Både Trump og Putin trækker tiden – imens fortsætter vanviddet uden ende

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor skal man starte? Topmøde i Alaska, topmøde i Det Hvide Hus. Alt sammen i bestræbelserne på at få afsluttet krigen i Ukraine. Og man er ikke nået en tomme tættere freden. Underholdende Trump-show, men hvis det hele skal kulminere i en tete-a-tete mellem Putin og Zelenskyj, så glem det.

Og skulle mødet alligevel blive sat op, så vil Putin insistere på territorier, som Ukraine aldrig vil opgive. Og skulle de alligevel opgive dem, så bliver freden kort, fordi Putin er lysår fra at have opnået noget som helst i det østlige Ukraine, der matcher russernes enorme menneskelige og økonomiske omkostninger.

Det ved Trump måske i virkeligheden godt. Han er ude af kontrol, ikke ubegavet. For Trump gælder det om at komme ud af den ukrainske klemme, tilrettelagt således at det ikke påvirker hans midtvejsvalg om 17 måneder.

Skulle han kunne tale en international krigsforbryder til fornuft eller overbevise Zelenskyjs regering om at afstå fædreland, som titusinder af soldater er døde for?

Nej, Trump kan kun trække tiden, akkurat som sin rævesmilende modpart, der altid vil drømme om at realisere sit personlige prestigeprojekt – opløsningen af Ukraine.

Sikkerhedsgarantier er på tale, når freden er på plads. Der er ingen fred forude, men lad os bare kigge på sikkerhedsgarantierne alligevel. Det kan være alt fra tropper og tanks til simple efterretninger. I virkeligheden har Ukraine allerede garantierne i form af den militære støtte fra Vesten. Der bliver i hvert fald ikke tale om at indsætte internationale styrker ved fronten, højst i bagerste geled, for at frigøre ukrainske soldater til at bremse Putins fremmarch.

Så hvad er status? Forhandlingerne fortsætter, men fører ingen vegne. Europas ledere tager til audiens i Det Hvide Hus for at blive afbrudt af Trump, der ringer til Putin for at lave en umulig aftale. Putin er udmærket tilfreds, han kan fortsætte sin krig med mulighed for gennembrud og erobring af Kyiv.

Trump på den anden side kan miste tålmodigheden og presse Ukraine til at opgive land – ingen afståelse, ingen amerikanske våbenleverancer, uden hvilke Ukraine falder. Et kynisk kort, som Trump kan spille, ikke bare over for Ukraine, men over for hele Europa, der først har de nødvendige militære midler klar om flere år.

And next time in Moscow? Putin fik det sidste ord i Alaska. Han virkede da egentlig meget flink, ydmyg, smilende. Men han spiller den udsatte part, ikke mindst over for sin befolkning. Bag eksspionens ydre gemmer sig en morder. Putin likviderede frihedsikonet Navalnyj.

Han myrdede den oprørske general Prigosjin. Han huser den syriske diktator Assad, er trofast allieret med Nordkorea og Iran, han kuppede Krim i 2014, angreb Donbass-regionen og åbnede endelig fuld front mod Ukraine i 2022 – blot for at opsummere den russiske krigsherres umiddelbare register.

Måske håber Trump, at så længe Putin ikke taber ansigt, så kan der forhandles. Et godt forhold til verdens mægtigste mand hen over hovedet på Europa er en sejr for Putin, men ikke nok til at annullere krigen. I det mindste kan Trump have ret i, at man ikke kan møve Putin op i et hjørne, men man kan heller ikke charmere ham med røde amerikanske løbere. Putin tilhører en gammel, iskold russisk skole med Sovjetunionen som ideal og det dekadente Vesten som skræmmebillede.

Hvor skal man starte? Hvor skal man slutte? Ukrainere dør hver dag, soldater og civile, kamptropper og børnefamilier. Vi kunne starte med at forsvare de ukrainske byer bedre ved at levere de luftforsvarssystemer, der samler støv på europæiske militærbaser.

Og vi kunne begynde at diskutere sikkerhedsgarantierne, og hvad vi mener med dem, om vi er parate til at stå last og brast med det ukrainske militær, eller om de europæiske ledere bare holdt ordfest i Det Ovale Værelse sammen med Daddy.

Putins krigshærdede tropper er i hvert fald klar til at give internationale soldater en varm velkomst – måske kalkulerer han ligefrem med det.