12 grunde til at forbyde omskæring af drengebørn

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det er ikke selve omskæringen, jeg opponerer imod, men omskæring af børn. Hvordan respekterer vi majoriteten af befolkningen uden at krænke minoriteten? Hvad gør vi, når etiske problemstillinger opstår? Skal drengebørn omskæres, fordi det er forældrenes ret, eller skal børnene forsvares, fordi individet er ukrænkeligt?

Omskæringsdebatten er og har i over 2.500 år været et betændt emne. Diskussionen har fremkaldt stærke og modstridende holdninger. Emnet er vanskeligt og følsomt. For nogle vægter tolerance for religiøse grupper højt, for andre barnets ret til integritet. Alle synspunkter er velkomne for at skabe en åben debat. For barnets tarv!

Debatten afspores ofte af kombinationen af meget stærke holdninger, modreaktioner og manglende forståelse eller accept af opponenten. Ord som intolerance, antisemit, antimuslim, lemlæstelse, amputation, overgreb, mishandling mv. skaber unødvendig polarisering og hindrer basis for en sober debat. Jeg indrømmer, at jeg som fortaler for børnerettigheder selv har gjort brug af nogle af ordene. Det fortryder jeg i dag. Det har ikke været hensigtsmæssigt, men tornerosesøvnen og negligering fra den verserende problemstilling bekymrer mig fortsat.

Alle omsorgsfulde forældre har gode intentioner for deres børn, også de – for dansk kultur – traditionelle og middelalderlige. Jeg tror naivt på, at kærlige forældre omskærer deres børn med gode intentioner og uden mål om at efterlade børnene med komplikationer. Den gode intention resulterer bare ikke altid i den bedste handling.

Kulturelle og religiøse praksis bør videreformidles for både at skabe en debat og fællesforståelse. Skikkene skaber en værdi for de, som dyrker dem, og er en del af deres fællesskab. Mennesket søger, bekræfter og dyrker sine fællesskaber. I et demokratisk samfund skal vi turde udfordre normerne, kulturen og religionen.

Jeg har været på en lang rejse. Som dreng var det ikke min hverdagsbekymring at være omskåret. Min far, bror, fætre og onkler så ligesådan ud. Det var først efter folkeskolens idrætstimer, at jeg undrede mig over, at mine klassekammerater så anderledes ud end jeg. Jeg blev flov, genert og blufærdig i badet. Jeg var nok lidt bange for, hvad de andre drenge måtte sige eller tænke.

Min senere indtræden i lægestudiet og nysgerrighed for FN’s Børnekonvention fik mig til at skrive debatter og kronikker med løftede pegefingre – til tider med lidt skinger tone. Jeg var frustreret, ærgerlig og skuffet. Skuffet over, at vores retssamfund ikke forsvarer børnene tilstrækkeligt i denne sag.

I dag har jeg debatteret emnet til hudløshed med liberalister, jøder, muslimer, lobbyister, læger, præster, jurister, politikere, forskere, statistikere, omskårede mænd, ikkeomskårede mænd og folk på gaden. Emnet er betændt! Jeg forstår, at religiøse folk føler sig udfordrede. Det er ikke selve omskæringen, jeg opponerer imod, men omskæring af børn. Jeg skriver det to gange – fordi jeg nægter at lægge øre til, at jeg er omskæringsmodstander.

De 12 grunde

1) Lige rettigheder. Er pige- og drengebørn ligestillet ved lov i Danmark? Ikke når det gælder omskæring. Tænker vi – i vores demokratiske og frie samfund – at drenge ikke fortjener beskyttelse af deres krop ved lov? Pigernes ret til intakt krop er beskyttet af straffelovens § 245a. I et retssamfund skal der være lighed over for loven. Også når det gælder drengebørn.

2) FN’s Børnekonvention. Vi tiltrådte bestemmelserne i FN’s Børnekonvention i 1991.

Artikel 24,3 i konventionen kræver afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Artikel 2 præciserer, at konventionens rettigheder gælder for »alle børn uanset køn, race, etnicitet, religion (…)«.

3) Sundhed. 168 drenge skal omskæres for at forebygge ét tilfælde af urinvejsbetændelse, som i øvrigt kan behandles med antibiotika over nogle dage.

Den absolutte risiko for hiv reduceres med ca. 1,31 pct. blandt heteroseksuelle afrikanske mænd (ikke kvinder) i områder med høj hiv-forekomst. Seksuelt overført hiv-smitte i Vesten er i særlig grad et problem for homoseksuelle mænd.

Man skal formentlig omskære 300.000 for at forebygge ét tilfælde af peniskræft.

