldt stål.

Der skal være sammenhæng mellem det statslige og det kommunale beredskab; det er en ordentlig måde at gøre det på, for vi skal have styrket beredskabsplanlægningen, krisestyringen og i forhold til øvelser for at kunne give et generelt løft og for at få lukket kompetencegabet i beredskabet.

I to tredjedele af Danmark har en brandmand et andet primært job, men er parat til at løbe fra sin arbejdsplads, trække i indsatsdragten og tage plads i brandbilen klar til udrykning, inden for få minutter efter alarmen har lydt. I de store byer er brandbilerne ude af garagen inden for ét minut. Det kalder vi i de 29 kommunale beredskaber at levere tryghed tæt på, og det er et ansvar, vi er stolte af at kunne løfte.

I Danmark løser de kommunale beredskaber deres beredskabsmæssige opgaver ud fra en marginal omkostningsbetragtning. Der budgetteres ud fra, hvad en brand koster, og hvad det koster i kørsel og diesel. Der findes på brandstationerne ikke overskydende tid til faglig fordybelse; brandfolk er langt overvejende på vagt, når de er på arbejde, så der mangler tid til øvelse og uddannelse.

Danmark bruger ifølge Eurostat blot 0,077 pct. af sit bnp på beredskabet. I 2022 betød det, at danskernes sikkerhed blev varetaget for bare 2,2 mia. kr. eller 375 kr. pr. indbygger ifølge en opgørelse lavet af Københavns Professionshøjskole.

Men det er langtfra nok til at opretholde og sikre danskernes sikkerhed og tryghed i fremtiden.

På samme tid viser tallene fra Eurostat, at udgiften til beredskabet pr. indbygger i Sverige samme år var 1.009 kr., i Tyskland 1.088 kr. og i Norge 1.775 kr. Herhjemme er det på høje tid, at den danske stat investerer i, at beredskabet også i fremtiden skal kunne varetage samfundssikkerheden.

Vi kan snart ikke presse mere ud af EU’s billigste beredskab, og det handler ikke kun om at slukke brande, men også om at sikre brandfolkene. Vi har i kommunerne et behov for fra politisk hold at høre, på hvilket niveau vi forventes at håndtere de udfordringer, vi står over for. Og vil vi ikke have en katastrofeforsikring, der dækker fuldt, når ulykken rammer, så må Folketinget sige netop det.

Vi oplever nye trusler mod vores samfund og demokrati, der betyder, at den civile beskyttelse i kommunerne skal have kapacitet til at sikre borgerne i lokalsamfundet mod pludselige eller omfattende sikkerhedshændelser.

De 9.000 ansatte og frivillige i de kommunale beredskaber har stor erfaring med at håndtere de kendte opgaver, men tilgangen af elbiler, Power-to-X-anlæg, kæmpe batterilagre, en ny national infrastruktur med brint, månedlige meteorologiske 20-årshændelser og risikoen for en hybrid afbrydelse af væsentlige forsyninger er nye opgaver, og de kan ikke løses med gammelt udstyr. Der er behov for fornyelse, hvis vi skal have et beredskab og en katastrofeforsikring for Danmark, der rent faktisk har dækning.

At det kommunale beredskab kan yde den nødvendige og forventede indsats, er helt centralt for samfundets modstandskraft. Det betyder også, at flere og flere kommunalpolitikere og beredskabsdirektører bekymrer sig om et tidssvarende beredskab. Om kriseplanlægning og krisestyring – og advarselslamperne blinker rundt i kommunerne. Dét skal tages alvorligt, og den nye minister får travlt – ikke mindst med at sikre trygheden tæt på danskerne.

De kommunale beredskaber skal kunne understøtte samfundsudviklingen med et robust beredskab – også i fremtiden.