Angela Merkels syv dødssynder

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Meningerne om forenklinger er delte.

Forenkler man tingene for meget, så går nuancerne tabt. Undertiden også rimeligheden. Forenkler man tingene for lidt, går overblikket tabt. Man ender med ikke at kunne se skoven for bare træer.

Når det alt sammen er sagt, vil jeg alligevel prøve mig med en forenkling. Den lyder sådan her: Hvad handler Europa-Parlamentets næste valgperiode om? Den handler om at rette op på de mange fejl, Angela Merkel begik i sin regeringsperiode som forbundskansler fra 2005 til 2021.

Angela Merkel indså ikke den fare, der lå i at gøre Tyskland og dermed i et vist omfang hele Europa afhængigt af energi fra Rusland.

Jeg oplevede den tyske stædighed, når det gjaldt Nord Stream 2-rørledningen, på nærmeste hold. Fra 2016 til 2019 var den daværende formand for LA udenrigsminister, og jeg var udenrigsordfører. Jeg har ikke tal på det antal gange, repræsentanter for USA i den periode understregede, hvor farligt for Europas sikkerhed det ville være at gennemføre Nord Stream 2-projektet. Ligesom jeg ikke har tal på det antal gange, repræsentanter for Tyskland i samme periode slog fast, at projektet var rent kommercielt og ikke rummede nogen risiko.

Amerikanerne havde – selvfølgelig, fristes jeg til at sige – ret. Det var en helt ekstremt dårlig idé at gøre Tyskland afhængig af energi fra et fascistisk diktatur. Og der er ingen tvivl om, at Nord Stream 2-projektet har spillet ind på Tysklands tilgang til Ukraine-spørgsmålet i perioden fra 2014 til 2022.

Angela Merkel indså heller ikke den fare, der lå i at gøre Tyskland og Europa afhængig af råstoffer og kritiske forsyninger fra Kina. Under mottoet ”Wandel durch Handel” forestillede hun sig, at når Kina og den vestlige verden blev økonomisk afhængige af hinanden, så ville Kina blive mere fredeligt og venligtsindet over for den vestlige verden. Man kan i den forstand sige, at Merkel anså samhandel for at være et civilisatorisk projekt. Jo mere vi i Vesten handlede med lande, der i udgangspunktet ikke lignede os, jo mere ville de ønske et system med demokrati, menneskerettigheder, respekt for minoriteter og så videre.

Tanken er smuk. Det er der så mange tanker, der er. Den er imidlertid også forkert og uden nogen form for empirisk belæg. Vi har også handlet med diverse diktaturstater i Mellemøsten i årtier. Det er de ikke blevet mere demokratiske af. Snarere tværtimod. De penge, man har tjent i oliestaterne, er i vidt omfang investeret i at projicere mellemøstlig soft power ud over resten af verden.

Angela Merkel indså ikke, at Europa er nødt til på egen hånd at kunne afskrække en ligeværdig modstander militært. Derfor ignorerede hun konsekvent det tilsagn, hendes egen regering havde givet præsident Obama om at hæve de militære udgifter til Nato til 2 pct. af bnp..

Som følge af dette gik Tysklands væbnede styrker langsomt, men sikkert, i forfald. Tyskland afskrækker i dag ingen. Både fordi det tyske militær er blevet forsømt i årtier, og fordi tysk politik fortsat præges af pacifister og gennemført rundforvirrede mennesker, der ikke kan kende forskel på landets venner og fjender.

Angela Merkel indså ikke, at et industriland som Tyskland har brug for stabile energiforsyninger. Derfor besluttede hun – tilsyneladende uden nogen form for ægte analyse – at lukke for de tyske atomkraftværker.

Det har en ekstremt negativ indflydelse på den mængde af CO₂, Tyskland sender ud i atmosfæren. Det har negativ indflydelse på stabiliteten i det tyske energisystem. Og så var det en af bevæggrundene til at skabe energiafhængigheden af Rusland.

Angela Merkel indså ikke, at Tyskland må gennemføre en konsekvent digitalisering og dermed træde ind i det 21. århundrede.

Alle, der har rejst i Tyskland, ved, at man til enhver tid er nødt til at bære rundt på store summer i kontanter. Man kan nemlig aldrig vide, om en eller anden forretning – også af de lidt større – har vedtaget med sig selv, at her kan man ikke anvende betalingskort.

Mange, der har skullet i kontakt med tyske myndigheder og lignende, har også prøvet at stå i den situation, at de pludselig skulle til at lokalisere en telefax eller afsætte tid til personligt fremmøde for at aflevere eller underskrive dokumenter.

Så trist, den tyske fortid end kan være med overvågning af borgerne, så går det altså ikke, at et kæmpestort industriland er så tilbagestående, når det gælder digitalisering. Desuden er det stensikkert, at det har sat sit præg på den alvor, hvormed tyske politikere betragtede udfordringen i EU.

Angela Merkel indså ikke, at ukontrolleret indvandring fra Stormellemøsten til Europa er det mest splittende og polariserende spørgsmål, der overhovedet findes på kontinentet.

Den typiske europæer ønsker ikke, at den kultur, de er en del af, gradvist forandres på grund af pres fra indvandrere, der forlanger at leve, som de gjorde i det land, de angiveligt blev forfulgt i.

Og helt ærligt: Det forekommer også mig underligt, at man først søger tilflugt i Europa, fordi der åbenbart er forfærdeligt der, hvor man stammer fra. Og derpå næsten omgående giver sig til at stille krav om, at her i Europa skal der være sådan, som det var i det forfærdelige land, man er undsluppet.

Når den hårde, Putin-venlige højrefløj står til gode valg rundtomkring i Europa, er en væsentlig årsag, at Angela Merkel ikke havde begreb skabt om risikoen ved indvandring fra Stormellemøsten. Om derfor himmelråbende naivt sagde ”Wir schaffen das” i 2015.

Endelig var Angela Merkel alt for eftergivende over for Rusland efter invasionen af Krim og Donbas i 2014.

De såkaldte Minskaftaler var ikke det papir værd, de var skrevet på. Hvis der er nogen, der har givet Vladimir Putin en rationel grund til at tro, at der ikke ville ske noget ved at invadere Ukraine i 2022, er det Angela Merkel. Derfor var det selvfølgelig velgørende, at hendes efterfølger, Olaf Scholz, tre dage efter invasionen holdt sin store Zeitenwende-tale i Forbundsdagen.

Nu glæder vi os bare til, at Tyskland tager konsekvensen af talen og sender store mængder af virkelig hårdtslående våben til Ukraine. Men det skal nok komme. Siden talen er Tyskland altid endt med at sige ja. Ganske vist efter at have sagt nej mindst 10 gange forinden.

Angela Merkel var ikke alene om at begå sine syv dødssynder. For rundtomkring i Europa blev hun hyldet som sin samtids store statsleder.

Derfor skal vi ikke huske Angela Merkel som et dårligt menneske.

Vi skal huske Angela Merkel som inkarnationen af den tidsånd, der førte til tabet af freden efter sejren i Den Kolde Krig.

Angela Merkel var den ypperste repræsentant for en ideologi, som stort set alle i de europæiske eliter engang troede var sand: at Europa og Vesten ikke har nogen fjender. At alle lande i verden på langt sigt vil blive som Europa og Vesten. Ikke mindst hvis vi handler med dem og gør os afhængige af hinanden.

Intet i den politiske verden kunne være mere forkert. Så det er fejl, der skal rettes i løbet af de næste fem år. Det er selve forudsætningen for, at Europa kan se ind i fremtiden og tænke, at den bliver gylden.