Fortsæt til indhold
Kommentar

Pax Americana er slut – hvad skal vi erstatte den med?

Den amerikanske sikkerhedsgaranti, vi har levet under siden Anden Verdenskrig, er efter alt at dømme fortid nu. Vi har brug for hurtigst muligt at styrke båndene til de lande i Norden og Europa, som deler vores interesser og verdenssyn.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Historien kan ikke spoles tilbage, og alt tyder på, at vi med voldsom hast bevæger os væk fra Pax Americana, den amerikanske sikkerhedsgaranti – og sikkerhedspolitiske dominans – som vi har levet under siden Anden Verdenskrig. Med Lenins ord: »Der er årtier, hvor intet sker, og der er uger, hvor årtier sker.« Sådanne uger gennemlever vi lige nu.

Det kan være svært at se det store billede for alle de små begivenheder, vi dagligt udsættes for. Men der eksisterer ikke magttomrum i verden ret længe ad gangen. Og vi ved fra gentagne og smertefulde historiske erfaringer, at et lille land med en udsat position i verden har brug for stærke venner.

Hvis USA ikke vil være vores ven og største allierede længere, så skal vi hurtigst muligt styrke båndene til de lande, der deler vores interesser og verdenssyn.

Lige nu er det derfor en meget stor opmuntring, at navnlig de nordiske lande, som vi i så høj grad deler strategiske interesser, samfundssyn, kultur og historie med, ikke ryster på hånden, men har stået skulder ved skulder med Danmark og Grønland i denne vanvittige og dybt foruroligende tid.

Det samme gælder en række af de store EU-lande, selvom det desværre ikke er hele EU, der melder klart ud. Ligesom vi desværre oplever sprækker i opbakningen til Ukraines frihedskamp, som er et andet af tidens skæbnetunge opgør, der også kommer til at definere, hvilken verden vi skal leve i, og hvordan vores egen sikkerhedssituation vil udvikle sig.

Hvilke konsekvenser tænker kritikerne af den danske Ukraine-indsats i øvrigt, at det vil få for os selv, hvis vi ikke selv bakker op om europæiske landes suverænitet? Kan vi så regne med selv at blive forsvaret af vores europæiske naboer, hvis det virkelig gælder?

Støtten til Ukraine skal fortsætte, fordi det er alt for farligt andet. Og vi skal styrke de økonomiske og de sikkerhedspolitiske alliancer med Norden og Europa så meget som muligt.

Vi har vænnet os til at tale om USA som stærkt og EU som svagt. Men EU har stadig stor økonomisk styrke i verden. EU er verdens stærkeste handelsblok og tegner sig for omkring 16 pct. af den globale handel, mere end både USA og Kina. Evner vi at stå sammen og stå imod USA’s trusler, så står vi stærkt.

Og det er nu, vi skal stå sammen og fokusere på vores store, fælles interesser. Og ikke fortabe os i detaljer og bureaukrati, som bare hæmmer os selv og skader Europas virksomheder og vores økonomiske styrke i verden.

EU skal – som det er blevet sagt så mange gange før – tage sig af de store og vigtige spørgsmål – intern og ekstern handelspolitik, ydre grænsekontrol, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske dagsordner. Og holde sig mest muligt fra barselsregler, GDPR, arbejdstidsregistrering, absurde rapporteringskrav til virksomhederne og meget andet i samme boldgade.

Det er sagt mange gange før, men nu er det på høje tid, at det bliver lært og bliver til virkelighed. På grund af det ydre pres, vi nu står over for, og som gør det nødvendigt at handle.