De giver landdistrikterne muskler

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Selvom der i årevis har været talt en masse om at styrke landdistrikterne, altså områderne uden for de større byer, så står udfordringerne i kø. En tur rundt i fædrelandet afslører betydelige forskelle.

Mange siger, at vi skal have et Danmark i balance. Men i konkreterne bliver det straks mere luftigt. En række forhold er af strukturel karakter. Vi ved, at store byer trækker, at der er dele af landet, hvor befolkningstallet falder, at unge flytter væk, og tilsammen gør det, at butikker og huse står tomme, og at virksomheder kan have svært ved at besætte ledige stillinger.

Noget andet er, at der historisk også er truffet nogle valg om, hvor vi placerer nationale institutioner, nemlig fortrinsvis i hovedstaden eller i andre metropoler. Placeringer, som vi i dag anser for selvindlysende, er historisk set udtryk for politiske valg.

Intet tyder på, at der er appetit på yderligere udfordring af statslige arbejdspladser. Slet ikke eksisterende og nok heller ikke så meget nye institutioner. Frem for et hundeslagsmål om mere eller mindre symbolpolitiske udflytninger er det nok også klogere at komme i gang. Det sker efter min vurdering bedst ved at fokusere på gode rammevilkår for erhvervslivet, så private investeringer og værdiskabelse bliver mere interessante. Det kan udgøre en afgørende faktor i forhold til at gøre det attraktivt at bo også uden for de større byer

De små og mellemstore virksomheder – SMV’erne – udgør 99 pct. af alle danske virksomheder. De spiller en afgørende rolle, især i landdistrikterne, hvor de fungerer som limen, der holder lokalsamfundene sammen. Det er smeden, der sponsorerer det lokale håndboldhold, og tømreren, der tager lærlinge ind og skaber arbejdspladser. SMV’erne er de små tandhjul, der får det store maskineri til at køre. Derfor er det afgørende, at vi sikrer gode vilkår for disse virksomheder i hele landet, så det er nemmere at tiltrække kapital og investere i fremtiden.

Vi bliver forhåbentligt snart klogere på, om denne tilgang vil blive en del af fremtiden, når regeringen inden længe fremlægger dens tanker om bedre rammer for udviklingen i vores landdistrikter.

Imens vi venter, er her 10 bud til partierne på, hvordan vi skaber stærkere landdistrikter:

1. Kommunerne skal betale regningerne hurtigere. Likviditet er altafgørende for SMV’er. Det betyder meget, hvor længe en virksomhed skal vente på betaling for varer eller ydelser. Lange betalingsfrister kan hæmme væksten eller i værste fald tvinge virksomheden til at lukke. Derfor bør kommunerne betale deres regninger hurtigst muligt, og gerne med det samme. Selv små justeringer i betalingsprocedurerne kan gøre en stor forskel for de mindre virksomheder.

Selvom der allerede er en 30 dages betalingsfrist, bør der indføres fælles retningslinjer, der sikrer, at kommunerne betaler deres leverandører hurtigst muligt. Det er med til at sikre en sund likviditet for de små virksomheder og styrke deres muligheder for vækst.

2. Mere SMV-venlige udbud og indkøb i kommunerne, som er Danmarks største indkøbere. Mange opgaver udbydes på en måde, der effektivt udelukker små og mellemstore virksomheder. Dette skader konkurrencen og modarbejder ofte kommunernes egne erhvervspolitikker. For at sikre fair konkurrence bør kommunerne prioritere at udbyde opgaver i mindre fagentrepriser. Så får SMV’erne mulighed for at byde ind frem for at udelukkes fra konkurrencen.

Ligeledes bør kommunerne indtænke lokale SMV’er i deres daglige indkøb under tærskelværdien for offentlige udbud. Derved understøtter kommunerne lokal vækst og udvikling, hvilket er særligt vigtigt i landdistrikterne.

