Politikere tøver med at handle trods enorme rygerdødstal

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Sjældent savner jeg corona-årene, men jeg kunne godt drømme om, at politikerne, når det gælder om at forebygge de store folkesygdomme, handlede lige så beslutsomt for at forhindre dødsfald. At de denne gang vel at mærke tog initiativer, som vi ved, virker.

Dengang var der ikke langt fra tanke til handling. Samlet kom indsatsen, nedlukningerne og restriktionerne til at koste staten 120 mia. kr., og udgifterne synes at fortsætte med at stige. Senest er det kommet frem, at erstatningerne til minkavlerne formentlig nærmer sig 30 mia. kr.

Den største helbredstrussel er rygning, der blandt andet øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftsygdomme – og stadig udgør en reel risiko, selv om du har kvittet smøgerne. I mere end 40 år har vi vidst, at tobaksrygning er blandt de vigtigste årsager til forebyggelige dødsfald både på verdensplan og i særdeleshed i Danmark. Her er rygning den enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden.

Hvert år dør 16.000 danskere af rygerelaterede lidelser. Det svarer til, næsten hvert tredje dødsfald skyldes rygning. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør hver anden ryger af at ryge – og den sociale slagside er bemærkelsesværdig. Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, ses blandt mænd og kvinder med grundskole eller erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse som længst fuldførte uddannelse.

Alligevel tøver beslutningstagerne med at gennemføre tiltag, der uomtvisteligt kunne afholde unge fra at begynde med at ryge. Og det til trods for, at Sundhedsstyrelsen her er foruroligende klar i mælet:

Jo tidligere man begynder at ryge, jo større vil skadevirkningerne af rygningen være. Samtidig stiger antallet af unge, der bruger røgfri nikotin. Gennem de seneste år er markedet for nikotinprodukter blevet mere fragmenteret. Hvor det igennem mere end et halvt århundrede næsten udelukkende har været cigaretter og anden tobak, der var kilde til nikotinbrug her i Danmark, er et bredt sortiment af nye nikotinprodukter kommet på markedet de seneste 10-15 år. Fælles for dem er, at de indeholder nikotin, og at de i vidt omfang anvendes af unge mennesker, også unge mennesker, der ikke ryger – eller tidligere har røget – tobak.

Selv om produkterne umiddelbart er ”røgfrie”, er der ifølge Vidensråd for Forebyggelse stærk evidens for, at nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af såvel cigaretter som rusmidler i almindelighed. Tæt på hver tredje 15-17-årige i Danmark bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt. Det er bekymrende. Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-årsalderen, og børn og unges umodne hjerner er særligt følsomme for nikotin, der kan påvirke udviklingen af deres hjerner negativt og øge risikoen for stress og angst, påpeger Sundhedsstyrelsen.

Der er behov for, at alle tager ansvar, hvis børn og unge skal beskyttes mod at blive afhængige af nikotin, lyder advarslen. Unge, som taler og laver aftaler med deres forældre om nikotin, er mindre tilbøjelige til at bruge produkterne. Det er derfor vigtigt at tale med sit barn om nikotinprodukter for at forebygge, at han eller hun starter med at bruge dem og bliver afhængig. Også her vurderes prisen på nikotinprodukterne at være afgørende.

En række aktører på sundhedsområdet, bl.a. Danske Regioner, KL og Kræftens Bekæmpelse, anbefaler, at afgifterne på tobak og nikotinprodukter skrues markant op. Flere, bl.a. Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har foreslået, at prisen på en pakke cigaretter hæves til 100 kr. Det vil ikke alene afholde børn og unge fra at begynde på den livsfarlige vane, det er at ryge – men også motivere voksne til at holde op, pointerer Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Sundhedsstrukturkommissionen.

Forslaget er langtfra nyt. Tilbage i 2014 foreslog Vidensråd for Forebyggelse samme pris for en pakke cigaretter på en konference i København under overskriften ”Sundhed og adfærd – fra forskning til politisk handling”. Dengang døde 14.000 danskere om året som følge af rygning.

Højere priser på cigaretter er isoleret set det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Derfor var en række eksperter og organisationer, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, også dybt forundrede over, at et markant prishop på cigaretter og andre nikotinprodukter var udeladt af den aftale om forebyggelse målrettet børn og unge, som regeringen indgik i efteråret med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Især lavindkomstgrupper er påvirkelige, når prisen stiger, viser forskningen. Hermed opnår mindre velstillede borgere de største fordele ved højere afgifter: Bedre helbred, færre udgifter og større rådighedsbeløb. Højere priser på tobak, der er den største enkeltårsag til kræftsygdomme og deraf følgende dødsfald, retter dermed op på den sociale ulighed i sundhed, understreger patientforeningen.

Tilsyneladende er befolkningen enig. Ifølge en meningsmåling fra Epinion sidste sommer mener 62 pct., at en pakke cigaretter bør koste 100 kr. Men en sådan prisstigning er tilsyneladende for ambitiøs for aftalepartierne, der hældte den ned ad brættet med henvisning til, at det bliver for dyrt for statskassen. Et argument, Lars Løkke Rasmussen forleden gentog på partiets sundhedskonference på Christiansborg.

Denne gang var det specifikt udsigten til stigende grænsehandel, der bekymrer. Men det ofte brugte argument mod markant højere tobaksafgifter, nemlig at det øger både grænsehandlen og den illegale handel, er ifølge Kræftens Bekæmpelse tvivlsomt. Grænsehandlen vil stige, men det er meget usikkert, hvor stor stigningen vil være, påpeger organisationen og understreger samtidig, at prisforhøjelsen under alle omstændigheder vil være til et fald i forbruget.

Den manglende handling i forhold til at øge prisen på cigaretter og nikotinprodukter markant står i skærende kontrast til virkeligheden for snart fire år siden. Da verden stiftede bekendtskab med den hidtil ukendte sygdom covid-19, skortede det ikke med initiativer, der skulle forhindre dødsfald i dens kølvand.

Officielt medførte corona omkring 8.300 dødsfald i Danmark, men i realiteten er under halvdelen af dem døde af selve virussen, viser opgørelse fra Statens Serum Institut. Herhjemme beløb indsatsen sig til 120 mia. kr., uden vi reelt ved, hvor mange corona-dødsfald der blev forhindret. Eller for den sags skyld kan vurdere, om gevinsterne står mål med de reelle omkostninger i form af mistet undervisning, mistrivsel og øgede ventelister på behandling af andre sygdomme.

Gentagne opfordringer om at få forløbet kulegravet ignoreres konsekvent. Det er ulykkeligt, fordi vi formentlig kunne lære meget om afledte konsekvenser af politisk beslutsomhed på et enkelt område.

Som på andre områder i livet er det vigtigt at bevare proportionalitet i sundhedspolitikken. Rygning medfører sygdom og død og dermed gener og sorg for den enkelte og i familierne. Dertil kommer en ekstra årlig omkostning for samfundet på op mod 50 mia. kr. i form af udgifter til blandt andet behandling og pleje i sundhedsvæsnet, tabt produktion grundet fravær på arbejdsmarkedet og tidlig død, medicin og hjemmehjælp.

Spørgsmålet er, om vi har råd til ikke at handle – når vi tilmed ved, hvad der virker? Også selv om det umiddelbart koster på grænsehandlen eller giver bagslag i vælgermålingerne.