Kunstig intelligens er klogere end de fleste: De, der forstår at bruge den, får et stort forspring

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Den nye PISA-undersøgelse er netop udkommet. For første gang har OECD testet for kreativ tænkning hos 6.200 danske 15-årige unge fordelt på 347 uddannelsesinstitutioner. Og det er vigtigt at kunne tænke kreativt i en tid, hvor demokratiet er udfordret, konkurrenceevnen i højere grad er baseret på innovative idéer, og trivslen har det hårdt.

De ressourcestærke, de med gode forbindelser og stor autoritet har historisk set haft betydelig indflydelse på vores daglige valg og livet generelt.

Men de kreative har en særlig magt i samfundet, også uden ressourcer, gode forbindelser og autoritet. De udfordrer forældede idéer, finder på nye idéer og inspirerer os andre til at følge deres idéer om alt, fra hvad vi spiser, hvordan vi opdrager vores børn, hvad vi laver i weekenden, og hvilke produkter vi køber.

Kreativitet er en magtfuld gave, der kan give dig indflydelse over dit eget liv, din omgangskreds, din branche og samfundet generelt. Superkraften er, at vi kan forestille os ting, som endnu ikke er, og dele idéer om, hvad der er rigtigt og forkert, løsning af problemer og ikke mindst drømme om, hvad det gode liv og samfund er. Derfor er dannelse og uddannelse i kreativ tænkning en central opgave, hvis man vil styrke et demokratisk samfund.

Dine egne idéer er baseret på din viden og erfaring. Derfor er de meget mere “dig” end de idéer, du finder på nettet eller får fortalt af andre. Det er også nemmere at gennemskue værdien og konsekvenser af idéer, du selv har fundet på, fordi du forstår sådanne idéer meget dybere. Hvis du selv kan få en lang række nye idéer til, hvad du skal lave i weekenden, så er der større chance for, at en af disse faktisk passer til dine værdier og interesser, og herved opnår du en større indre motivation for at udføre idéer – og en større chance for, at idéerne i det hele taget bliver gennemført.

Hvis man vil sætte et stærkere fokus på kreativitet, så er det en god idé at udvikle et fælles sprog for, hvad kreativitet er, hvorfor vi har brug for det, og hvor vi har brug for det.

Forskningen giver os en hel buffet af meningsfulde måder at forstå kreativitet. For eksempel er det vigtigt at kunne forstå og genkende oplevelser med udfoldelse af egen kreativitet, for eksempel når vi føler os opslugt af en idé, hvis vi glemmer tid og sted, hvis vi bliver overrasket over vores nye idéer, og hvis vi føler, at vores idéer er geniale.

Men det er også vigtigt at forstå og indse værdien af kreativt (sam)arbejde. Det drejer sig om at se værdien i at skabe mange nye idéer i forsøget på også at få flere originale idéer. En central øvelse i kreativ tænkning er også at træne i at få mange forskellige perspektiver på problemer, vi arbejder med, samt skabe rum til at videreudvikle på andres idéer.

Det er bl.a. sådanne forståelser, som skaber et endeligt kreativt udbytte (et produkt), som ofte vurderes på, om det er originalt i betydningen nyt og værdifuldt for eleven selv eller for andre. Men det handler i høj grad om, at man i livet såvel som i undervisning skaber en situation, hvor mennesker er motiverede for at gøre deres idéer til virkelighed.

Vi må dog ikke glemme at udvikle menneskers kreative selvtillid. Mennesker skal støttes i at turde omsætte deres kreative potentiale til kreative idéer, der deles og udføres. Opfatter eleven for eksempel sig selv som en, der får mange interessante idéer? At andre er interesserede i deres idéer? At de godt kan skifte mening om idéer, når de hører andres perspektiver? At de trygt kan præsentere deres idéer for andre, og at de nyder de kreative sessioner, også dem, hvor problemerne er mere komplekse?

Hvis man vil videre med kreativitet på skolen, så kan man “formalisere” gruppe- og klassekreativiteten, så alle ved, hvordan de kan være kreative, når de skal eller har lyst til at være det. Her byder forskningen på et endnu større tag selv-bord af praktiske teknikker, procesmetoder og andet godt, der kan give en midlertidig forøgelse af kreativitet, for eksempel i 10 minutter, to timer eller flere dage.

De mere individuelle kreative tilgange og metoder kræver en langt mere omfattende udforskning og eksperimentering. Der er ikke et lignende tag selv-bord hertil, og der er ofte meget stor forskel på, hvad der stimulerer kreativitet hos den enkelte. Nogle kommer “ind” i deres kreative zone ved at tage lange bade, meditere, læse eller gå lange ture, mens andre har lettest ved at være kreative sammen med andre – dog ofte kun udvalgte personer, man er trygge sammen med. Helt andre skal være høje på kaffe, sukker eller andet.

Hvis man vil sikre mere kreativitet på skolen, så skal man skabe rammer, hvor både ledelse, lærere og elever kan udfolde og udvikle deres kreative færdigheder og kreative selvværd kontinuerligt. Så de skaber en kultur, hvor man dygtigt og selvsikkert er kreative i enhver situation og ved mødet med en hvilken som helst udfordring.

Samtidig skal man forsøge at udvikle strukturer, der kan støtte og belønne de kreative indsatser, både inde i fagene, på tværs af fagene og for generelle idéer, der intet har med fagene at gøre. Det kunne eksempelvis være idéer til, hvordan det kan blive mere trygt at gå på toilettet på skolen, idéer til mere spændende undervisning eller andre udfordringer, der viser sig.

Den nyeste forskning viser tydeligt, at kunstig intelligens er langt bedre til at finde på nye og meningsfulde idéer end de fleste almindelige mennesker. Den er desuden bedre til at skifte perspektiv på problemstillinger samt til at forestille sig potentielle brugsscenarier og mulige konsekvenser ved implementering af nye idéer.

Vi er på vej ind i en tid, hvor de, der lærer at bruge AI til at styrke deres kreative tænkning, får adgang til uendelige idémuligheder og visionær tænkning. De, der bliver gode til at “trække” nye idéer og perspektiver ud af maskinen, vil få ekstraordinær indflydelse i samfundet samt betydelige konkurrencefordele over andre.

Vi befinder os midt i en “Sputnik”-situation, hvor kunstig intelligens på nogle områder har overhalet det menneskelige kreative potentiale indenom. Hvis vi vælger at styrke anvendelsen af kunstig intelligens i skolen til at tænke kreativt, så vil vi blive i stand til at demokratisere samfundet, fordi alle vil få adgang til denne nye magtfaktor.

Desuden vil Danmark som helhed nyde godt af de konkurrencefordele, der vil udspringe af deres mange nye og værdifulde idéer. Måske vil det endda kunne være revolutionerende for løsning af de komplekse problemstillinger, menneskeheden står over for, hvis vi lærer at bruge kreativ AI-tænkning effektivt og etisk forsvarligt.

Det er værd at undersøge, hvordan vi kan sikre, at den kunstige intelligens ikke “overtager” vores kreative tænkning, men snarere støtter og stimulerer os i vores egen kreative tænkning – især i skolen.