Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Sprogkundskaber på katastrofekurs

Engelsk er i dag verdenssproget, men at satse alt på ét bræt i form af kun ét fremmedsprog er dumt – ikke mindst i betragtning af, at 75 pct. af Jordens befolkning overhovedet ikke taler engelsk.

Illustration: Martin Frøsig

Regeringen har for kort tid siden lanceret en ny sprogstrategi, der skal løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk.

Med strategien følger 100 mio. kr. Selv om det ikke er første gang, et sådant initiativ præsenteres, og de tidligere tiltag som regel er løbet ud i sandet, må tanken bag strategien dog hilses velkommen.

Engelsk er i dag verdenssproget, men at satse alt på ét bræt i form af kun ét fremmedsprog er dumt – ikke mindst i betragtning af, at 75 pct. af Jordens befolkning overhovedet ikke taler engelsk

Som bekendt lever vi i en globaliseret verden, hvor informationsstrømmen synes nærmest uendelig. Varer og tjenesteydelser strømmer på tværs af grænserne – kultur og viden ligeså.

Umiddelbart må det følgelig synes at være et uomgængeligt krav, at undervisningen i fremmedsprog tildeles høj prioritet, da veludviklede sprogkundskaber må karakteriseres som absolut nødvendige, ja, ligefrem betingelsen for opretholdelsen af et velfærdssamfund i en globaliseret verden.

Men desværre forholder det sig ikke så enkelt, for trods alle de fine ord og skåltaler fra politisk side er kendsgerningen, at kendskabet til fremmedsprog bliver ringere og ringere. Hvor man tidligere i hvert fald i gymnasiet stiftede bekendtskab med flere fremmedsprog, er situationen nu, at andelen af gymnasieelever, som har valgt andre og flere fremmedsprog end engelsk, er i frit fald.

Underligt er det derfor, at tysk-undervisningen ikke prioriteres højere i det danske uddannelses-system, end tilfældet er.

Og hvad værre er: Når eleverne i gymnasiet efterhånden ikke lærer sprog på et ordentligt og acceptabelt niveau, lukker sprogfagene selvsagt også ned på de videregående uddannelser, med den følge at der ikke længere uddannes fremtidige undervisere i fremmedsprogene. Hvordan sådanne nedskæringer harmonerer med politikernes gentagne udtalelser om, at uddannelse er altafgørende for landets udviklingsmuligheder og velfærdssamfundets overlevelse i en globaliseret verden, må stå hen i det uvisse.

At Dansk Industri og den øvrige del af erhvervslivet, som opererer i udlandet, er klar over de katastrofale økonomiske konsekvenser af den omsiggribende sproglige inkompetence, er dokumenteret adskillige gange. Men ikke desto mindre lader man åbenbart stå til, i håbet om at vi nok kan klare os med engelsk.

Men sådan forholder det sig ikke. For det første taler de fleste danskere – meget mod deres egen forestilling og overbevisning – slet ikke særlig godt engelsk. At tale engelsk på et kvalificeret niveau kræver nemlig ikke så lidt, da sproget på mange måder er præget af mange nuancer.

Tysk derimod, som, de fleste danskere mener, er et meget vanskeligt sprog og derfor fravælger, er faktisk nemmere for os danskere at lære. For det første er det – bortset fra de øvrige skandinaviske sprog – det sprog, som minder mest om dansk. For det andet er tysk logisk opbygget med en fast grammatik, som slet ikke er så vanskelig at lære, hvis man vel at mærke gider anstrenge sig med at indlære forholdsvis få elementære grammatiske regler.

Tror man virkelig fra politisk side, at alle dagsordener i verden – eller for den sags skyld i Europa – udelukkende udformes på engelsk? Har man mistet enhver forståelse for nødvendigheden af at lære minimum to fremmedsprog på et acceptabelt og højt niveau?

Det er en nødvendighed, som ikke mindst er dikteret af den ikke blot ellers så højt besungne globalisering, men så sandelig også af hensynet til den almindelige kulturelle orientering og det, som man uden at blinke i tidligere tider kaldte dannelse.

Ikke mindst i et lille land og sprogområde som det danske er det af evident betydning, at så mange som muligt ikke alene behersker mere end ét fremmedsprog, men i høj grad også har en direkte kulturel og kommunikativ adgang til andre sprog- og kulturområder end det angelsaksiske.

