Vi taler om børn, som om de er et problem
Det er dybt frustrerende – og bekymrende, at flere og flere betragter børn som noget, vi skal kontrollere. Engang sagde man, at børn skal ses, ikke høres. Der skulle vi nødig ende igen. Vi skal opdrage og støtte vores børn – ja, men kontrollere dem fuldstændig kan vi ikke.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Uopdragen,« vrissede en forbipasserende dame på Ahlgade af mit barn – eller måske nærmere af mig, faktisk.
Et af mine børn svingede på en barre uden for en forretning og havde temmelig svært ved at løsrive sig fra legen. Jeg sagde: »Så, søde børn, vi skal videre.« Ingen reagerede. I samme øjeblik kom den forbipasserende og vrissede sit »uopdragen«.…