Automatiseringen vil påvirke hverdagen for alle faggrupper
Danmarks udgangspunkt for at udnytte fremtidens teknologiske muligheder er stærkt. Samfundet er mere digitalt end de fleste, arbejdsstyrken er veluddannet, og befolkningen er positivt indstillet over for ny teknologi. Men det kommer ikke af sig selv, og vi skal være parate til store ændringer på blandt andet arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Nedsættelsen af Disruptionrådet i 2017 startede en bred offentlig debat om den teknologiske udvikling og de mulige konsekvenser for samfundsmodellen. Som en del af rådets virke udarbejdede McKinsey & Company og et forskerteam fra Aarhus BSS (Aarhus Universitet) omfattende analyser af automatiseringens betydning for arbejdsmarkedet. Disruptionrådets arbejde er ved at slutte, og det er derfor værd at stoppe op og spørge: Hvad ved vi i dag om Danmarks fremtidige muligheder og udfordringer som følge af den teknologiske udvikling? Den helt grundlæggende frygt for massearbejdsløshed, som fylder meget i den offentlige bevidsthed og debat, er efter vores bedste overbevisning ubegrundet. Historisk set har vi flere gange oplevet lignende ”teknologiske stød” i form af dampmaskinen, industrialiseringen, computeren, internettet m.m., og hver gang har markedskræfterne sikret sig, at der efter en omstillingsperiode igen var arbejde til alle.
Mens vi ser en overdreven bekymring omkring massearbejdsløshed, er der to elementer i den danske debat, som fortjener endnu større opmærksomhed.
Det første er at sikre det rette miks af og adgang til kompetencer. Allerede i dag kan vi identificere højrisikobrancher og -grupper, som skal hjælpes igennem transitionen, og vi kan forudse, at livslang læring bliver et meget større fokusområde end tidligere. For at høste potentialet i automatiseringen er visse kompetencer særligt inden for teknologisektoren afgørende, og dem kommer vi med stor sandsynlighed til at mangle.
Eksisterende teknologi kan automatisere ca. 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark.
Det andet er behovet for at imødegå en ”the winner takes it all”-markedsstruktur, som er fremtrædende i en produktionsform baseret på kunstig intelligens. Denne tendens med meget dominerende virksomheder i enkelte sektorer af økonomien kan have stor negativ betydning. Hvis eksempelvis en af de vigtigste afsætningskanaler for danske virksomheder går igennem én og kun én digital markedsplads, giver det udprægede konkurrenceproblemer. Her skal politikerne sikre lige muligheder for alle og modarbejde monopolstrukturer. Kun i en velfungerende markedsøkonomi kan samfundet høste det store potentiale, som ligger i nye landvindinger af kunstig intelligens og automatisering.
Der er arbejde til alle i dag, og der vil være arbejde til alle selv i en fremtid med automatisering. Men arbejdet, der udføres, vil være anderledes og kræve nye færdigheder samt en langt større tilpasningsdygtighed af arbejdsstyrken, end vi hidtil har set. Træning og gentræning af medarbejdere midt i deres karrierer og i nye generationer vil være bydende nødvendigt, fordi der vil blive efterspurgt nye kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Den offentlige og private sektor må arbejde sammen for at koordinere offentlige og private initiativer, herunder at skabe de rette incitamenter til øgede investeringer i uddannelse.
På baggrund af vores analyser af automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked anslår vi, at eksisterende teknologi kan automatisere ca. 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark.
Frem mod 2030 vil der både opstå og forsvinde job. Vi anslår, at op mod 17 pct. af den danske arbejdsstyrke, eller op mod 475.000 medarbejdere, kan blive forskubbet af automatiseringen i perioden 2016-2030. Dette tal afhænger naturligvis af eksempelvis teknisk gennemførlighed, arbejdsmarkedsdynamikker, forretningsmæssige fordele samt sociale normer og accept.
