Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Oliespildet i Grønland kan være held i uheld

Hvis myndighederne og olieselskaberne er indstillet på det, kan oliespildet i Østgrønland være et tiltrængt og vigtigt wake-up call. Vigtigt er det i hvert fald, at alle bruger erfaringerne fremadrettet

Da olietankeren Exxon Valdez forulykkede ud for Alaska i 1989 tog det tre timer, før kystvagten var ombord på skibet. Allerede mindre end en halv time efter skibet var gået på rev, blev en slæbebåd sendt af sted mod ulykkesstedet.

Da boreplatformen Deepwater Horizon eksploderede i Den Mexicanske Golf i 2010, gik det endnu hurtigere.

Men da en formodet oliepøl blev observeret med satellit ud for Østgrønlands kyst mandag den 10. august nåede beredskabet først frem det meste af en uge senere. Da inspektionsskibet Knud Rasmussen endelig nåede frem, var det umuligt at komme tæt på oliespildet og tage prøver. Bølgerne var seks til ti meter høje og farvandet meget isfyldt.

Først 17. august var Arktisk Kommando klar til at melde offentligt ud: Oliepølen var forsvundet. Der var formentlig tale om spildolie, lød det fra kommandoen, der konkluderede, at olien formentlig var spredt af stormen og ikke vil kunne lokaliseres igen.

Nå.

Så bliver vi ikke klogere i denne omgang. Forhåbentlig var der ikke tale om et stort oliespild og forhåbentlig kommer det ikke til at volde naturen og det dyreliv og de fiskebestande, som grønlænderne i stor udstrækning lever af i dag, skade.

Det mest positive, man kan bruge oliespildet til, er, at det var en slags generalprøve for beredskabet i Grønland. Det afslørede, hvordan beredskabet fungerer, hvad der kan gøres bedre, hvilke og hvor mange ressourcer, der er nødvendige og hvor afgørende vejret er for den slags operationer i Grønland.

Det er egentlig ikke noget nyt i. Vi har længe vidst, at afstandene i Grønland er enorme og at beredskabet er begrænset. Men det føltes alligevel pinagtigt at følge med. Tiden der bare gik, mens ulykken kunne udvikle sig, hvis det havde været en mere dramatisk situation.

Oliepølen blev observeret cirka 350 kilometer sydøst fra den østgrønlandske by Tasiilaq. Det er i grønlandsk sammenhæng ikke et specielt øde sted. Der er relativt kort til Island. Og det er ikke nær så afsides som farvandet ud for Nordøstgrønland, hvor der lægges op til olieefterforskning i fremtiden. Der burde heller ikke være mere is der end længere nordpå.

Så hvis ulykken er ude et endnu mindre belejligt sted næste gang, vil situationen være endnu værre. Så kan det tage endnu længere tid, før man når frem. Ikke timer, som det var tilfældet, da Exxon Valdez eller Deepwater Horizon lækkede olie i enorme mængder, nej, uger måske.

Politikere og embedsmænd i Nuuk har gentagne gange lovet, at beredskabet ved olieefterforskning og eventuel senere olieudvinding i Grønland vil være det bedste i verden. De har været forbavsende tavse i det aktuelle forløb. Men de skylder nu en offentlig evaluering af forløbet. Er de tilfredse med beredskabets indsats – også selvom der i det aktuelle tilfælde ikke er tale om et spild fra olieefterforskning?

Skal der tilføres flere ressourcer? Eller skal kravene til olieselskaber være skrappere, når der gives tilladelser til olieefterforskning? Og hvordan kan beredskabet forbedres, når det kommer til shipping og ikke kun olieefterforskning?

Et første, oplagt skridt bør være at droppe olieefterforskningen ud for Nordøstgrønland. Det er urealistisk at tro, at man i en overskuelig fremtid vil kun stable et beredskab, der er i nærheden af at være tilfredsstillende, på benene i de egne.

Så hvis oliespildet fører til, at de logiske beslutninger træffes i Nuuk eller for den sags skyld København (Danmark har stadig ansvar for store dele af beredskabet), og at beredskabet geares bedre til de udfordringer, der er i Grønland, så vi undgår større ulykker i fremtiden, så kan oliespildet vise sig at være held i uheld.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.