Det fik store konsekvenser at holde op med at føle sig guddommelig
Den japanske kejsers beslutning i 1945 om ikke længere at ville betragtes som guddommelig betød, at Japan fik det ægte demokrati, som det stadig har i dag, og som i de seneste 80 år har været med til at udgøre et bolværk mod verdens diktaturer.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I disse dage for 80 år siden var der heftig aktivitet i den japanske kejserlige residens. En stor forandring stod for døren.
Lederen af verdens ældste eksisterende monarki, den japanske kejser Hirohito, havde nemlig besluttet at give afkald på sin guddommelighed. Og få uger efter, den 1. januar 1946, bekendtgjorde han officielt sin beslutning.
Det var en afgørende historisk begivenhed, som skulle få stor betydning, ikke kun for Japans, men for hele verdens udvikling helt frem til i dag.
Kejserens beslutning betød nemlig, at landet gik over til at være det ægte demokrati, som det har været det lige siden. Og dermed blev Japan en stabil, stor og vigtig samarbejdspartner – ideologisk, politisk og økonomisk – for alle verdens øvrige andre demokratier, sådan som det stadig er i dag.
I den nuværende situation med et aggressivt russisk regime, et kinesisk diktatur og et USA, som er mildest talt temmelig svingende i sin politik, er det vigtigt for alle demokratier, herunder de europæiske, med en stor, stabil demokratisk faktor som den japanske.
Da kejser Hirohito i 1945 tog sin beslutning, havde japanske kejsere ellers i århundreder været betragtet som i familie med guderne. Men i kølvandet af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 og den efterfølgende japanske kapitulation samt den amerikanske besættelse af landet ændrede kejseren med ét på dette.
Det var samtidig en beslutning, der betød, at kejser Hirohito kunne blive siddende på sin trone, som han havde gjort det siden 1926, uden at blive anklaget for krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig.
Hirohitos opgivelse af sin guddommelige status betød således, at kejserdømmet kunne bevares, i stedet for at Japan skulle gå over til at være en republik.
Fra 1945 begyndte man at opbygge et ægte demokrati i Japan med lige og almindelig valgret for både mænd og kvinder, politiske partier, fair og frie valg, parlamentarisme og – altså – et konstitutionelt demokrati.
Den politiske, demokratiske stabilitet, som kom til at indfinde sig, og som fortsatte efter ophøret af den amerikanske besættelse af landet i 1952, blev meget vigtig – både politisk og ideologisk – for den øvrige demokratiske verden, som nu havde en stabil samarbejdspartner, som man altid kunne regne med.
Her var ingen risiko for kupforsøg, som vi så det i Sydkorea for nylig – eller for at japanerne ville alliere sig med udemokratiske kræfter som f.eks. den mægtige kinesiske ikke-demokratiske nabo mod vest.
Og sådan er det stadigvæk. Derfor har kejser Hirohitos beslutning i 1945 stor betydning for hele verden – stadig den dag i dag.