Bringer fremtiden blød eller hård identitetspolitik?
Vi skal arbejde stenhårdt for den bløde variant. Den hårde er ikke rar, men er uomtvisteligt på fremmarch.
Man bør ikke lægge ud med at henvise til wikipedia, men jeg håber at blive tilgivet for denne forsyndelse. Googler man ”identitetspolitik wiki” og går ind på wiki, får man at vide, at identitetspolitik kan inkludere ”race, klasse, religion, etnicitet, ideologi, nationalitet, kultur eller sprog”. Jeg har udeladt en række kategorier som ”køn”, ”seksuel orientering” og ”hobbier”, da de ikke skønnes relevante i sammenhængen.
Der står netop kan, ikke må eller vil, og dette er selvfølgelig helt afgørende. Der er en verden til forskel på, om fremtidens identitetspolitik kommer til at dreje sig om klasse, ideologi, nationalitet, kultur og sprog, eller om også race, religion og etnicitet vil blive talt med. Bliver det sidste tilfældet, har vi den hårde variant, og målet må selvsagt og uden forbehold være at fremme den bløde variant.
Kan vi da ikke bare undlade at føre identitetspolitik overhovedet, vil man måske indvende? Mit svar er, at det kan man med stor sandsynlighed glemme alt om. Globaliseringen raser, men optimisterne kommer til at tage grueligt fejl, når de tror, at der ikke vil komme kraftige modreaktioner mod væsentlige dele af globaliseringen.
Vi ser det allerede i den bløde variant med Donald Trumps opstigen på det republikanske firmament og en Trump som mulig indehaver af præsidentembedet i USA. Og vi ser det med briternes afstemning om EU den 23. juni, hvor flertallet nu ser ud til at ville have Storbritannien ud af EU.
I den hårde variant ser vi Generation Identitaire, der uden blusel ser deres europæiske etnicitet som den fremtid, de ønsker, skal være dominerende i Europa. Og vi ser europæiske partier som ungarske Jobbik og græske Gyldent Daggry, der ikke skjuler deres ønske om et Europa kun for europæerne.
Det er mig virkelig ubegribeligt, at de europæiske og amerikanske eliter ikke kan indse, at de leger med en meget farlig ild, når de advokerer for – og i hvert fald ikke vil standse – den masseindvandring, der allerede på lange stræk har forandret USA og Europa. Hvis eliterne, der lever fjernt fra de problemer, de påfører amerikanere og europæere, ikke besinder sig snart, vil de få den hårde variant af identitetspolitikken, hvilket vil være aldeles rædselsfuldt. Så kan det risikere at blive, som Sune Dalgård – landsarkivar og medstifter af Den Danske Forening – sagde allerede i slutningen af 1980’erne (efter hukommelsen):
”Hvis ikke vi standser masseindvandringen, ender vi i en situation, hvor hudfarven er vores uniform”.
Kald mig alarmist, men jeg kan som en af flere mulige veje godt se denne skrækkelige vej, som Sune Dalgård indtrængende advarede imod. Sune Dalgård så det hårde identitetspolitiske gespenst som det sandsynlige udfald, hvis ikke Danmarks og Europas eliter kom til fornuft.
Jeg ser også den hårde identitetspolitik som en mulighed, som en mulighed, det ville være ualmindelig tåbeligt at afskrive på forhånd, og det er et helt igennem rædselsvækkende scenarium, som vi for alt i verden skal undgå.
Kære politikere: Få nu standset den sanseløse indvandring af mennesker, hvoraf alt for mange ikke ønsker at blive tilnærmelsesvis integreret i deres europæiske modtagersamfund. Lad det i stedet blive den bløde identitetspolitik, der sejrer, hvor klasse, ideologi, nationalitet, kultur og sprog sætter den vigtigste dagsorden, men hvor race, religion og etnicitet er dømt ude til at skelne mellem, hvem der er inde, og hvem der er ude.
Det betyder stop, helt stop, for indvandring fra den tredje verden, og det betyder hjemsendelser af uintegrerbare ikke-statsborgere og et frivilligt hjemsendelsesprogram (med en stor pose penge i bagagen) også for statsborgere med baggrund i den tredje verden af mennesker, som ikke holder tilstrækkeligt af dansk og europæisk kultur. Lad være med at belære mig om, at det bliver vanskeligt at afgøre, hvornår man er uintegrerbar og hvornår ikke. Virkeligheden er den, at vi kommer til at træffe disse valg.
Og når disse allerede ubehagelige valg er truffet, skal mennesker i Danmark og Europa med baggrund i den tredje verden beskyttes og keres om med alt, hvad vi har lært. Så er der kun vores medborgere tilbage, som skal nyde præcis de samme rettigheder som etniske danskere og etniske europæere i øvrigt.
Men leg yderligere med ilden, eliter, og I kan med stadig større sandsynlighed vågne op til det mareridt, der hedder hård identitetspolitik.
Hvorfor har I ikke forstået det for længst? Hvorfor skal I med djævelens vold og magt trække den helt derud, hvor I for hver dag forøger risikoen for, at danskerne og europæerne en dag render amok?