Nordiske ledere skaber resultater

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

De fleste af os kender nok en vittighed, der begynder noget i retning af »en svensker, en dansker og en nordmand strandede på en øde ø …«. Med et glimt i øjet fortæller vi med sådanne vitser om de forskelle og særpræg, som vi ser hos vore nordiske naboer. Og ligesom ved gode familiesammenkomster er de lune bemærkninger udtryk for det nære forhold, som præger os i Norden.

Efter at have boet i København i over fem år – og efter at jeg som generalsekretær for Nordisk Ministerråd har rejst et utal af gange rundt i hele Norden – kan jeg som nordmand bekræfte, at der er forskelle på os nordboer. Men der er sandelig også mange store ligheder. Det er jo på grund af vores nære bånd – geografisk, kulturelt, sprogligt, historisk og værdimæssigt – at vi i disse dage håber på både Danmark, Sverige og Island ved VM i fodbold. Når det islandske landshold vinder og fejrer det med et ”hú”, så føler vi os faktisk lidt islandske. Vi bliver stolte over vores nordiske broderfolk, når de klarer sig godt. Og vi føler med dem, når de oplever nederlag.

De tætte bånd mellem de nordiske befolkninger er grundlaget for samarbejdet mellem de nordiske regeringer i Nordisk Ministerråd. Og faktum er, at når en dansk, en svensk, en norsk, en islandsk, en finsk, en ålandsk, en grønlandsk og en færøsk minister sætter sig omkring et bord, så får man et beslutningskraftigt organ, som kan skabe resultater, der har betydning i hele Norden.

Det skete for eksempel i slutningen af maj, da de nordiske statsministre mødtes i den svenske statsminister Löfvens hjemby Örnsköldsvik. Her blev statsministrene enige om, at Norden skal ligge helt i front, når femte generations trådløst netværk – 5G – udvikles og implementeres. Ja, de var enige om, at Norden skal være verdensledende på dette felt.

5G bliver afgørende for udviklingen, når det gælder selvkørende biler og lastbiler og smarte byløsninger med intelligente gadelamper og trafiklys, der bidrager til mere sikre og bæredygtige byer. Det rummer også et stort potentiale for smarte velfærdsløsninger, som bliver helt nødvendige for, at vi kan løfte de udfordringer, som en aldrende befolkning i de nordiske lande medfører. Selvom nogle af disse opfindelser stadig er i udviklingsstadiet, så er de tæt på at blive virkelighed. De nordiske lande har med deres evne til hurtig digital omstilling og en avanceret digital infrastruktur gode forudsætninger for at være med helt fremme. Ambitionen er, at Norden skal være en attraktiv region for afprøvning og anvendelse af nye digitale løsninger baseret på 5G.

Hvis denne ambition skal lykkes, og de selvkørende biler og lastbiler skal kunne køre på tværs af grænser i Norden, er det afgørende at implementeringen af 5G koordineres mellem de nordiske lande. Med 5G-erklæringen har statsministrene taget et vigtigt skridt i at skabe de politiske og samfundsmæssige forudsætninger, som skal til.

Nu følges de store visioner op med helt konkrete initiativer i Nordisk Ministerråd, hvor vi sidste år etablerede et selvstændigt ministerråd for digitalisering. Vi sætter handling bag ordene.

Samtidig arbejder digitaliseringsministrene på at sikre, at de nordiske landes elektroniske identifikation, eID, kan anvendes i hele Norden. Det vil f.eks. betyde, at man som dansker vil kunne anvende sit nemID til at bruge et andet nordisk lands offentlige digitale platforme. Det vil gøre det markant lettere for nordiske borgere at flytte mellem nordiske lande og for nordiske virksomheder at gøre forretning i hele Norden.

Når det lykkes, vil vi have opnået fremskridt på linje med pasunionen, som i det nordiske samarbejdes første tid skabte fri bevægelighed i Norden, længe før det skete i resten af Europa. Dengang havde nordiske ledere visioner, som gik langt foran deres tid. Jeg tror, vi i de kommende år vil se, at det har de nordiske ledere også i dag.