Underligt er det derfor, at tyskundervisningen ikke prioriteres højere i det danske uddannelsessystem, end tilfældet er. Lige fra folkeskolen over gymnasiet til universitetet er det sprog, som tales i vores nærmeste store naboland, og som er det sprog, de fleste mennesker i Europa har som modersmål (ca. 102 millioner), systematisk blevet decimeret til et marginalsprog.

At det er kommet så vidt, er der flere forklaringer på. En af de vigtigste er selvsagt det totalt ensidige angelsaksiske bombardement, vi døgnet rundt udsættes for i især de elektroniske medier samt på internettet.

At tysk før Anden Verdenskrig var første fremmedsprog i Danmark, forekommer næsten surrealistisk eller i hvert fald urealistisk i dag, hvor mange danskeres kendskab til og viden om Tyskland er stort set enten ikkeeksisterende eller befinder sig på det eksotiske plan.

Ulejliger man sig med at gennemse de danske fjernsynsprogrammer over en vis periode, falder det straks i øjnene, at udsendelser fra det øvrige Europa, herunder ikke blot Tyskland, men også eksempelvis Frankrig, Italien og Spanien, totalt glimrer ved deres fravær.

Selv om Danmarks Radio gennem DR2 og DR K så småt er ved at ændre sædvane, er alt – især da på TV 2 – angelsaksisk, hvilket vil sige amerikansk. Skyldes det mon, at de ansatte allerede er faldet for ovennævnte bombardement, og at man på de respektive fjernsynsstationer ikke har medarbejdere, som behersker eksempelvis tysk? Noget kunne tyde på det, da man undertiden må opleve, at journalister, som har bevæget sig til Tyskland, minsandten kun kan kommunikere med tyskerne på engelsk. Men måske går det langt om længe op for de danske fjernsynsstationer og journalister, at Tyskland – og ikke mindst Berlin – nyder en stigende bevågenhed hos mange danskere.

Værre er det imidlertid, at den moderne fokusering på kompetencer og dermed i sidste instans også den decimerede undervisning i ikkeengelske sprog ser ud til at medføre den klassiske dannelsestankes undergang med deraf følgende tab af indsigt i, kendskab til og forståelse for store og helt afgørende træk og karakteristika i den europæiske kultur.

Paradoksalt nok sker der faktisk det modsatte af, hvad der egentlig var intentionen, nemlig at tabet af dannelsesindholdet i uddannelserne vil hæmme udviklingen af de ellers så efterspurgte kompetencer.

For som professor og dr.phil. Per Øhrgaard meget rammende har udtrykt det: »Kompetencer kan nemlig ikke eksistere uden en baggrund, som stadigvæk bedst udtrykkes med ordet dannelse, eller anderledes sagt: Kompetence er dannelse i aktion.«

I relation til netop Tyskland er det naturligvis, som det også er for andre sprog- og kulturområder, af stor betydning for det enkelte menneskes personlige udvikling og indsigt, at man har et bredt kendskab til Tyskland og tyske forhold, som rækker ud over de stereotyper, som man desværre stadig støder på. De er dog stadig medvirkende til at befordre en afgrænsning til Tyskland, som er af afgørende betydning for konstruktionen og udviklingen af dansk identitet.

I den sammenhæng må det imidlertid ikke glemmes, at intet andet land igennem århundreder har bidraget til og påvirket dansk kultur- og åndsliv, identitet og selvforståelse så meget som netop Tyskland. De færreste tænker eksempelvis over, at plattysk i høj grad anvendtes i Middelalderens danske byer, ligesom ærkedanske forfattere som Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger beherskede tysk så godt, at de også skrev på tysk.

På den baggrund burde uddannelsessystemet og medierne i højere grad fokusere på en øget forståelse for det sprog og den kultur, som har beriget os allermest.

Når alt kommer til alt, er vi faktisk det ikketysktalende folk, som ligner tyskerne mest.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Power må skrue ned i Danmark

Tilførsel af ny kapital til moderselskabet i Norge betyder, at elektronikkæden Power må reducere planerne om ekspansion i Danmark. Storbank skal give lov, hvis der åbnes flere varehuse her i landet. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Hvor mange døtre skal voldtages?

Lars Boje Mathiesen
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne.

Blog: Donald Trumps første år

Morten Uhrskov Jensen
Mediernes behandling har været udsøgt ringe.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her