Efter to år i krig viser flere og flere børn og voksne alvorlige tegn på depression

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Krigen mellem Ukraine og Rusland fortsætter på fuldt blus, og dens varige aftryk er ved at sætte sig i den ukrainske befolkning. Årsagerne er mange. Tusindvis af mænd og kvinder dør hver uge på fronten og efterlader familier i dyb sorg. Endnu flere oplever, at deres familie bliver splittet ad, når familiemedlemmer bliver mobiliseret eller flygter ud af landet. For millioner er det en markant stressfaktor blot at sikre sig adgang til helt basale fornødenheder i en presset økonomi, hvor arbejdsløsheden stiger, og inflationen presser på.

I en selvforstærkende ond cirkel er forældrenes største bekymring deres børns velbefindende – mens børnene bliver påvirkede af forældrenes synlige frygt, bekymringer og manglende mentale nærvær. I Røde Kors ser vores frivillige og ansatte på tværs af landet flere og flere voksne og børn med alvorlige tegn på depression. De bliver indadvendte, fraværende og trækker sig fra andre mennesker. Samtidig er mange børn udadreagerende og aggressive over for andre, og vi ser en stigning i selvskadende adfærd. Helt naturlige reaktioner for at få afløb for frygten og frustrationerne.

Jo tættere, man kommer på frontlinjen i regionerne i øst og syd, des oftere ses de svære symptomer. Ensomheden er eksploderet blandt ældre, som ofte bliver tilbage, når familien flygter. Samtidig vender titusindvis af soldater tilbage fra frontlinjerne til deres familier, ofte med voldsomme psykiske ar fra krigen, som de har brug for hjælp til at håndtere sammen med deres familier.

Ifølge de ukrainske sundhedsmyndigheder vil hundredtusindvis af ukrainere få et akut behov for specialiseret psykiatrisk og psykologisk hjælp i løbet af de næste år, og endnu flere får brug for præventiv støtte til at forhindre svære lidelser. Fra andre krige ved vi, at 22 pct., der har krigen tæt på, er i stor risiko for at udvikle angst, depression, ptsd og andre lidelser. Der er en overhængende risiko for, at en hel generation af ukrainske børn og unge bliver tabt og kommer til at leve med varige ar på sjælen og psyken med store konsekvenser for deres liv og velbefindende på den lange bane.

Samtidig er det stadigvæk stærkt tabubelagt for mange ukrainere at indrømme, at man har behov for hjælp til at håndtere angsten, stressen eller bekymringerne. Vores frivillige og ansatte fortæller, at mange ukrainere risikerer at blive udskammet, hvis de taler om deres psykiske udfordringer, og der er en stor mistænksomhed over for psykiatrien på grund af minder fra en fortid i landet, hvor folk ikke blev hjulpet ordentligt af systemet. Derfor undlader mange at opsøge hjælp, selv når de står med svære psykiske udfordringer.

De samlede udfordringer er enorme og kræver et svar ud over det sædvanlige. Hvis vi skal undgå uoverstigelige langsigtede konsekvenser for befolkningen, er der behov for en bred samlet indsats af aktører i og uden for Ukraine.

Der er et behov for en markant stigning i de øremærkede midler til at iværksætte en lang række forskellige og langsigtede indsatser, der involverer alle aktører i landet. Ellers risikerer vi, at det får uoverskuelig langsigtede konsekvenser for en stor gruppe børn og voksne, der vil få problemer med uddannelse, job og med at indgå aktivt som en del af samfundet.

Der er – heldigvis – allerede en lang række initiativer i gang fra både fra myndighederne, FN-systemet og det stærke civilsamfund i Ukraine, og mental sundhed er øverst på agendaen for Ukraines førstedame, Olena Zelenska, der står bag og støtter en lang række initiativer til at fremme mental sundhed i Ukraine. Røde Kors i Danmark har været med til at støtte udsatte ukrainere med psykosocial støtte siden 2014 og været med til at etablere en afdeling for mental sundhed og psykosocialt arbejde i Ukrainsk Røde Kors, der er landets største nationale humanitære aktør.

Siden krigens begyndelse har vi støttet mere end 100.000 ukrainere med psykosocial støtte, herunder støtte til børn og deres forældre med at håndtere deres frygt og bekymring, oplysningsarbejde om mental sundhed, individuelle og gruppeforløb til de mere udsatte samt foretaget henvisninger til psykiatere og psykologer, når det har været muligt. Vi har opbygget et netværk af trænede frivillige og ansatte i hele landet, som selv er fra de lokalsamfund, de arbejder i, og som ofte udgør den første indgang for de mest udsatte ukrainske borgere.

I Røde Kors – gennem vores frivillige og ansatte – ser vi på første hånd, at der er behov for et markant gearskifte i støtten til området, hvis vi vil undgå uoverskuelige og langvarige konsekvenser. Manglen på finansiering på området giver genlyd, hvis man ser på globalt plan. Ifølge WHO går mindre end 1 pct. af al international sundhedsbistand til mental sundhed, og hvor under 2,1 pct. af regeringers sundhedsudgifter (den globale median) går til mental sundhed og psykosocial støtte. Særligt i lav- og mellemindkomstlande er andelen bekymrende lav.

I Ukraine som i mange andre lande er det den specialiserede hospitalsindsats, der fungerer bedst, selvom landet også har været ramt af, at mange psykologer og psykiatere har forladt landet, og der er behov for yderligere kræfter på området samt omfattende kapacitetsopbygning af sundhedssystemet. Men det kommer til at være den brede samfundsindsats, der bliver afgørende for at hjælpe ukrainerne igennem krigen og om på den anden side.

Fra andre krige og konflikter ved vi, at de lokale, præventive indsatser er afgørende for at undgå langsigtede konsekvenser. F.eks. er det oftest langt det mest effektive at etablere støttegrupper såsom veteran til veteran-grupper eller ældregrupper, hvor folk i samme livssituation kan dele deres bekymringer og historier med hinanden. Og det er også klart mest omkostningseffektivt. Erfaringer fra andre kontekster viser, at der kan spares 4 kr. for hver 1 kr., der investeres i præventive indsatser på området.

For langt de fleste handler det mest om at undgå, at den specialiserede indsats bliver nødvendig. Samtidig skal der sættes en omfattende indsats i gang mod stigma og tabuer om mental sundhed og støtte. Det kommer til at kræve en folkebevægelse at bearbejde de kollektive traumer, stressen og angsten fra krigen samt til at vende stigma og de negative opfattelser mod mere åbenhed, tolerance og forståelse.

Den bevægelse inkluderer et øget fokus fra det politiske system på alle niveauer, fra sundhedsvæsenet og fra civilsamfundet – men det kræver også, at virksomheder tager et endnu større medansvar, end de i forvejen gør for deres ansattes mentale velbefindende, og viser vejen frem for en ny kultur på området. Kun derigennem kan de, der har brug for det, få den rigtige hjælp.

I Røde Kors opfordrer vi den danske regering til igen at gå forrest i støtten til Ukraine ved at mobilisere et bredt udsnit af danske aktører i Ukraine – og gerne i Europa – der kan bakke op om en ny folkebevægelse for et øget fokus på mental sundhed i Ukraine. Ellers risikerer vi, at en hel generation af børn og unge bliver tabt på gulvet, og at genopbygningen af landet bliver nærmest umulig.