Der var også visioner på bordet, da de nordiske energiministre mødtes i Lund i slutningen af maj. De besluttede nemlig at samarbejde endnu tættere om en af de store successer i nordisk samarbejde: Det nordiske elmarked. Det fællesnordiske elmarked betyder, at vi udnytter vore respektive styrker som f.eks. vandkraften i Norge, der fungerer som batteri, når det ikke blæser i Danmark. Det er en fordel for os alle sammen, for det betyder, at vi får billigere og mere grøn energi.

Det er et system, som andre lande ser på med beundring. Da G20-landenes energiministre var samlet i Øresundsregionen i slutningen af maj, var det bl.a. for at se på nordiske energi- og klimaløsninger. Det, synes jeg, er imponerende.

På samme måde får vi resultater, når de nordiske sundhedsministre mødes. I løbet af de senere år har de styrket det nordiske samarbejde om antibiotikaresistens, højt specialiseret behandling, sjældne diagnoser, psykiatri, social ulighed i sundhed og folkesundhed. Og de har besluttet at udvide det nordiske samarbejde på lægemiddelområdet. På alle disse områder kommer nordisk samarbejde borgere i Norden til gode – i form af bedre behandling og billigere og bedre lægemidler.

Lignende eksempler kan findes på mange andre områder. Når nordiske ministre og regeringsledere mødes, så skaber de resultater.

Det skyldes bl.a., at vi i Nordisk Ministerråd de senere år er blevet mere effektive i vores samarbejde og meget bedre til at reagere hurtigere på en verden omkring os, der er i forandring. Vi har reformeret samarbejdet og tunet den nordiske motor, så vi hurtigere og mere effektivt kan igangsætte de initiativer, som regeringerne ønsker at samarbejde om.

F.eks. igangsatte vi hurtigt efter flygtningekrisen i 2015 et nordisk samarbejde om integrering af flygtninge og indvandrere, hvor landene udveksler erfaringer, f.eks. med at få nye medborgere i job. Ligeledes etablerede vi efter terroranslaget i København i 2015 et samarbejde mellem nordiske byer om antiradikalisering og sikkerhed, hvor byer som København og Göteborg lærer af hinandens erfaringer med at bekæmpe parallelsamfund og radikalisering.

Som opmærksom avislæser tænker du måske nu: Hvorfor har jeg ikke hørt om det før? Realiteten er, at det nordiske samarbejde er præget af en meget høj grad af enighed – og kun sjældent af konflikt, som oftere når avisforsider og nyhedsudsendelser end enighed og succes.

I Nordisk Ministerråd samarbejder vi kun om de ting, som alle landene er enige om. Vi er en konsensusdrevet organisation. Det skaber til gengæld robuste beslutninger, og et samarbejde som konstant drives fremad. Med vores mere effektive måder at samarbejde på har vi nu gearet organisationen til, at de nordiske regeringer kan levere endnu flere konkrete resultater til gavn for både borgere og erhvervsliv.

Jeg startede mit indlæg med historien om en dansker, en svensker og en nordmand på en øde ø. Lad mig slutte med at konstatere, at Norden ikke er en ø. De nordiske lande er alle tæt integreret med vore naboregioner. Vi er alle aktive medspillere i både europæisk og globalt samarbejde. Her er jeg overbevist om, at et stærkt Norden er vigtigt for et stærkt europæisk samarbejde.

Nordisk samarbejde er med til at styrke de nordiske landes stemmer i verden. Også her har vi gjort samarbejdet bedre, så vi oftere bruger Nordisk Ministerråd som en arena for at samordne positioner og fremstød.

Det har de nordiske klima- og miljøministre gjort gentagne gange – og der lyttes rundt omkring i verden, når de er klar til at påtage sig lederskab i den globale klimadagsorden i en situation, hvor andre store aktører ikke længere er så ambitiøse.

Vi har skabt store fremskridt i det nordiske samarbejde over de senere år. Men arbejdet er ikke slut.

Vi vil i Nordisk Ministerråd fortsætte med at udfordre og støtte de nordiske regeringer, så vi udnytter det store potentiale, som vi har, for sammen at finde løsninger til gavn for de nordiske samfund.