3. Sæt realistiske krav til grøn omstilling af flextrafik. Det er ofte den eneste tilgængelige form for offentlig transport i landdistrikterne, men det nuværende krav om energimærke A++ for nye flextrafikbiler er urealistisk uden for de store byer. Ladeinfrastrukturen og elnettet i landdistrikterne kan ikke følge med behovet, og de fleste elbiler på markedet lever ikke op til de krav, der stilles til flextrafikvogne. Frem mod 2030 bør der kunne dispenseres fra kravet om energimærke A++. I stedet bør kravet sættes til A+, indtil markedet og infrastrukturen kan følge med.

4. Fjern dækningsafgiften, som er en unødvendig byrde for virksomhederne. De penge, kommunerne opkræver, kunne i stedet bruges på at udvikle virksomheden. Afskaffelse af dækningsafgiften vil derfor være en enkel og direkte vej til at styrke vilkårene for de lokale SMV’er og gøre kommunerne mere attraktive for virksomheder.

5. At forbedre parkeringsforholdene haster, da det er en udfordring for mange erhvervsdrivende, der er afhængige af erhvervsbiler. Det er tit svært at finde parkeringspladser tæt på de opgaver, der skal udføres. Lad kommunerne omlægge flere parkeringspladser til erhvervsparkering og tillad erhvervskøretøjer at parkere inden for 10 meter af et hjørne i dagtimerne, hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

6. Lettere og billigere transportmuligheder for erhvervsskoleelever. Transportudgifter og rejsetid har en direkte sammenhæng med frafald på ungdomsuddannelser, særligt erhvervsskolerne. Elever på erhvervsskoler har ofte lang transporttid, og dette kan afskrække unge fra at vælge en erhvervsuddannelse.

Forsøgsordningen med kørekort til elever på erhvervsskolerne bør udvides til at omfatte alle elever på grundforløb 2 (GF2). Dette vil gøre det lettere for eleverne at komme til og fra skole. For at det ikke skal blive en ekstra byrde for virksomhederne, bør arbejdsgivere få refusion for udgifter til lærlingenes kørekort.

Der bør også etableres en pulje til medfinansiering af regionale buslinjer til erhvervsskoler. Helst målrettet ruter, der forkorter rejsetiden for eleverne. For dem, der ikke kan benytte offentlig transport, bør indføres et kørselsfradrag under grundforløbet.

Endelig bør ungdomskortet udvides til at omfatte alle erhvervsskolernes forløb og inkludere flextrafik, så det bliver billigere for eleverne at pendle.

7. Styrk kendskabet til lokale erhvervshuse og erhvervsfremmetilbud. Erhvervsfremmesystemet er skabt for at styrke dansk erhvervsliv. En undersøgelse blandt SMVdanmarks medlemmer viser, at 79 pct. af virksomhederne ikke kender til erhvervshusenes tilbud. Trist, da erhvervshusene spiller en vigtig rolle i at støtte SMV’erne. Intensiveret informationsindsats behøves, målrettet lokale virksomheder, og det bør gøres sammen med de lokale erhvervs-, håndværker- og industriforeninger.

8. Genindfør håndværkerfradraget. Det vil give incitament til at benytte lokale håndværkere og styrke beskæftigelsen i disse områder. Med Venstres forslag om at genindføre dette er håndværkerfradraget atter på dagsordenen.

9. Tiltræk flere medarbejdere. Kredsen af personer, der er omfattet af det forhøjede befordringsfradrag, bør udvides, så flere får mulighed for at pendle til arbejde i landdistrikterne. Danmarksdemokraterne har tidligere foreslået det.

10. Styrk oplevelsesturismen. Denne voksende industri har potentiale til at skabe arbejdspladser i hele landet. For eksempel via en pulje til oplevelsespakker som lokale fødevareproducenter, destillerier og kulturfolk kan gå sammen om. Denne pulje skal støtte udviklingen af turisttilbud, der kan tiltrække flere besøgende til de mindre befolkede områder.

Bundlinjen er, at ved at styrke SMV’erne lokalt får vi stærkere landdistrikter, og vi sikrer, at der er noget at leve af fremover.