Nej til kendte er ikke nok: Spilreklamer skal helt væk

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Spilafhængighed i Danmark er et enormt problem. Den største synder er de såkaldte væddemålsspil, fordi spilformen påvirker hjernen i helt ekstrem grad og giver en hurtig afklaring hos spilleren.

Væddemålsspil kan afgøres på de 90 minutter, som en fodboldkamp varer, men man kan også spille på elementer i den enkelte kamp, der udløser spændingen endnu hurtigere – eksempelvis ved at forsøge at forudse den første målscorer eller at satse på, at der bliver scoret på straffespark.

Spilformen er livsfarlig, fordi den bidrager til at udløse dopamin i hjernen. Det såkaldte lykkestof, der gør, at mange spillere er i overhængende fare for at blive afhængige og på længere sigt kan udvikle ludomani. Det er gift for vores samfund.

Center for Ludomani fortæller, at den negative udvikling på området er entydig. I 2016 var 125.000 danskere spilafhængige i varierende grad, mod cirka 85.000 personer i 2005. Altså en eksplosiv udvikling, som kun er blevet værre af, at danske politikere har bidraget til øget liberalisering på spilmarkedet.

Ludomaner er mere syge, tager mere medicin og begår mere kriminalitet end resten af befolkningen. Det fortæller en ny rapport lavet for Sundhedsministeriet af bl.a. Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital og Økonomisk Institut ved Syddansk Universitet. 31 pct. af danske ludomaner lider af angst, 40 pct. af depression, 10 pct. af personlighedsforstyrrelse og skizofreni, ligesom de også sover dårligere og lider mere af stress end resten af befolkningen. Udover at spilafhængigheden helt åbenlyst kan ødelægge økonomi, jobsituation og liv, så har den desværre også en meget væsentlig indflydelse på risikoen for at udvikle alvorlig sygdom, som et i forvejen presset dansk sundhedssystem efterfølgende skal behandle.

Men værst er det, at ludomani ofte rammer de alleryngste, 48 pct. af alle ludomaner er under 25 år.

For en del år siden blev tobaksreklamer forbudt. Det gjorde de, fordi vi ved, at rygning fører til markant øget risiko for alvorlig sygdom, derfor er det afgørende, at vi gør alt for at undgå, at nye generationer tænder den første cigaret. Akkurat sådan skal vi også tænke, når vi taler om spilafhængighed, så derfor skal der naturligvis laves et forbud mod spilreklamer i det offentlige rum.

Nu lægger regeringen op til, at det skal være slut med at bruge kendte mennesker i reklamekampagnerne for væddemålsspil, det er bare ikke nok. Problemet er løbet løbsk allerede. Derfor er vi nødt til at kigge på mere gennemgribende ændringer i lovgivningen for at få løst udfordringerne. Spilafhængigheden er stigende, og den skaber en negativ spiral for alt for mange mennesker.

Jeg mener, at vi er nødt til at arbejde benhårdt for at fjerne spilreklamerne helt. Faktisk synes jeg, at problemet er så voldsomt, at vi i Danmark skal være bannerførere for, at et forbud også skal gælde internationalt.

Vi skal ikke have et samfund, der understøtter udviklingen af ludomani og spilafhængighed. Jeg har tidligere argumenteret for, at spilreklamer ikke hører hjemme i hverken gymnastiksale, i sportshaller eller på skoler, men med den nye rapport i hånden er jeg slet ikke i tvivl om, at vi skal gå meget længere.

Derfor håber jeg inderligt, at et samlet Folketing vil arbejde for at minimere spilreklamerne med øjeblikkelig virkning, og så kunne man starte med at sende det budgetterede overskud på spil på knap 97 mio. kr. videre til Ludomanicentret og andre behandlingstilbud af spilafhængighed og ludomani. Det vil være ordentligt.