Splittelsen er den største trussel mod Danmark

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den vestlige nationalstat er ikke en lige så stabil konstruktion, som vi regnede med. I 2023 er det blevet helt almindeligt at tale om risikoen for borgerkrig i både USA og Frankrig. Pudsigt nok arnestederne for de store borgerlige revolutioner.

Borgerkrigstruslen skyldes splittelsen. I Frankrig er det først og fremmest en religionskonflikt mellem kristendom og islam, og denne konflikt har allerede resulteret i vold, terror og territorial opdeling. I den forstand er konflikten i USA mindre alvorlig, men den er til gengæld mere velkendt. Her er splittelsen snarere partipolitisk, økonomisk og geografisk. Demokrater og republikanere er fuldkommen uvillige til at tolerere hinanden, og der er gigantiske forskelle i levevilkår og ikke mindst i synet på grundlæggende moralske spørgsmål.

Vi har de samme splittelser i Danmark. Ikke nær så alvorlige, men tendensen er desværre den samme.

Naturligvis fungerer islam og kristendom heller ikke i Danmark. Det er velkendt, og løsningen må enten være at få muslimerne til langsomt at blive kristne ved at blive gift ind i den danske kultur eller ved at få muslimerne til at rejse ud. Ingen vestlige lande har fundet ud af, hvordan de lykkes med det.

Vi har også en stigende økonomisk splittelse i Danmark. Uligheden er stadig voksende, og selvom de færreste politikere ønsker mere ulighed, er det ikke desto mindre det, vi har fået. I mange år tænkte jeg, at stigende ulighed vil være uproblematisk, men USA har vist sig som en blinkende advarsel mod en mere liberal økonomisk model. Vi havde måske også tænkt, at vi kunne lære af amerikanerne med deres forsikringsbaserede sundhed og store private pensioner, som vi også snigende har fået indført i Danmark. Vi piller ved kernen af velfærdsstaten her, og ikke mindst de private pensioner vil give nogle gigantiske forskelle i levevilkår for pensionister om nogle årtier.

Den geografiske splittelse er også en realitet. Vi har ikke spøgelsesbyer som i USA, men vi har fået forladte huse og udsultede egne af landet. Politikerne bør roses for at have taget nogle fornuftige skridt med udflytninger af arbejdspladser og uddannelser. Men hvorfor ikke flytte eksempelvis Finansministeriet til Kolding og Nationalbanken til Aalborg?

Vores samtale er også blevet mere opsplittet. Vi får i mindre grad nyheder fra de samme medier, og i stedet er strømmen af oplysninger blevet langt mere atomiseret. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har diskuteret med antisemitiske konspirationsteoretikere, der udelukkende får deres information fra Youtube-videoer.

Splittelsen er også kernen i tidens identitetspolitik. Hvis man ikke kender dens idéhistoriske rødder, kan det være svært at identificere, hvad der er identitetspolitik, og hvad der ikke er. Er nationalfølelse ikke også en identitet, kunne man oplagt indvende, selvom alle naturligvis godt ved, at de woke aktivister aldrig er nationale. En let måde at skelne identitetspolitikken fra andre identiteter på er netop i spørgsmålet om splittelse. Identitetspolitikken tager udgangspunkt i livet som en magtkamp. Nogle identiteter er undertrykt, og derfor skal det borgerlige flertalssamfund bekæmpes.

Identitetspolitisk feminisme er således ikke en glæde ved forskellene mellem kønnene og et forsøg på at fremhæve værdien af feminine dyder og karaktertræk. Den er i stedet en konflikt mellem kønnene. Opfatter mænd og maskulinitet som en undertrykkende kraft, der skal bekæmpes. Ikke overraskende er det gift for relationen mellem mænd og kvinder. Der er stadigvæk kun et lille mindretal af danske kvinder, der betegner sig selv som feminister, men vi må ikke undervurdere ideologiens destruktive kraft.

At modvirke splittelsen må være den vigtigste samfundsopgave i de kommende årtier. Tag ikke fejl af, hvad der har gjort Danmark til et af de bedste samfund at leve i. Det er vores sammenhold. Den gensidige sympati. Tilliden til hinanden. Som hænger nøje sammen med vores enshed, som både var og er en styrke.