Landsholdet har gjort det svært for sig selv

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Fuldt hus i Parken, passionerede fans til en modstander, Albanien, på vej mod nationens første slutrunde, alt at spille for. Det måtte da blive en intens og dramatisk affære. Og det blev det også, men først til sidst, da det for Danmark utilfredsstillende slutresultat 0-0 truede stadigt mere.

Indtil da indbød kampen ikke til aggressiv begejstring, og det var Danmarks problem. Danmark fik ikke sat sig på kampen fra begyndelsen, det var let for albanerne at forsvare det point, som de var kommet for at forsvare.

Kampen ”tændte” først for alvor i anden halvleg og især i den sidste halve time, da landsholdet var tvunget ud i en jagt på det forløsende mål og fik lagt et regulært pres på albanerne. Det var i denne fase, at landsholdet kunne og burde have afgjort kampen. Chancerne var der, heldet manglede, ineffektiviteten var der i rigt mål.

Facit er utilfredsstillende. Landsholdet har gjort det svært for sig selv og skal formentlig have point i Portugal den sidste kamp for at tage en af de to første pladser i gruppen.

Et helt igennem uønsket scenario, men et resultat af svingende præstationer i denne kvalifikationsturnering. Også i den aktuelle kamp var præstationerne svingende.

Morten Olsens – mange – overraskelser i startopstillingen fejlede vel ikke, men bragte heller ikke det håbede. Durmisi var ok på venstre back, Nicolai Jørgensen spillede, som spillede han for FCK, og det var godt, Pione Sisto viste, hvor hurtige fødder, han har, og hvor inspirerende en publikumsspiller han kan blive. På sigt. Endnu er han for inkonsistent i sit spil på landsholdsniveau.

Trods offensive glimt og initiativer gjorde de to aldrig for alvor Danmark farlige i første halvleg, det hele døde lidt, før det nåede feltet, og der var en påfaldende genkendelighed i landsholdets manglende evne til at presse spillet op i et tempo, hvorfra, der kunne skabes chancer.

Selv om Morten Olsen og andre med aktier i fodboldlandsholdet som etiketten fordrer før kampen fokuserede på de spillere, som var til rådighed og ikke på Christian Eriksen, var det indlysende, at afløserne ikke har hans kvalitet. Eriksen har været udskældt på landsholdet undervejs, men når han ikke er med, forstår man måske i virkeligheden bedst hans værdi.

Jeg tillader mig at tage Morten Olsens to udskiftninger i pausen som et udtryk for en erkendelse af, at han ikke ”ramte” startopstillingen. Med en omjustering på midtbanen og en dynamisk Jakob Poulsen lykkedes det Danmark at lægge et kvalificeret pres på albanerne i anden halvleg. Nicklas Bendtner var frygtelig uskarp, Simon Kjær var fremragende, Nicolai Jørgensen holdt niveau hele vejen, Pierre Emile Højbjerg ligeså. Men til sidst var det albanerne, der kunne omfavne hinanden, det var albanerne, der havde lavet et resultat. Dansk deltagelse ved slutrunden er stadig sandsynlig, men det er blevet sværere, end det burde være.

P.S. I min klumme som optakt til landskampen fik jeg sendt Danmark til EM, hvis kampene mod Armenien og Albanien blev vundet. Men det forudsætter, at Portugal slår Albanien i den indbyrdes kamp – jeg må beklage den fejlagtige konklusion.