Forestil dig Will Smith være en hvid mand, der stak Chris Rock en lussing under Oscarshowet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For lidt over to uger siden offentliggjorde Will Smith sin nye tourplan. Perfekt timet, da hans spritnye album, ”Based On A True Story”, udkom i sidste uge – præcis 20 år efter hans forrige album, ”Lost and Found”, udkom i 2005. En turné, der i øvrigt også bringer ham forbi Smukfest.

Sjovt nok var det også præcis tre år siden, at han i 2022 langede værten Chris Rock en syngende lussing til Oscarshowet i The Dolby Theatre. Pga. en joke. Og her skal vi lige huske, at Rock var hyret til at levere netop dette: jokes. Det var faktisk hans primære grund til at være der. At joken var om Smiths hustru, ændrer ikke på dette. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det kun kunne ende med en meget lang karantæne for Smith, før nogen igen ville have med ham at gøre eller overhovedet vise en film med ham i hovedrollen.

Jeg blev dog klogere. Senere i 2022 fik ”Emancipation” med Smith i hovedrollen nemlig premiere. Dvs. ikke engang et år efter. Og set i bakspejlet burde man nok have set det komme. For Smith blev hverken anholdt eller ført ud af Dolby-teatret i håndjern efter lussingen. Faktisk kunne han bare blive siddende og efterfølgende modtage en Oscar for sin hovedrolle i ”King Richard”.

Ret vanvittigt, når man tænker over det. Forestil dig en hvilken som helst anden mand gå op på scenen og slå værten til et award-show. Ikke engang Jesus ville have fået lov til bare at sætte sig uanfægtet tilbage på sin plads igen. Og her tre år efter har han – Smith, ikke Jesus – altså nu udgivet et nyt album med en dertilhørende verdensturné. To år efter i 2024 udkom nr. fire i film-franchisen ”Bad Boys”, også med Smith i hovedrollen, og i skrivende stund er der hele fem film i preproduction, hvor han også har bærende roller.

Hvad der sætter ovenstående endnu mere i relief, er historien om den detroniserede Hollywood A-kendis Kevin Spacey. En hurtig opsummering: Siden gennembruddet med ”The Usual Suspects” (1995) og film som ”Se7en” og ”American Beauty” har hans popularitet og anerkendelse været konsistent tårnhøj. Kulminerende i én af Netflix’ største seriesucceser ”House of Cards”.

Bølgen af succes fortsatte, lige indtil han i 2017 blev anklaget for seksuelle krænkelser – bl.a. mod en kun 14-årig dreng i 1986. Ganske alvorlige anklager, som ikke på nogen måde skal bagatelliseres. Hvilket de absolut heller ikke blev.

Spacey blev både fyret og sagsøgt af ”House of Cards”-producenten. Instruktør Ridley Scotts ”All The Money In The World” var færdigfilmet, da producerne – grundet shitstormen mod Spacey – klippede ham ud af filmen og lavede reshoot af hans scener med Christopher Plummer i stedet. Siden 2017 har han kun haft få, små, tvivlsomme projekter at stå op om morgenen til. For slet ikke at tale om, hvad det hele har kostet ham på det personlige og økonomiske plan. Alt sammen alene på baggrund af anklager uden beviser og uden domfældelse. Og i 2022 blev Spacey frifundet for anklagerne.

Så hvad nu, hvis det var Spacey, der havde vappet Chris Rock en lussing på live-tv? Med millioner af seere som vidner. Ville man så også mindre end et år senere kunne se ham spille hovedroller i nye film? Og se ham på en verdensturné tre år senere? Eller lad mig spørge på en anden måde: Ville Smith være sluppet så billigt, hvis han havde været en hvid, midaldrende mand, der slog en sort vært?

Jeg tror godt, du kender svaret.