Regeringens ældrereform er varm luft og kolde hænder

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Regeringen kalder ældreaftalen for en ældrereform. Men der er intet reformerende over en aftale, der ikke tør tage livtag med de virkelige problemer, der er i ældreplejen. Med aftalen får ældre ikke flere rettigheder, de får ikke bedre vilkår – de får lidt snak om medbestemmelse. Dansk Folkeparti stemte imod aftalen med god grund. For vi går ikke med på illusionen om, at overfladiske ændringer er nok. Ældre fortjener mere end floskler.

I Dansk Folkeparti tager vi ældrepolitikken alvorligt. Derfor har vi sagt nej til regeringens såkaldte ældrereform. For bag fine ord og politisk spin gemmer sig en realitet, hvor ældre stadig ikke får deres grundlæggende behov dækket. Når ældre ikke engang garanteres et regelmæssigt bad, ordentlig rengøring eller indbydende og ordentlig mad, så er det ikke en reform – det er nærmere en falliterklæring og vidner om en uambitiøs ældreminister.

Ministeren taler om frisættelse af ældreplejen som en selvstændig vision. Men man frisætter ikke de ældre – man frisætter systemet fra sit ansvar. Der fjernes tilsyn og obligatoriske hjemmebesøg, men der tilføres ikke flere ressourcer, og det ringe serviceniveau fastholdes. Det er ikke frihed – det er ligegyldighed forklædt som fornyelse.

Manglen på plejepersonale, plejehjemspladser og tryghed i hverdagen er velkendt. Men i stedet for at tage fat i disse problemer leger regeringen med kosmetiske forbedringer. F.eks. kan de ældre vælge, hvilken dag de vil have bad, og hvornår de får gjort rent. Det lyder flot – men hvad hjælper det, når serviceniveauet ikke forbedres? Man kan blot vælge, hvilken dag hvad skal gøres. Ikke at der kommer mere.

Dansk Folkeparti blev holdt uden for forhandlingerne, fordi vi ville kræve reelle forbedringer. Vi ville kræve en værdig alderdom for dem, der har bygget vores land. Men det ønskede ministeren ikke. Så vi står udenfor, udelukkende fordi ministeren vidste, at hun ikke ville kunne opfylde vores krav til en værdig ældrepleje.

Denne aftale burde have været et vendepunkt. Et løfte til vores ældre om, at deres indsats for Danmark bliver mødt med respekt og værdighed. I stedet blev det en forpasset mulighed, hvor ansvaret smuldrede mellem floskler og forsimplede løsninger. Ældreområdet har brug for en grundlæggende reform – ikke en overfladisk aftale, der blot pynter på problemerne. Derfor stemte Dansk Folkeparti imod aftalen. For vi står vagt om de ældre, og vi vil fortsat kæmpe for ægte forandringer, ikke kosmetik.

Ældre i Danmark fortjener det bedste.