Unge borgerlige mænd har et problem med ligestilling
Det er dybt bekymrende, at mange mænd – især yngre og borgerlige – mener ligestilling mellem kønnene er gået for langt, når vi langtfra er i mål endnu.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Over 20 pct. af alle mænd under 50 år mener, at ligestillingen mellem kønnene er gået for langt.« Sådan lød det tidligere på ugen fra tænketanken Mandag Morgen, der har undersøgt danskernes holdning til ligestilling.
Hvordan kan ligestillingen mellem kønnene overhovedet gå for langt? Kvinder har på en lang række parametre fortsat ikke indhentet mændenes privilegier og status – og det mener et mindretal af mænd under 50 så heller ikke, at de skal? Det kan vel ikke forstås anderledes?
Undskyld, men lever vi i Middelalderen? Er det bare tilbage til kødgryderne og nej til fri abort?
Lad mig sige det klart: Kampen for ligestilling er først nået i mål, når vi har opnået ligestilling. Inden da er al snak om, at ligestillingen mellem kønnene går “for langt”, for at sige det lige ud latterlig og kvindefjendsk.
Det har da også – heldigvis – regeringens opmærksomhed: »I min optik er det den største udfordring på ligestillingsområdet, at så mange mener, vi har ligestilling. For det har vi ikke. Vi løser kun de store udfordringer, vi har med ligestilling, hvis der er en erkendelse af, at vi har de udfordringer,« lyder det fra Venstres ligestillingsminister, Marie Bjerre, til Mandag Morgen.
Det er banalt, ja, men åbenlyst rigtigt. Og åbenlyst skræmmende, at det er tilfældet, at folk tror, vi har ligestilling herhjemme, når tal og fakta gang på gang modbeviser det.
Undersøgelsen viser dertil også, at forskellen på mænds og kvinders syn på ligestilling herhjemme vokser. Mange flere kvinder end tidligere mener, at ligestillingen halter, så spændet mellem forskellige opfattelser bliver kun større.
Endnu værre ser det ud, når man ser på de borgerlige vælgere, der ifølge Mandag Morgen er de mest ligestillingskritiske.
Jeg ved godt, at det for mange – især yngre og ja, især borgerlige – er blevet populært at gøre oprør mod det, de kalder wokeisme, og som er blevet en paraply for alt det, de er imod. Den største ligestillingskritiske strømning finder man ifølge Mandag Morgen således hos mænd under 50 år. Man lytter til Andrew Tate, eller hvem der for tiden spreder kvindehad og misforstået machokultur, og former ens holdninger derefter.
Da jeg var yngre, var det “de klamme gamle mænd”, der var problemet. Det er stadig ikke helt løst, som alt for mange eksempler beviser. Men er “de unge klamme mænd” simpelthen værre?
Uanset hvad, så er det alarmerende. Ligesom man har en følelse af, at historien går baglæns, når vi nu igen har krig i Europa, er følelsen den samme, når man ser mod USA, hvor retten til fri abort angribes og er under afvikling alt for mange steder, og hvor andre minoriteter mister rettigheder, som de har vundet, og som vi havde troet ville være vundet for evigt.
Og undersøgelsen viser jo nu, at Danmark også bevæger sig i den forkerte retning.
For mig at se må forklaringen være, at det er en modreaktion på MeToo og den rettighedskamp, som mange kvinder og minoriteter har kæmpet med stigende styrke i de senere år. Man føler, man mister privilegier og sin plads i verden, fordi andre får eller ønsker de samme rettigheder eller privilegier som en selv. Og det er da også rigtigt, at man ikke længere vil være overlegen, man vil være ligeværdig.
Det kan være hårdt at erkende. Men det betyder ikke, at MeToo eller rettighedskampen må droppes. Det betyder, at kampen for ligestilling skal styrkes. Så alle forstår, at vi har et problem med ligestilling. Så alle forstår, at vi har en fælles opgave med at løse det. På tværs af køn og partiskel.