Hvis beskæftigelsesministeren er blevet klogere nu, tør jeg ikke tænke på, hvad hun var før

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tirsdag var en skør dag. Det var nemlig den dag, jeg blev bekendt med det nye kontanthjælpssystem og den dertilhørende arbejdspligt. Og én ting sprang i øjnene: Alle os internationalt adopterede, danske statsborgere, der er blevet hentet til Danmark siden 1968, var her sidestillet med indvandrere. Ikke med andre danske statsborgere. Nej, med indvandrere.

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside uddybede minister Ane Halsboe-Jørgensen tankerne bag: »… I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv […] Det drejer sig om ret og pligt. Indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal opleve, at de har noget at bidrage med og gør en forskel. At de har noget at stå op til om morgenen. Det sikrer vi nu med en arbejdspligt.«

Det medførte efterfølgende massiv kritik – og ikke kun fra de adopterede. Ane Halsboe-Jørgensen gæstede således onsdag det ufarligt bløde format ”Go’ morgen, Danmark” sammen med en koreansk-adopteret kvinde, der var stærkt kritisk over for den nedgradering som borger, hun med en vis ret følte sig ramt af. Her kunne de sagesløse seere bl.a. høre ministeren rose kvinden for at sætte nogle rigtig flotte ord på sine følelser. Men det meste af tiden gik nu med at hælde så meget vand ud af ørerne, at det snildt kunne have slukket samtlige californiske skovbrande. Hun fik nævnt, at hun ville forsøge at finde en løsning, så kvinden ikke skulle sidde der og døje med sine følelser. Uden dog at love noget som helst.

Senere meldte ministeren så endelig klart ud: Nu skal ministeriet undersøge, hvordan adopterede beholder de samme rettigheder, som alle andre danske statsborgere også har. Hun er nemlig blevet klogere, må vi forstå.

Det store spørgsmål til ministeren er nu: Tror du, at du er souschef på en gøglerskole? Du er beskæftigelsesminister, for Christ’s sake!, og sammen med resten af forligskredsen (V, M, DD og DF) ansvarlig for en komplet amatøragtig lovændring, som alle har vidst også helt urimeligt ville ramme internationalt adopterede. Det står sågar på ministeriets hjemmeside.

Det kan derfor ikke bare være en møguheldig følgevirkning, som ikke engang Nostradamus ville kunne have forudset. At den alligevel blev gennemført, kan kun betyde, at I regnede de adopterede for så ubetydelige, at de ikke behøvede samme rettigheder som andre danske statsborgere.

Og så er jeg i øvrigt ligeglad med, hvor få det rammer. Om der så kun er ét enkelt adoptivbarn fra Flensborg, der bliver ramt, er det stadig principielt aldeles uacceptabelt.

Jeg er overbevist om, at ikke engang Ane Halsboe-Jørgensen selv ville finde sig i den behandling. For hun ville næppe stiltiende acceptere at blive rangeret som andenrangsstatsborger. Det er derfor en gåde, hvordan hun indtil for få dage siden troede, at alle os internationalt adopterede ville acceptere det.

Man skal i helt ekstrem grad være væk fra vinduet, hvis man ikke kunne forudse, at vi selvfølgelig ikke vil finde os i at blive sidestillet med langtidsledige muslimske indvandrerkvinder med statsborgerskab i lande med væsentlig varmere gennemsnitstemperaturer end i Danmark. Kvinder, som aldrig helt har fattet ministerens ord om ret og pligt – en dyd, som langt de fleste af os adopterede har fået ind med adoptivmodermælken her i Danmark.

»Jeg er blevet klogere,« lyder det nu. Yeah, right!