OL-medaljer vindes (også) på lederniveau

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Når Sara Slott Petersen, 400 m-hækkeløber, og Jonas Warrer, sejler i 49’er-båd, bærer Dannebrog ind på det Olympiske Stadion i Tokyo i Japan den 23. juli 2021, begynder jagten på medaljer for den danske OL-trup. DIF og Team Danmark har en tradition for at melde en officiel medaljemålsætning ud forud for et OL. I år lyder den på 8-10 medaljer. Omkring 110 danske atleter i 21 discipliner skal sammen med deres team af trænere, eksperter og ledere under OL i Tokyo, Japan, hjælpe Danmark med at nå medaljemålsætningen.

Bag de danske atleter er der et støtteapparat med en sportschef eller en landstræner i spidsen for hver sportsgren. Uden det støtteapparat og ikke mindst ledelsen af det ville Danmark ikke være i nærheden af at kunne drømme om 8-10 medaljer ved et OL i 2021. Moderne eliteidræt er en kamp om ressourcer og de små marginaler. Her står Danmark stærkt på ledelsesfronten.

Et OL er noget helt særligt. Udover at det er en global mediebegivenhed, er det for ledere, trænere og atleter en anden form for mesterskab, end de kender det fra et typisk EM og VM. Til OL er der stærke begrænsninger på, hvor mange personer hvert land får med ind i OL-landsbyen og konkurrencer. Det betyder, at de fleste sportsgrene har færre trænere, eksperter og behandlere med, end de ville have til et VM. Her vil hver sportsgren, som atletik, bueskydning eller roning, typisk have egen fysioterapeut, sportspsykolog og eventuelt andre eksperter med. Til et OL skal de i stedet trække på de eksperter, som arbejder for hele det danske OL-hold.

Modsat et typisk EM og VM er OL også en særlig boble, hvor alle udøvere på tværs af sportsgrene mødes. Det sker for eksempel i OL-byen i en stor spisesal med plads til flere tusinde spisende på en gang eller på små veje og stier mellem de boligblokke, hvor alle atleter, trænere og ledere bor. Træningstider er typisk også færre end det, atleterne møder ved andre mesterskaber. De specielle forhold ved et OL kan være forstyrrende for en atlet. Især for dem, der er med til deres første OL.

I kulisserne står de danske ledere. I de fleste sportsgrene er sportschefen den ansvarlige leder under OL. Sportschefen skal sikre, at atleterne og deres trænere kan præstere under de særlige OL-omstændigheder. Fra forskningen ved vi, at denne type performance-management sker via en indsats på det strategiske, operationelle og individuelle niveau.

De ledelsesmæssige beslutninger bliver uden tvivl taget med hensyn til, dels hvordan den enkelte atlet eller det enkelte hold kan præstere bedst, dels hvem der kan præstere bedst.

Sportschefen og hans team skal være på forkant med alle de ting, der kan gå galt. Lederen træffer et hav af beslutninger, som direkte eller indirekte har en effekt på atleten. Det kan være alt fra prioritering af atlet A frem for altet B og C i forhold til, om de kan bo på eneværelse eller skal affinde sig med dobbeltværelse.

Det kan også være en særlig opfølgning fra træner eller sportspsykolog på for eksempel den unge, talentfulde atlet, der er med til sit første OL. For hende eller ham kan indtrykkene fra OL-byen være enorme, og sportschefen skal være opmærksom på, at atleten ikke bruger for meget energi på de forkerte ting. Prioriteten er at præstere i konkurrence.

Under OL fungerer primært sportschefen og i få tilfælde landstræneren som den enkelte sportsgrens teamchef. De samarbejder tæt og er i daglig, løbende kontakt med den overordnende danske OL-ledelse. Som til alle andre mesterskaber har sportschefen eller landstræneren ansvaret for, at der er styr på alle overordnede detaljer, som giver atleterne og trænerne ro til at kunne fokusere på konkurrencen.

Sportschefens beslutninger må også ses i en større dansk kontekst. Det danske OL-hold er overordnet en fælles gruppe på tværs af alle sportsgrene. Den danske OL-ledelse med den danske chef de mission, Søren Simonsen, i spidsen må prioritere de ressourcer, der er tilgængelige inden for OL-boblen. På den måde bliver den overordnede danske OL-ledelse også en del af de muligheder og eventuelle begrænsninger, som sportschefen og landstræneren i de enkelte sportsgrene oplever.

For at sikre de danske muligheder bedst muligt har det danske hold med DIF og Team Danmark i spidsen været i gang med forberedelserne af OL i Tokyo i årevis. Bag præstationerne ligger hundredvis af timer med planlægning omkring forhold som tilpasning til varmen i Japan, indkvartering (Danmark sender for eksempel egne topmadrasser til alle deltagere, enkelte køleskabe, cykler, tv-skærme, vindblæsere og 300 kortspil til Japan via containerskib), logistik, transport og naturligvis coronarestriktioner.

Sportschefer og landstrænere har forud for OL været på studietur til Tokyo for at inspicere forholdene. Det er samme rutine, som Danmark har brugt ved de foregående OL. Forskning peger på, at planlægning, både af det kendte, for eksempel det rette udstyr, træningstider, konkurrencetider, aftaler med medier om interviews, og det ukendte, for eksempel hvis sygdom indtræffer, er ekstremt vigtigt.

Det mindsker de forhold, som ellers kan være meget uforudsigelige i sport, og som kan påvirke atleternes præstationer. Sportschefernes forberedelser hjælper til at sikre, at supportsystemet fungerer optimalt i deres roller. Når de gør det, giver det ro og muligheder.

Danmark har en konkurrencefordel i en stærk ledelsesmodel. Danmark præsterer generelt godt til OL sammenlignet med andre lande med lignende befolkningstal. Team Danmark har i mange år haft fokus på at gøre sportens ledere bedre. I 2017 startede Team Danmark sin egen sportschefuddannelse op. Sportscheferne i de forbund, der samarbejder og får støtte af Team Danmark, indgik i en fælles lederuddannelse.

Via uddannelsen fik sportscheferne redskaber inden for f.eks. håndtering af forandringsledelse, viden om at lede store personligheder, optimering af udnyttelsen af ressourcer samt det at aktivere og inspirere ens landstrænerteam. Med andre ord; de danske sportschefer skal være ekstremt gode til at udnytte og optimere de ressourcer, de har. Danmark har i de fleste sportsgrene svært ved at konkurrere med andre lande på de økonomiske forhold og på gode faciliteter. Det gør ledelsesaspektet desto vigtigere.

8-10 medaljer ved OL i år er en væsentlig mindre målsætning, end de medaljer Danmark vandt ved OL i Rio de Janeiro. Her hentede Danmark historisk høje 15 medaljer. Alligevel er 8-10 medaljer i 2021 en ambitiøs målsætning set oven på Danmarks performance ved de seneste OL. Ved OL i perioden 2000-2012 har Danmark vundet mellem seks og ni medaljer. Siden starten af 2000’erne har især de Team Danmark-støttede forbund arbejdet meget på at gøre deres ledere bedre.

Mit bud er, at vi igen ser resultatet af det, når de danske atleter konkurrerer ved OL i Tokyo. Som vi så det i London i 2012 og specielt i Rio de Janeiro i 2016. Atleterne præsterer simpelthen bedre med god ledelse i ryggen.