Dét vil 2023 blive husket for
Det er et fåtal af de begivenheder, der finder sted i løbet af et år, som vil blive husket på længere sigt. Men her er et bud på, hvilke af begivenhederne i 2023 der vil få en plads i historiebøgerne.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den fortsatte krig i Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas, som brød ud den 7. oktober, vil uden tvivl blive nævnt i fremtidens bøger om Europas historie og verdens historie. Det er begge krige, som – uanset hvordan de ender – vil få stor betydning for, hvordan verden vil se ud i fremtiden.
Desuden er Finlands optagelse i Nato den 4. april 2023 en vigtig historisk milepæl ligesom EU’s beslutning i december 2023 om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine.
Samtidig vil også Sveriges forsøg på at komme med i Nato – og ikke mindst Ungarns og Tyrkiets forhaling af (og måske forsøg på helt at bremse) optagelsesprocessen – uden tvivl blive omtalt i historiebøgerne som foreteelser, der siger mindst lige så meget om, hvad Ungarn og Tyrkiet er for en slags lande, som hvilket slags land Sverige er.
Og nu, hvor vi er ved Sverige, vil de mange uroligheder og attentater mv. internt i Sverige naturligvis også få en fremtrædende plads, når Europas historie i 2023 skal beskrives.
Af stor betydning i løbet af 2023 har også været valgene i bl.a. Polen, Holland, Slovakiet og Serbien. De tre førstnævnte var demokratiske valg, hvor hovedpointen, som vil blive husket i fremtidens historiebøger, vil være, at de pro-demokratiske, pro-europæiske kræfter samlet set vandt i Polen og Holland, mens et flertal af befolkningen i Slovakiet – med åbne øjne – stemte på kræfter, som var pro-russiske, og hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt de ønsker at bruge deres sejr ved årets demokratiske valg til på længere sigt at afvikle demokratiet.
Når det gælder Serbien, som historisk har haft et tæt forhold til Rusland, bekræftede den udbredte valgsvindel ved valget i december, at de nære bånd til det russiske regime var intakte og nu er blevet yderligere væsentligt styrket. Valget i Serbien i 2023 vil således i fremtidens historiebøger formentlig blive betegnet som en milepæl i Europas historie.
Året 2023 vil desuden blive husket som året, hvor Indien overhalede Kina som verdens mest folkerige stat, hvilket betød, at det for første gang i verdenshistorien var et demokratisk land, der var verdens største. Ligesom valgene i Polen og Holland var dette således en begivenhed, der – midt i alle ulykkerne – gav håb for demokratiets fremtid.
Desuden vil 2023 blive husket som året, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne viste sig ved en række voldsomme oversvømmelser, skovbrande og andre former for ”klimaulykker”.
Når det gælder Danmarks historie, vil 2023 på længere formentlig først og fremmest blive husket for aftalen med USA, som blev underskrevet i december 2023, om at amerikanske tropper og amerikansk militært materiel nu må være udstationeret på dansk grund. En aftale, som tidligst kan opsiges om 10 år.
Samtidig vil 2023 også blive husket for statsminister Mette Frederiksens og hele den danske regerings og det meste af Folketingets vidtgående støtte til Ukraine. Såvel militært (med bl.a. kampfly) som med store økonomiske donationer til andre sider af krigen samt til den civile genopbygning. En støtte, som i mange henseender fandt (og finder) sted i tæt samarbejde med bl.a. de øvrige nordiske lande og en række andre vesteuropæiske lande samt i koordination med det øvrige EU, Nato og USA.
Og i øvrigt også en støtte, som tilsyneladende nyder en meget stor opbakning i den danske befolkning.
Dette er et afgørende vendepunkt i Danmarks historie, som ligger lysår fra den fodnotepolitik, som prægede den danske sikkerhedspolitik i perioden 1982-1988.
I en helt anden boldgade vil 2023 formentlig også blive husket som året, hvor vores dronning slog rekorden som den reelt længst siddende monark i danmarkshistorien.
En bedrift, der til stadighed vil blive nævnt i fremtidens historiebøger om Danmark, hvis tid som monarki går mere end 1.500 år tilbage i tiden (med den første danerkonge nævnt i kilderne i år 515).
På mange forskellige måder var 2023 således et historisk år. Både i Danmark, Norden, Europa og den øvrige verden.