Er Rusland et europæisk land?

Hvordan kan det være, at Rusland angriber et land i Europa – mens alle andre lande i Europa har levet fredeligt sammen i årevis? Hovedforklaringen er, at Rusland i modsætning til de øvrige lande (bortset fra Hviderusland) reelt ikke er et demokrati. Og vel at mærke stort set aldrig på noget tidspunkt i historiens løb har været det.

Hvis man anlægger et lidt længere historisk perspektiv på de aktuelle begivenheder, når man nemlig frem til den interessante konklusion, at næsten alle andre lande i Europa – også i Øst- og Centraleuropa – i kortere eller længere perioder har været demokratier.

De fleste vesteuropæiske lande opbyggede gradvis et demokrati i løbet af 1800- og/eller begyndelsen af 1900-tallet – eller endnu før. Det præcise tidspunkt afhænger naturligvis af, hvordan man definerer et demokrati. I Danmarks tilfælde kan så således diskutere, om det er 1848, hvor Enevælden blev afskaffet, 1849, hvor vi fik den første grundlov, 1901, hvor parlamentarismen blev indført, eller 1915, hvor vi fik den grundlov, som gav kvinderne stemmeret til de nationale valg, som skal sættes som ”gennembrudsåret” for demokratiet. Men fælles for Danmark og mange af de øvrige vesteuropæiske lande er under alle omstændigheder, at demokratiet gradvis blev indført i løbet af ca. denne periode.

Mindre kendt er det imidlertid, at ikke kun de nordvest- og vesteuropæiske, men også mange af de central-, øst- og sydeuropæiske lande havde demokratier i en del år i Mellemkrigstiden – og for nogle af landenes vedkommende også tidligere. I 1920, et par år efter Første Verdenskrigs afslutning, var demokratiet således den dominerende styreform i Europa.

Stort set alle lande i Europa havde demokrati. Undtagen Rusland (/Sovjetunionen), hvor mange århundreders autokratiske zarstyre med Den Russiske Revolution i 1917 var blevet afløst af et autokratisk (diktatorisk) kommunistisk styre.

I Øst- og Centraleuropa samt i Sydeuropa gik mange af landene imidlertid over fra demokrati til diktatur i løbet af Mellemkrigstiden. De mest kendte eksempler er naturligvis Italien (med Mussolini) fra 1922, Tyskland (med Hitler) fra 1933 og Spanien (i forbindelse med Francos sejr i Den Spanske Borgerkrig 1936-1939). Men også sydeuropæiske stater som Portugal og Grækenland og central- og østeuropæiske stater som Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Jugoslavien, Rumænien, Bulgarien og Albanien gik fra at have demokrati til at have et højreorienteret diktatur i løbet af Mellemkrigstiden.

Kun i den nordvestlige og vestlige del af Europa – dvs. i de nordiske lande, Storbritannien, Irland, Beneluxlandene og Frankrig – samt i enkelte andre lande – Schweiz og Tjekkoslovakiet beholdt man mere eller mindre demokratiet gennem hele Mellemkrigsperioden.

Men alle landene i Sydeuropa og Øst- og Centraleuropa har altså også haft demokrati som styreform i en del af det 20. århundrede – og de fleste øst- og centraleuropæiske lande fik det – efter 45 år med kommunisme fra ca. 1945 til 1989 – atter efter Berlinmurens fald (med virkning fra 1990).

I Ukraine har demokratiet haft forskellige kriser, og der har været forskellige omvæltninger (bl.a. ”Den Orange Revolution”) i løbet af tiden efter Sovjetunionens opløsning med udgangen af 1992. Men det nuværende styre i Ukraine er grundlæggende demokratisk (selv om der stadig er mere korruption end i de fleste andre lande).

Når det gælder Tyskland, Østrig (der med ”Anschluss” i 1938 blev en del af Nazityskland) og Italien, fik alle disse tre lande (for Tyskland vedkommende kun den vestlige del) genindført demokratiet efter afslutningen på Anden Verdenskrig.

Når det gælder det øvrige Sydeuropa, beholdt Portugal det højreorienterede diktatur, som blev etableret i løbet af Mellemkrigstiden frem til 1974, hvor den såkaldte ”Nellikerevolution” satte gang i en demokratiseringsproces. Ligeledes har Spanien atter haft demokrati siden midten af 1970’erne (hvor det blev genindført efter Francos død i 1975). Og i Grækenland sad militærjuntaen hårdt og brutalt på magten fra 1967 til 1974, hvorefter demokratiet blev genindført også her.

Med andre ord er Rusland – og Hviderusland – de eneste europæiske lande, hvor demokratiet historisk set stort set aldrig har eksisteret. Bortset fra i en kort periode under præsident Jeltsin fra 1993 til 2000. Rusland har nærmest ingen demokratisk tradition at kigge tilbage på.

Ud fra en traditionel geografisk definition er der naturligvis ingen tvivl om, at Rusland er et europæisk land. En del af det ligger jo i Europa. Men med hensyn til hvordan styreformen, den politiske kultur osv. har udviklet sig i historiens løb – og frem til i dag – kan man således med en vis ret diskutere, om Rusland nogensinde har været et europæiske land. Det er i hvert fald et europæisk land, der på mange måder har været og stadig er meget anderledes en næsten alle de øvrige. Det viser også de aktuelle begivenheder med sørgelig tydelighed.