Sagen i en nøddeskal

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Så har de to uhyre produktive svenskere Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin atter udgivet en bog om Sveriges udlændingepolitik og om konsekvenserne af den. Nötskalet er titlen. På 175 siders tekst får de oprullet den vanvittige svenske politik gennem årtier på området, kulminerende i 2015, hvor Sverige tog imod 163.000 asylsøgere. Bogen er en slags opdateret udgave i letlæst form af de to bøger af samme forfattere, Indvandring og mørklægning.

Har man fulgt med i den svenske ulykke, får man i Nötskalet bekræftet, hvad man godt vidste: At Sverige er et land i fuld fart på vej ned af slisken, et land, hvor velstand og velfærd går den vej, som hønsene skraber, og hvor bander, kriminalitet, gigantiske ghettoområder og svenskere på vej i mindretal inden for få årtier er virkeligheden.

Sveriges katastrofale fald i gennemsnitlige skoleresultater gennemgås, og sammenhængen med den førte udlændingepolitik blotlægges. Kun i kraft af den danske rapport om PISA-undersøgelsen – med tal fra de fem nordiske lande – ved vi, at det er indvandrerne og deres efterkommere, der først og fremmest trækker de svenske resultater ned (side 80). Det officielle Sverige kunne ikke drømme om at få foretaget en sådan undersøgelse.

Det uhyggelige dobbeltdrab i Ikea i Västerås, begået af en afvist asylsøger fra Eritrea, gennemgås, og forfatterne viser, hvordan den svenske løgnepresse i den anledning tog samtlige beskidte kneb i brug for at undgå at tale om det væsentlige, som er de svenske politikeres kolossale medansvar for de forbrydelser, som udlændinge begår i Sverige. Fra ikke at skrive om dobbeltmordet, over bagatellisering, videre til pervertering af offerrollen og til at skabe sympati for gerningsmanden (side 86-90) prostituerer svenske journalister sig på daglig basis for at opretholde en facade, der krakelerer og har skandaliseret standen for tid og evighed.

Der hersker i dag radiotavshed hos de svenske myndigheder, hvad angår statistik over, hvor stor en andel af de anmeldte voldtægter der har udlændinge som gerningsmænd. Tilbage i 2005 blev der faktisk lavet en undersøgelse, og den viste bl.a., at indvandrere i forhold til deres andel af befolkningen fem gange så ofte som svenskere blev anmeldt for voldtægt eller forsøg herpå (side 99). Efterkommerne blev i 2005 anmeldt næsten dobbelt så ofte som svenskerne, et begreb, der i øvrigt udvandes mere og mere, efterhånden som gruppen af ”svenskere” får flere og flere medlemmer med rødder i ikke-vestlige lande.

En moralsk korrupt politisk elite, en afstumpet og løgnagtig journaliststand og et kulturslæng i bred almindelighed desforuden er, hvad der skulle til for at smadre et af verdens mest velfungerende lande på ca. 40 år.

Sverige er blevet et rædselskabinet for millioner af svenskere allerede, og så er det ikke engang begyndt for alvor. Man behøver blot at forestille sig, hvad der kan komme til at foregå, når den svenske velfærdsmodel for alvor brister under den stadig tungere dødvægt af uproduktive modtagere. Så bliver Sverige først helvede på jord.