Om to gode artikler og en enkelt defamering i den anledning

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I går den 28. december bragte JP en længere artikel ”Landet stander i våde – eliten ved det bare ikke” (JP Premium, derfor kun begyndelsen online). Og i dag den 29. kom så artikel nr. to, ”Dansk Folkeparti udfordret på sin egen hjemmebane”.

I begge artikler medvirker jeg, og jeg får fortalt om Dansk Folkepartis svigt og om alternativet Dansk Samling, som vil samle handsken op og søge repræsentation i folketinget snarest muligt. Jeg noterer mig med interesse, at en række kendte kommentatorer mener, at et alternativ til Dansk Folkeparti har gode muligheder. Her følger nogle eksempler fra dagens artikel:

”Lektor på Aarhus Universitet og borgerlig kulturanalytiker Hans Hauge mener, at der er tale om en regulær »bevægelse« og anser det for, at der er »en meget stor folkelig grobund«, mens professor Uffe Østergaard, der forsker i nationalstaten, betragter det som en naturlig konsekvens af fraværet af konservativ politik i Danmark. »De, der praktiserer den, har i hvert fald helt eller delvist sluppet det nationale,« siger han.”

Jeg har regnet mig frem til det samme, og med mindre Dansk Folkeparti indser, at partiet er blevet så stuerent, at de ikke står for noget af virkelig værdi, vil der selvfølgelig opstå et politisk levedygtigt alternativ til dem. Det alternativ skulle helst være et ordentligt sådan, og det er netop, hvad Dansk Samling er.

Morten Messerschmidt

Hos Dansk Folkeparti er der ingen nervøsitet at spore i dagens artikel. Alt andet ville også have været overraskende. Når der nu ingen grund er til panik, er det så tankevækkende, at Morten Messerschmidt må ty til noget, der kun kan ses som et usandt forsøg på at sværte mig:

”For eksempel mener Uhrskov, at Messerschmidt skulle have slået sig sammen med blandt andre franske Front National og Le Pen i Europa-Parlamentet, og ikke de britiske konservative. »Det ville jeg personligt have meget vanskeligt ved af mange årsager – blandt andet fordi jeg vil ikke sidde sammen med et parti, hvis leder har kaldt holocaust et komma i verdenshistorien. Eller et parti, der går ind for dødsstraf. Eller et parti, der åbenlyst modsætter sig homoseksuelle. Det er fuldstændig uforeneligt med mit verdenssyn. Hvis det er Morten Uhrskovs linje, så synes jeg da, han skal sige det noget mere åbent,«”

Kan man læse ovenstående som andet, end at jeg har sagt, at man bør samarbejde med et parti, hvis nuværende (min tilføjelse) leder har kaldt holocaust et komma i verdenshistorien? Nej, det kan man ikke. Har jeg da rost et parti med en leder med en så berygtet udtalelse?

Nej, det har jeg aldrig gjort og kunne ikke drømme om at gøre det. Så længe Jean-Marie Le Pen var leder af Front National i Frankrig, skrev jeg ikke ét rosende ord om partiet. Jean-Marie Le Pen har en em af antisemitisme og hengemt højreradikalisme fra 1930´erne hængende over sig, og jeg brækker hellere en arm på langs end siger noget positivt om en sådan mand og det parti, han står, eller rettere – stod – i spidsen for.

Jeg ventede flere år, efter at Marine Le Pen havde overtaget formandsskabet hos Front National i 2011, før jeg skrev noget positivt om partiet, fordi jeg ville være sikker på, at det ikke bare var gammel vin på nye flasker.

Dette må Morten Messerschmidt vide, ligesom han må vide, at det i artiklen i dag i JP må lyde, som om Front Nationals nuværende leder skulle have sagt noget sådant om holocaust.

Hvad angår holdningen til dødsstraf, er det korrekt, at Marine Le Pen er for. Der er andre i Le Pen familien, der er imod. Jeg er selv imod, men finder det tæt ved det latterlige, hvis man ikke kan være et ordentligt menneske og samtidig gå ind for dødsstraf. Der er lige godt mange demokrater og republikanere i USA, som Morten Messerschmidt herefterdags må huske ikke at sidde i stue med.

Hvad angår homoseksualitet, farer Morten Messerschmidt nærmest med en usandhed mere for at få sin særegne kabale til at gå op. Marine Le Pen har intet imod homoseksuelle eller for den sags skyld fri abort. Jeg selv har ikke det ringeste imod homoseksuelle og har aldrig haft det. Men tak, Morten Messerschmidt, for at insinuere, at Morten Uhrskov måske går rundt og poserer som homofob.

Jeg siger i det hele taget tak til Morten Messerschmidt for usandhederne og for bagvaskelsen. Det fortæller mig, at der virkelig er muligheder i det her. Jeg mener, hvorfor sværte sine modstandere, hvis ikke man var en bette smule nervøs for dem?

Tak til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

P.S.

På min egen hjemmeside mortenuhrskov.dk går det strygende med stigende læsertal uge for uge. Hjælp gerne med til at gøre siden endnu mere læst, så mine muntre budskaber kan spredes.