Det er umuligt at komme med en totalt retvisende opgørelse af de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland
Kommission må gøre det grundige og endelige arbejde med at kortlægge forholdet mellem de to lande. Også selv om jeg ikke nødvendigvis forventer en klar konklusion.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er et fint stykke arbejde, Jyllands-Posten har lavet ved at grave historien om Danish Artic Contractors (DAC) frem. Jeg har været glad for at få lov til at komme med supplerende bemærkninger til dette arbejde.
Jeg vil gerne uddybe, hvorfor jeg foreslår at nedsætte en officiel kommission til bl.a. at belyse det økonomiske samspil mellem Grønland og Danmark. Et godt forhold forudsætter næsten altid, at væsentlige tildragelser ikke skjules. Hvis sådanne belastende forhold alligevel bliver bragt frem, udfordrer det et godt fremtidigt forhold.
Det er både økonomiske forhold og andre emner, der åbent må lægges frem. Og det skal omfatte både positive og negative forhold.
Når jeg foreslår en officiel udregning – under forudsætning af både dansk og grønlandsk opbakning – er det ikke, fordi jeg forventer, at der kommer en klar konklusion.
Tværtimod: jeg er overbevist om, at det ikke vil være muligt, da der er forhold, som der ikke kan sættes meningsfulde tal på. Det gælder f.eks. den fordel (økonomisk og indflydelsesmæssigt), som Danmark som Nato-land har haft af, at der har kunnet anlægges flere baser i Grønland i koldkrigsperioden – og nu igen, hvor der indtil videre kun er Pituffik Space-basen ved Thule.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, som jeg var formand for i perioden 1996-2009, havde hvert år møde med den grønlandske regering.
De økonomiske relationer mellem Danmark og Grønland kunne også komme frem, bl.a. i relation til det danske bloktilskud.
Fra grønlandsk side blev det anført, at en seriøs udredning heraf også måtte inddrage den fordel, som Danmark havde af, at der kunne stilles baser til rådighed i Grønland. Det kunne og kan jeg ikke afvise.
En retvisende økonomisk opgørelse heraf kunne og kan jeg heller ikke angive. Og jeg tror heller ikke, at det er muligt for andre.
Derfor er det næppe muligt at sætte et meningsfuldt tal på nettoresultatet af de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. Men derfor skal der – for at sikre åbne og klare relationer af hensyn til det fremtidige samarbejde – alligevel laves økonomiske opgørelser, hvor dette er muligt.
Det er både den katastrofale DR-dokumentar (katastrofal, idet omsætningstal og ikke overskudstal fra kryolitudvindingen blev brugt i dokumentaren, som det primære grundlag for opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark, hvad selv en førsteårsstuderende i økonomi ville diskvalificere) om det hvide guld (kryolitten ved Ivigtut) – og nu også Jyllands-Postens afdækning af DAC-sagen, der gør det ønskeligt med en officiel udregning bakket op af både Grønland og Danmark.
Der bør sættes et ordentligt punktum om betydningen af det hvide guld, ligesom Jyllands-Postens analyse af DAC-sagen bør suppleres med de yderligere kilder, som kun en officiel kommission kan få adgang til.
Hertil – og ikke mindst – bør både Grønland og Danmark kunne komme med andre væsentlige økonomiske forhold, der bør forsøges afdækket, så der fremover ikke dukker nye væsentlige økonomiske forhold frem.
Men der er givetvis også andre forhold end økonomiske forhold, der bør inddrages, såfremt det endnu ikke er sket eller er under udarbejdelse.
Hvordan det nærmere skal organiseres, bør aftales mellem Grønland og Danmark. Vi bør nemlig have en åben og dækkende afdækning af de positive og negative omstændigheder, som er en del af vores fælles historie. Dette er givetvis afgørende for, at vi fremover kan koncentrere os om de fælles udfordringer, som vi vil møde.
Det er måske ikke mindst vigtigt nu, hvor vi med et udtryk lånt fra Giuliano Da Empolis essay lever i ”Rovdyrenes tid”.