Danmark skal op i gear for at følge med AI

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Du har efterhånden hørt det mange gange. At kunstig intelligens kommer til at forandre verden.

Og det kommer til at gå stærkt. Det er allerede i gang. Hvis vi som land skal følge med, er vi nødt til at komme op i gear. Vi skal gøre det lettere at udvikle og implementere de nye teknologier i samfundet.

I februar landede en politisk aftale om Danmarks nye digitaliseringsstrategi. Det er godt, at der er bred politisk enighed om, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens skal accelereres. Men det er ikke nok. Der er brug for mere. Vi bliver nødt til at være langt mere ambitiøse og have større politisk fokus.

Mange af os opdagede for alvor, hvordan vi befinder os i en ny tid i november 2022, da ChatGPT gik i luften. På kort tid har OpenAI’s kunstige intelligens fået 180 millioner brugere globalt. I Danmark har 72 pct. af danskere mellem 18-29 år allerede anvendt ChatGPT, viser helt nye tal fra DR Analyse.

Det er en vækst, som selv Google havde svært ved at matche, da de gik i luften i 1998. For Tiktok tog det ni måneder at få 100 millioner brugere. Instagram skulle bruge over to et halvt år.

Men ChatGPT er blot den synlige top på isbjerget. Nedenunder ligger det enorme lag, hvor AI for alvor rykker ved vores verden. Det sker i alt fra trafikstyring til undervisning, forsvar og sundhedsvæsen.

I vores verden på Aalborg Universitet underviser og forsker vi i kunstig intelligens på tværs af alle uddannelsesretninger og forskningsområder. For vi befinder os ved en ny begyndelse for menneskeheden. Og den skal vi gribe og forme. For AI rummer enorme muligheder, men vi må ikke være naive, når de nye teknologier dukker op.

Derimod skal vi reflektere over truslerne, men også gribe mulighederne – ikke bare som universitet, men også som samfund. Når vi kigger ud i verden og ser på den geopolitiske situation, er vi nødt til at forholde os til, hvad det betyder for forskningen og for den teknologi, vi som nation har brug for nu og ikke mindst i fremtiden.

Konkurrencen er benhård, og investeringerne massive. Både blandt lande og virksomheder. I USA er markedsværdien af de store tech-virksomheder og startups, der arbejder med AI, vokset med astronomiske 4,6 billioner dollars siden lanceringen af ChatGPT, viser tal fra The Economist.

I Saudi-Arabien og nabolande i Golfen investerer stater massivt i AI som en afløser for olien. I Indien er den store tech-sektor drejet i retning af AI. Men hvor vi tidligere har købt teknologiske pakkeløsninger fra andre lande, viser det nuværende sikkerhedsbillede, at den tid er forbi. Vi er nødt til at forholde os til, hvor teknologierne kommer fra. Vi skal for eksempel have øje for, hvor vores data ender, og hvem der har adgang til den. Og hvad der ligger af skjulte dagsordener bag de teknologiske løsninger, vi køber ude i verden.

Se for eksempel på Kina. Det har med stor hastighed implementeret AI og nye teknologier i sundhedsvæsenet, fordi det lykkedes med en hurtig omstilling fra forskning til praktisk brug. Kina har en »massiv fordel i forhold til data, når det kommer til medicinsk AI«, som Eric Topol, der er forfatter til bogen ”Deep Medicine: How Artificial Intelligence Can Make Healthcare Human Again”, sagde til Financial Times sidste år.

I Kina kan en forsker træne en AI med et sæt sundhedsdata, der dækker en hel provins. Hvor provinserne i Kina vel at mærke er større end de fleste europæiske lande. For eksempel bor der 126 millioner mennesker i Guangdong.

Men det betyder ikke, at vi skal købe de kinesiske løsninger. Slet ikke. Se for eksempel, hvordan Huawei og ZTE er blevet blacklistede af EU af hensyn til cybersikkerhed. Det sociale medie Tiktok er også blevet forbudt at bruge på arbejdscomputere og -telefoner flere steder herhjemme og andre steder i den vestlige verden. Og britiske MI5 og andre efterretningsvæsener advarer om omfattende kinesisk spionage, der er »uden fortilfælde«.

Derfor skal Danmark kunne selv.

Og den gode nyhed? Det kan vi, men vi har behov for politisk handling for at forblive førende på f.eks. sundhedsområdet.

Det er et eksempel på et område, hvor vi ikke vil sende følsomme persondata ud af landet. Og hvor vi har enorme udfordringer i Danmark med en demografi, hvor vi ifølge Lægeforeningen kommer til at mangle astronomiske 100.000 sundhedsmedarbejdere i 2045.

I Aalborg går vi gerne foran – også når det gælder forskningen i digital sundhedsteknologi. Vi forsker bl.a. i brugen af store mængder sundhedsdata. Og vi bringer læger, ingeniører og etikere sammen, der laver løsninger, som kan implementeres i virkeligheden og gøre en forskel. Ultimativt redder menneskeliv. Det gør vi for eksempel, når vi udvikler en model, som lynhurtigt kan gennemgå en lang patientjournal og hive de vigtigste data og pointer ud.

AI gør det hurtigere og lettere for lægen at få et overblik, der kan være med til at stille en korrekt diagnose med det samme, så patienten får et klart svar og en behandlingsmulighed tidligere, end hvad vi har været vant til. Det er et eksempel på forskning, som munder ud i en AI-model, der kan blive et værktøj, som gør livet lettere for både patient og læge.

Men herefter kommer udfordringen. Når modellen rent faktisk skal implementeres, støder løsningen på kompliceret lovgivning og langsommelig sagsbehandling. Det skyldes en tradition for siloopdeling af data i sundhedsvæsenet, som gør deling af data på tværs af sektorer juridisk kompliceret. Det betyder, at det er meget svært, når projekter fra forskning eller kvalitetsudvikling skal implementeres til gavn for patienterne.

Det får os til at sakke bagud.

Danmark har brug for flere løsninger som eksemplet med patientjournalen, så kvaliteten i vores sundhedssystem ikke falder sammen under vægten af mangel på arbejdskraft og mangel på digitale løsninger. Og i Aalborg vil vi gerne med vores tværvidenskabelige tilgang inkludere det etiske aspekt, der naturligt følger med en teknologi, der forandrer menneskeheden.

Så vi har brug for politisk fokus og prioritering. Forskere og virksomheder kan ikke gøre det alene. Det kræver også politiske visioner, bevågenhed og frem for alt handlekraft.

Der er brug for danske investeringer i en fremtid, hvor AI kommer til at spille en hovedrolle. Der er brug for, at regeringen gør det muligt at gøre ukomplicerede AI-teknologier til virkelighed hurtigere end i dag. Så vi selv kan udnytte potentialet fra kunstig intelligens.

Hvis politikerne vil bestemme retningen for vores samfund, og hvordan AI udvikler sig og påvirker os, er det nu, vi skal i gang med at udnytte teknologien i praksis, ikke mindst i det offentlige, hvor potentialet er enormt. Vi bør ikke vente på flere udvalg, analyser og tænketanke. Vi skal i gang nu. Ellers går vi både glip af et enormt potentiale til gavn for vores velfærd og økonomi, og vi sætter vores globale offentlige digitale førerposition over styr.