I samme periode vil der også opstå job i økonomien. F.eks. vil der komme en række job, som vi endnu ikke kan forestille os, hvilket kan udgøre op til 10 pct. af de job, der skabes frem mod 2030. Derudover har selve teknologifremstillingen historisk set bidraget med brancherelaterede job, f.eks. i form af software- og applikationsudviklere samt diverse analysejob.
Det er relativt få job, der helt vil forsvinde. Kun op mod 15 pct. af job består af mere end 70 pct. automatiserbare aktiviteter.
Automatisering vil derimod påvirke hverdagen for alle faggrupper, der skal udvikle nye færdigheder fremover. I takt med at teknologi overtager visse dele af arbejdsstyrkens aktiviteter, vil behovet for at lære nye færdigheder i løbet af arbejdslivet blive større.
Automatisering kan medføre, at færdigheder, der er svære at automatisere (særligt social forståelse, kreativitet og problemløsning), vil fylde 20-30 pct. mere, end de gør i dag. Der er dog betydelig variation i forskydningen af relevante færdigheder for forskellige faggrupper. For eksempelvis læger og plejepersonale er det især evner inden for social interaktion, der bliver mere relevante, mens det for håndværkere kan være finmotoriske færdigheder, der vil være sværest for teknologien at udføre.
Op mod 17 pct. af den danske arbejdsstyrke, eller op mod 475.000 medarbejdere, kan blive forskubbet af automatiseringen i perioden 2016-2030.
Vi har på den baggrund identificeret en række centrale udfordringer, som Danmark står over for at skulle løse for at kunne høste den fulde gevinst af fremtidens teknologiske muligheder. De tre vigtigste er:
- Der skal sikres tilstrækkeligt talent med stærke analytiske kompetencer. Vi anslår, at der er potentiale for 90.000-150.000 job i Danmark direkte relateret til udvikling og indførelse af automatiseringsteknologi frem mod 2030. Hvis det nuværende uddannelsesmønster fastholdes, vil der kun uddannes omkring 70.000-80.000 med tilstrækkeligt tung analytisk baggrund. Forholdet kan lede til opadgående lønpres, der kan gøre det mindre rentabelt for virksomheder at indføre teknologien.
- Den brede arbejdsstyrke skal have udviklet sine kompetencer. Danskerne skal gå fra at uddanne sig for livet til at uddanne sig gennem hele livet. Det er dog ikke nødvendigvis uddannelsesinstitutionerne, som vil opleve den største forandring under dette paradigmeskift. Virksomhederne bliver i højere grad end i dag nødt til at investere i deres medarbejdere for at sikre, at de udvikler sig og forbliver værdifulde.
- Udsatte medarbejdergrupper skal understøttes i transitionen. I vores analyse anslår vi, at ca. 250.000-300.000 beskæftigede udgør en særligt udsat gruppe med et højt automatiseringspotentiale og lav jobtypemobilitet. Historisk set har kompetencer og færdigheder holdt i ca. 25 år, før man behøvede at forny dem. Vi vurderer, at dette vil falde til ca. 10 år. Det stiller nye og strengere krav til den enkelte, til samfundet og til virksomhederne. Vi har estimeret, at knap 10 pct. af befolkningen hvert år har brug for omskoling eller opkvalificering, hvoraf størstedelen er en konsekvens af automatisering.
Derudover vil automatiseringen også påvirke skattesystemet og den danske arbejdsmarkedsmodel i forlængelse af flere deltidsansættelser, freelancearbejde og i kraft af, at værdiskabelsen flytter sig fra traditionelle virksomheder til eksempelvis internationale platformstjenester.
Får Danmark styr på disse udfordringer, så er vi godt rustet til fremtiden og til at kunne høste den helt store gevinst, som i vores beregninger udgør op til 1,3 procentpoint per år frem mod 2030. Det vil være et signifikant bidrag til vækst.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.