Muslimske mænd er dejlige

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Udover arbejdsløse, så kan jeg ikke komme i tanke om en ”samfundsgruppe”, der er underlagt så meget mistroiskhed og forfølgelse som muslimske mænd.

Kvindeundertrykkende, terrorister og voldelige er nogen af de primære og primitive konnotationer, man som muslimsk mand lider under. En ufravigelig skygge.

Og ja, der er klaphatte i moskeerne rundt omkring, og der er store problemer i visse muslimske miljøer - som der er kristne klaphatte i kristne miljøer mv. Men det berettiger ikke til en generaliserende tale om muslimer.

5 % af befolkningen i Danmark er muslimer, men kigger man i mediebilledet skulle man tro muslimerne er overalt. Jeg bekymres ved, at vi forfølger uskyldige mennesker pga. deres religion, som hver dag skal opleve uretfærdige benspænd i det samfund, de forsøger at bidrage til på lige fod med alle andre.

Benspænd – som at ikke kunne komme ind på diskoteket, og samtidig ser ens etniske danske kammerater suse forbi. Ikke at kunne få en læreplads, fordi han hedder Ali og ikke Anders. At blive fravalgt af etniske danske kvinder, fordi man tror, at et forhold til en muslimsk mand er undertrykkende og frihedsberøvende. Opleve, at man bliver fordømt, fordi man tror på Allah.

Og lige præcis det med ikke at generalisere og fordømme islam er dér, hvor vi svigter vores ansvar.

41 % i en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 svarer ja til spørgsmålet om: ’Får angrebene i Europa udført af islamiske terrorgrupper dig til at se med større bekymring og skepsis på den brede gruppe af muslimske medborgere?’

Det er en skræmmende stor andel, som lader sig fordærve af frygten.

Mange mener, at muslimer og særligt muslimske mænd er for dårligt integreret i vores samfund. Men jeg forstår ikke, hvorfor man så ikke selv går forrest i integrationen? Hvorfor åbner man ikke døre, i stedet for konstant at smække dem i? Det giver jo sig selv, at man ikke (aldrig) bliver integreret i et samfund, hvor man dybest set ikke er velkommen. For mig er det en dansk værdi at møde andre mennesker med åbent sind og respekt – og ikke generalisere ud fra hverken religion, hudfarve, seksualitet eller politisk overbevisning.

Hvorfor kan så mange ikke skelne ondskab og terror fra moderate muslimers tro? Islamisme er ikke islam. Der bor 250.000 muslimer i Danmark, hvordan er vi havnet dér, hvor vi ikke ser på dem som ligemænd? For det er de. Jeg er ikke mere dansk end min ven Hussein, for at blive i den fortærskede danskheds-debat. Hvorfor er nuancerne forsvundet? Giver det ikke anledning til refleksion, at de liv som terroristerne tager først og fremmest er muslimers?

Muslimske mænd er lige så dejlige, dumme, dovne, ihærdige, charmerende, platte og hjertelige som alle andre mænd.

Og muslimske mænd trænger til at få nogle positive ord med på vejen. De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle. Vi er mange, der ikke tænker sådan. Vi er mange, der betragter dette lands borgere som ligesindede. Uanset hvad man tror på eller hvilken hudfarve man har. For det er det vi er – ligesindede mennesker først og fremmest.