Kosmopolit: Fodbold og geopolitik

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Gamle travere om fodbold som krig og nationalismens slagmark blev hevet op af posen med slidte metaforer. Man gjorde med den amerikanske forfatter Franklin Foers ord endnu engang opmærksom på, at fodbold er den eneste sport, der har væltet regeringer, udløst krige og sat gang i løsrivelsesbevægelser.

Det klassiske eksempel er ”fodboldkrigen” i 1969 mellem Honduras og El Salvador efter tre omstridte kvalifikationskampe til VM. Man genkalder sig også Hollands nederlag i VM-finalen i 1974 til Vesttyskland som det største nationale traume efter krigen, og kommentatorer fortæller historien om den daværende hollandske midtbanestrateg Wim van Hanegens. Hans far, bror og seks andre familiemedlemmer blev slået ihjel under et tysk luftangreb i Anden Verdenskrig.



VM har med andre ord tradition for at være ladet med storpolitisk mening, men ifølge den kendte fodboldskribent Simon Kuper viste VM i Sydafrika det stik modsatte af de sociokulturelle og politiske kommentarers ambition om at forklare geopolitiske konflikter og nationale træk.

»Den sørgelige sandhed er, at VM er ved at miste sin geopolitiske betydning,« fastslår Kuper i et essay i tidsskriftet Foreign Policy.

Ifølge Kuper afslørede turneringen, at alle steder på Jorden er kommet til at ligne hinanden stadig mere, også når det gælder fodbold, og i den forstand er fodbold blevet et sindbillede på den globalisering, der har givet os de samme burgerbarer, cafeer og restauranter i hver eneste storby. Ikke engang et bortdømt mål til England i det klassiske opgør mod Tyskland kunne bringe de nationale følelser i kog eller sætte gang i spekulationer om sammensværgelser og geopolitiske analyser, som det var tilfældet i 1966, da England fik godkendt et mål, der næppe var inde.

»Tænderne er blevet trukket ud af den tysk-engelske rivalisering, og det samme gælder næsten alle andre rivaliseringer i international fodbold nu om dage. VM har udviklet sig fra et nationalistisk vanvid til et universelt karneval, en slags tarvelig ”We Are the World”-video,« tilføjer Kuper.



Hvorfor, spørger han, er fodbold blevet drænet for geopolitik?

Det skyldes ifølge Kuper to forhold. For det første, at verden har forandret sig. Tiden med diktaturer, aggressiv nationalisme, krige mellem stater og en gnavende bitterhed fra Anden Verdenskrig hører fortiden til. De fleste konflikter i verden i dag er borgerkrige, så kun få kampe kan ophidse nationer mod hinanden. For det andet er fodbold heller ikke som før. VM var tidligere præget af forskellige nationale spillestile: Hollænderne angreb, italienerne forsvarede, latinamerikanere driblede, englænderne spillede kick and rush og tyskerne spillede dårligt og vandt. De enkelte spillestile var udtryk for nationalkarakteren, men sådan er det ikke længere. Nu ligner landenes stil hinanden mere og mere.



Ifølge Kuper var dette VM et bidrag til globaliseringen takket være den homogenisering af spillet, som har fundet sted.

»Det bidrog til at gøre dette til det første postnationale VM,« påpeger Kuper. »Nøglen til succes i moderne fodbold synes at være at udvande den nedarvede nationale stil. Spanien vandt f.eks. VM ved at spille en version af hollandsk pasningsspil, som er blevet bragt ind i landet af generationer af hollandske spillere og trænere i Barcelona. Det var de lande, der afviste at tage ved lære af udlandet og som stadig spiller i en tydelig national stil, der tabte,« konkluderer han.

Så måske var der alligevel en geopolitisk lære at drage af dette VM?

De fleste konflikter i verden i dag er borgerkrige, så kun få kampe kan ophidse nationer mod hinanden.”