AI-kærester kommer næppe til at løse befolkningskrisen
Det er blevet en trend at bo og leve alene i vores del af verden. Konsekvensen er bl.a. færre børn. Den omsiggribende digitalisering og livet bag skærmen gør formentlig ikke lysten til at formere sig større i fremtiden.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Efter en skilsmisse fra mine børns mor har jeg stort set boet alene i de seneste otte år. Og jeg kan lige så godt krybe til korset: Jeg elsker at have min lejlighed og min hverdag for mig selv.
Det er kommet lidt efter lidt. I begyndelsen føltes det som et stort hul i maven, da hele menageriet var blevet fortid: villa, vovse, hustru, fire børn, fyldte tagrender, madpakker, skolearrangementer, og jeg skal komme efter dig. Men gradvist fik jeg smag for singlelivets herligheder. Du kan arbejde solen sort. Du kan nøjes med at spise en klapsammenmad, når maven rumler, og så kan du træne, scrolle og fortære tv-serier lige så tosset, som du vil. Ingen blander sig.
Men, men ... er det blevet en anelse for let at leve alene?