På 10-årsdagen efter terroren i Krudttønden står vi – gudhjælpemig – med en koranlov

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For 10 år siden – den 14. februar 2015 – blev filminstruktøren Finn Nørgaard dræbt af en islamist med palæstinensisk baggrund ved Krudttønden på Østerbro. I de tidlige morgentimer den 15. februar slog den samme gerningsmand den frivillige vagt Dan Uzan ihjel ved synagogen i Krystalgade. Seks politibetjente blev såret ved de to terrorhandlinger.

“Kunst, blasfemi og ytringsfrihed” var titlen på det debatarrangement i Krudttønden, der altså blev stoppet af en terrorist med en automatriffel. Det var arrangeret af Lars Vilks Komiteen, opkaldt efter den svenske tegner Lars Vilks, der i 2007 havde tegnet en af de omdiskuterede Muhammed-tegninger i Morgenavisen Jyllands-Posten. Vilks havde siden levet med politibeskyttelse. Han var til stede i Krudttønden og givet det egentlige mål.

Terroren i København skete, ugen efter at redaktionen på det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev stormet af andre islamistiske mordere, der dræbte 12 og sårede 11 redaktionsmedlemmer.

Heldigvis har vi siden været forskånet for flere islamiske terrorhandlinger i Danmark. Desværre forholder det sig sådan, at de både har været ønsket og planlagt. Politi og efterretningsvæsener har dog heldigvis kunnet sørge for vores sikkerhed. I andre lande har andre ikke været lige så heldige.

I 2020 blev den franske skolelærer Samuel Paty halshugget på åben gade af en islamist. Hans brøde var at have anvendt Charlie Hebdo-tegninger i sin undervisning om ytringsfrihed.

I 2022 blev forfatteren Salman Rushdie overfaldet og knivstukket i USA. Han reddede livet, men mistede synet på sit ene øje. Hans brøde var romanen ”De sataniske vers” fra 1998, som muslimer mener krænker deres religion.

I 2025 blev Salwan Monika skudt og dræbt i Sverige. Hans brøde var at have brændt eksemplarer af Koranen af.

Islamister er med andre ord til stadighed parate til at sprede terror og slå ihjel. Som Rushdie erfarede, så forældes deres trusler aldrig.

Derfor må vi heller ikke blive trætte af at stå ved vores demokratiske kultur, der er bygget på kristent frisind og bl.a. har ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og respekt for seksuelle minoriteter og offentlige institutioner som centrale elementer.

Det holder hårdt. Her 10 år efter tragedien i Krudttønden står vi med selvcensur, beskyttende politi og militær ved synagogen og den jødiske skole i København og – gudhjælpemig – den såkaldte koranlov, der af gode grunde fik ros af OIC, den internationale samarbejdsorganisation for muslimske lande.

Samtidig viste en holdningsmåling blandt muslimer i Danmark foretaget af analyseinstituttet Wilke for herværende avis i efteråret 2024, at for mange muslimer i Danmark har værdier, der er i modstrid med vores kultur. 18 pct. vil bryde love og regler for at følge sin opfattelse af at være en rettroende muslim.

54 pct. mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud. 40 pct. vil ikke lade deres døtre gifte sig med en ikkemuslim. 60 pct. vil ikke acceptere, at deres børn lever åbent som homoseksuelle. 44 pct. mener ikke, at Israel burde eksistere.

Det er tal, der taler for sig selv og bakker om på socialdemokraten Frederiks Vads pointe om, at det hverken er nok at begrænse antallet af mennesker i Danmark, der ikke vil være en del af vores kultur, eller at de mennesker får uddannelse og kan forsørge sig selv, så længe de ikke vil være en del af vores kultur. Trusler om vold, ødelæggelse og drab er én ting, noget andet er en voksende minoritetsgruppe, der værdimæssigt adskiller sig fra vores samfund.

Samme dag – for at det ikke skal være løgn – som drabene på Charlie Hebdos redaktion blev den franske forfatter Michel Houellebecqs roman ”Underkastelse” udgivet. Den er sat i 2022, hvor en muslim har vundet regeringsmagten i Frankrig med støtte fra de etablerede partier for at holde Front National fra magten. Kvinder forsvinder fra det offentlige liv, polygami gøres lovligt, og universiteterne islamiseres.

Desværre ser Hoellebecqs dystopi ikke mindre truende ud i dag, end den gjorde for 10 år siden. Ære være Finn Nørgaard og Dan Uzans minde.