Fortsæt til indhold
Kommentar

Hvor ender det: Middelalderen er tilbage i verdenspolitikken

Til alle tider har man nok hævdet, at man levede i dramatiske tider. Men lige nu er drama nok til alle.

Thomas Johannes ErichsenLektor, forfatter, foredragsholder

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Putin myrdede Prigozjin. Hvad tænker Kinas præsident Xi om dét? Eller Indiens præsident Modi? Præsidenter for over en tredjedel af verdens befolkning trækker formodentlig på skulderen af det russiske voldsstyre. Er middelalderen vendt tilbage i verdenspolitikken?

Kina betragter sig som leder af Briks-landene og det globale syd. Iran bliver medlem af Briks ved årsskiftet. Enorme autokratiske alliancer dannes, og ingen af medlemmerne har større problemer med, at en simpel gangster regerer Rusland.

Ganske vist er mange mennesker blevet bragt ud af kinesisk fattigdom, og det samme vil måske ske i andre Briks-lande, men lederne sætter sig stenhårdt på magten, og majoriteten kommer altid før individet, før rettighederne.

Det kunne have været anderledes. Rusland kunne have nærmet sig Vesten, som det skete i 90’erne. Kina ligeledes, med optagelsen i WTO i 1997 og stigende økonomisk integration med vestlige lande.

Men regimerne i øst ville det anderledes. Måske så de bare fordele i deres regimer. Hvis det tager 10 år at bygge en bro i et demokrati, så gør diktaturet det på under det halve. Putins Krim-bro er 19 kilometer lang og opført fra 2014 til 2018. Diktaturet er effektivt og brutalt. Det er derfor, det er effektivt.

Man siger, at det eneste, Putin har fået ud af krigen i Ukraine, er et styrket Nato, et samlet Vesten.

Men med optagelsen af Finland og snart Sverige i forsvarsalliancen kan Putin sige til sin befolkning, at nu kommer de, Nato-styrkerne. Han har ført russerne bag lyset, holdt økonomien kørende og kan stadig dreje situationen til egen fordel. Senest endte Prigozjins oprør med at styrke Putins position – ingen sætter sig op mod eneherskeren.

En mulig pardans mellem Donald Trump og Putin til næste år vil øge frygten for ragnarok, skriver Ulla Terkelsen i sin seneste JP-klumme. Fuldstændig korrekt. Trump siger, han kan stoppe krigen i Ukraine på 24 timer, hvilket vel kun kan ske ved at slå en handel af med Putin, en aftale med Djævlen. I virkeligheden sætter jeg gerne jetonerne på, at der er én ting, Trump misunder både Putin, Xi Jinping og resten af despoterne – de er ikke bundet af demokratiet.

Civilisationerne støder sammen, bygger alliancer, demokratiske kontra autokratiske kulturer. Desværre gør den stærke mands ret også sit indtog i USA, hvor over halvdelen af de republikanske vælgere støtter Trump i tykt og tyndt. Washington Post er bekymret for en amerikansk fascisme, der med vold og magt, bogstaveligt talt, holder fast i magten. Det vilde vesten hører fortiden til, eller også gør det ikke.

Dramatiske tider. Det har alle tider nok hævdet om sig selv. Men nogen må jo have mere drama end andre.

»Forandringer, der ikke er set i 100 år, er drevet af os,« sagde præsident Xi til Putin efter mødet i Moskva sidste år. Altså forandringer større end Anden Verdenskrig? Javel, hr. præsident.

Artiklens emner
Nato
BRIKS