Diktaturer kan have mange ansigter
Diktaturer har eksisteret lige så længe, der har været stater i verden. Det nye i de seneste par århundreder er, at nogle af dem er blevet etableret af demokratisk valgte politikere.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I langt det meste af historien har der eksisteret diktaturstater i store dele af verden. Hovedparten af dem er fremkommet ved, at nogle personer har taget magten fra nogle andre personer, der heller ikke var demokratisk valgte.
Men i løbet af de seneste par århundreder er der dukket en ny slags diktaturer op rundt omkring, som er opstået på en anden måde en de ”traditionelle diktaturer”. Det drejer sig om den slags diktaturer, der er opstået, fordi et flertal i befolkningen ved (mere eller mindre) demokratiske valg har valgt at overgive magten til nogle politikere, som efterfølgende har afskaffet demokratiet - og tilmed er begyndt at angribe andre lande.
Et eksempel på denne - set i et længere verdenshistorisk perspektiv - nye form for diktaturer er Hitlers nazistiske diktatur, som blev etableret i Tyskland fra 1933.
Ved valget til den tyske rigsdag i 1933 fik NDAP (Nationalsozialistiche Deutsche Arbeiterpartei) 44 pct. af stemmerne og 288 mandater, og støttepartiet DNVP (Deutschnationale Volkspartei) fik 8 pct. af stemmerne og 52 mandater. Nok til, at de to partier til sammen kunne bringe Hitler til magten, hvorefter han - som bekendt - gik i gang med at afskaffe selvsamme demokrati, som havde bragt ham til magten.
Ikke blot begyndte han en systematisk undertrykkelse af sin egen befolkning. Han angreb - ligeledes som bekendt - en række andre lande, stod bag Holocaust, udbruddet af 2. Verdenskrig osv.
Et andet - nyere eksempel - har meget snart 25 års jubilæum. Ved det russiske præsidentvalgt i marts 2000 valgte 53 pct. af de russiske vælgere at sætte deres kryds ved Vladimir Putin, mens knap 30 pct. stemte på den kommunistiske leder Gennadij Sjuganov og kun 6 pct. på den liberale, demokratisk indstillede kandidat Grigorij Javlinskij.
Og Putin blev dermed valgt til Ruslands præsident for første gang - hvorefter han reelt begyndte at afskaffe demokratiet - og 14 år senere også at angribe et andet land: Ukraine.
Med andre ord: Det var præsidentvalget i Rusland i 2000, der blev begyndelsen til, at Rusland i de efterfølgende år atter sank tilbage i en ikke-demokratisk styreform, sådan som landet havde haft det i hele sin levetid - undtagen i perioden 1993-2000. Og det blev begyndelsen til, at utallige både russere og ukrainere kom til at miste livet.
Kina er et eksempel på et af de førstnævnte ”traditionelle” diktaturer i verdenshistorien, idet landet aldrig nogensinde har haft demokrati. Hverken før eller efter kejserdømmets afskaffelse i 1911/1912.
Den kinesiske befolkning er med andre ord i områdets årtusindlange historie aldrig blevet ”spurgt” ved et demokratisk valg, hvem de gerne ville have til at lede landet.