Fortsæt til indhold
Kommentar

Når 40 procent ikke føler, at de kan være sig selv

Copenhagen Pride fejrer 20-års jubilæum i år. Og der er meget at fejre. Men priden er mere end blot en fest, der markerer de rettigheder, som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede har tilkæmpet sig gennem mange år.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Copenhagen Pride er en påmindelse om, at der stadig er meget at kæmpe for - både ude i verden, men bestemt også hjemme. Det slår en ny LO-undersøgelse fast. Undersøgelsen viser nemlig, at omkring 40 procent af danske lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI’ere) ikke føler, at de kan være åbne omkring deres seksualitet eller kønsidentitet på jobbet. Det tal er overraskende og alt for højt.

For hvordan kan det være, at så mange ikke tør stå ved noget så grundlæggende som seksualitet eller kønsidentitet? Det kalder på forklaringer. Selv svarer størstedelen af de adspurgte, at de ikke har været åbne omkring deres seksualitet eller kønsidentitet af frygt for omgivelsernes reaktion, eller fordi det ikke har føltes naturligt at stå åbent frem.

Desværre viser lignende undersøgelser, at situationen stort set ikke har ændret sig de sidste 10 år.

Der er brug for, at både arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter tager fat om problemets rod, så vi ikke om 10 år igen skal fejre Copenhagen Pride i skyggen af, at 40 procent af vores LGBTI-kollegaer stadig ikke føler, at de kan være sig selv på jobbet.

Europa er delt i øst og vest

Hvis vi retter blikket mod syd, bliver det tydeligt, at Europa står over for store udfordringer, når det handler om friheden til at vælge – og leve med – sin seksualitet og kønsidentitet. Organisationen ILGA Europe, der hvert år opgør menneskerettighedssituationen for Europas LGBTI-personer, har påvist, at Europa er delt i øst og vest. LGBTI-personers rettigheder står markant svagere i Østeuropa, end de gør i Vesteuropa.

I mange dele af Afrika, Asien og Mellemøsten er der også stor modstand mod LGBTI-rettigheder – og i flere lande er det direkte livsfarligt at skille sig ud.

For selv om LGBTI’ere risikerer overgreb, drab, tortur eller mord på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk, findes der ikke en international menneskerettighedsmekanisme, som på et overstatsligt niveau overvåger LGBTI’eres rettigheder.

Den eneste mulighed for mange er derfor at gå under radaren og holde så lav profil som muligt. Sådan må det ikke være.

Danmark har sammen med en række andre lande taget initiativ til en resolution, som opfordrer FN til at beskytte LGBTI’ere mod overgreb, og som indeholder et krav om oprettelse af en uafhængig ekspertfunktion i FN-systemet.

Det er positivt, at Danmark er med til at gå forrest i denne kamp, og det skal vi også huske at fejre. God pride!