Giver det mening at bruge infektioner, hiv og cancer som argument for at legitimere omskæring?

4) Hygiejne. Du har sikkert hørt det før: »Det er renere at være omskåret«. Teorien, om at omskårede drenge/mænd er renere end ikkeomskårede, er ret kontroversiel. Vil det sige, at omskårede mænd vasker sig mindre, fordi de pr. natur ikke behøver det? Er de i så fald renere? Er halvdelen af verdens mænd urene, fordi de ikke er omskårede? Kan det tænkes, at det er muligt for forældrene at lære deres drengebørn at trække forhuden tilbage og skylle penishovedet i lunkent vand?

Giver det mening at fjerne forhuden kirurgisk, når det kan vaskes med rindende vand?

5) Religionsfrihed. Religionsfrihed handler om beskyttelse af individets ret til at tro og dyrke det, man vil. Det handler ikke om at beskytte diverse religioner, som man kan foranlediges til at tro. Grundlovens § 67 lyder: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Spørgsmålet er: Ønsker du et Danmark, hvor kultur, samfund eller religion ejer dig?

6) Opdragelse. Kan omskæring af drengenes penis sidestilles med god opdragelse? Og i så fald, er ikkeomskæring dårlig opdragelse?

Jeg blander mig ikke i, om børnene motiveres til at bøje sig, folde hænder eller knæle for deres gud. Forældrene er hovedansvarlige for deres børns opvækst og kan påvirke deres børn i akkurat den retning, de finder mest rigtig. Det afgørende for et barn er at vokse op i et omsorgsfuldt og trygt hjem med en sikker tilknytning til forældrene. Det afgørende for en god opvækst er ikke, at forældrene følger en skabelon, ideologiske manifester eller nedfældede religiøse sætninger. Børn skal værdsættes og respekteres for de vidunderskabninger, de er, og ikke gøres til forældrenes genstand. Ej heller skal forældre udleve deres religiøse og kulturelle fænomener gennem deres drengebørns forhud.

7) Bioetik. Er der direkte sundhedsmæssige fordele for barnet ved omskæring? Bioetikkonventionen, artikel 6, stk. 1: »I overensstemmelse med artikel 17 og 20 nedenfor må en intervention kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne person«.

Drenge omskæres ofte i en alder, hvor de ikke evner at samtykke, og ingen videnskabelige studier (mig bekendt) har vist direkte sundhedsmæssige fordele.

8) Forbud hjælper ikke. Skeptikere er bekymrede for, hvorvidt en lovgivning imod omskæring af drenge vil blive overholdt af forældrene, der ønsker rituel omskæring. Jeg deler også denne bekymring, og vi udfordres især af forældre med dobbelt statsborgerskab.

Vi må forvente, at lovgivningen vil blive udfordret, men over tid vil den blive efterlevet. Sådan er det i hvert fald gået tidligere:

I 1997 forbød man forældrene korporlig afstraffelse af børn. Flere børn trives uden vold. I 2003 forbød man pigeomskæring. Flere pigers integritet respekteres. Ethvert undgået tilfælde af rituel omskæring af et barn er en sejr.

9) Forældres ret. Diverse avisspalter bruges til at legitimere forældrenes ret til at fjerne rask forhud af drengebørn. Argumentet synes at være, at når forældre i forvejen sætter så meget præg på børnene, hvorfor så ikke også fjerne huden. Børnenes kroppe anskues som forældrenes, kulturens og religionens ejendom – alt andet end barnets egen krop. Forældre vil naturligt præge deres børn. Ligesom jeg vil fortælle min søn om, hvorfor nogle omskæres og andre ikke. Herefter kan han (som andre drenge) træffe valget om omskæring på et informeret grundlag.

10) Stritører. Debatten får ofte en skæv drejning, når debattører glemmer at skelne mellem stritører, læbe-gane-spalte, næseskillevægsanormaliteter og penis. Det er en eklatant fejlslutning at sidestille rask, funktionelt væv med de ovennævnte anormaliteter.

11) Voksenomskæring.

Der er væsens forskel på at blive omskåret som voksen og som spæd eller barn. Som voksen er man myndig, informeret og kan afgive selvstændig samtykke. Det kan et barn ikke.

12) Sikkerhedsmæssige problemer. De folkevalgte politikere støtter ikke drengebørnenes ret til selvstændighed, fordi de frygter reaktion fra jøderne og de muslimske lande. Gjorde man sig tanker om landets sikkerhed ved Muhammed-tegninger, burkaforbud, smykkeloven, deltagelse i krig osv.? Det handler om børnerettigheder. Lad børnene, når de er i stand til det, træffe et valg på et informeret grundlag.